Den kommende reform af taxameter og bevillingssystemet var emnet for Danske Professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademiers første fælles gå-hjem-møde
Som den ene af to værter fik direktør i Danske Professionshøjskoler, Søren Nedergaard fornøjelsen af at byde velkommen til professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes første fælles gå-hjem-møde, som blev afholdt fredag den 4. marts på professionshøjskolen Metropol. Søren Nedergaard indledte med, at det danske taxametersystem har vist sig politisk levedygtigt gennem mange år, og at han derfor så ekstra meget frem til at tale om og få en forståelse af systemet som grundlag for den kommende reform af det samlede bevillingssystem.
Forskellige modeller for taxametersystem
Dagens første oplægsholder var forhenværende styrelseschef i Undervisningsministeriet, Berrit Hansen, som i sin tid var med til at udvikle det bevillingssystem, vi har i dag med taxameter på uddannelsesområdet. Berrit Hansen gennemgik en række forskellige modeller for ændringer i taxametersystemet, og hvad de hver i sær vil bevirke af omfordeling og andre konsekvenser. Hun advarede mod meget komplekse systemer og væsentlige omfordelingsproblemer som f.eks vilkårligt fastsatte, høje grund- eller basistilskud kan give.
Næste oplægsholder var forhenværende juridisk chef i Uddannelsesministeriet, Jørgen Winther, som gennemgik styringen på de forskellige typer af institutioner og forskellen på institutionerne.
Med afsæt i Produktivitetskommissionens problemformuleringer var en af Jørgen Winthers pointer, at håndtering af en række uddannelsespolitiske udfordringer gennem bevillingssystemet for erhvervsakademier og professionshøjskoler vil få karakter af overstyring. I hele sin karriere har han kun oplevet flere styringsmekanismer på området og aldrig, at nogle mekanismer blev fjernet.
Den sædvanlige kritik
Tredje oplægsholder – og dagens anden vært – var ressourcedirektør på KEA, Jesper Rasmussen. Han talte om kritik af taxametersystemet forstået som de tiltag uddannelsesinstitutionerne får kritik for at gøre på grund af systemet. Det handler eksempelvis om at få kritik for at sænke kvaliteten på uddannelserne, for at nedprioritere undervisningen og senest kritik fra kvalitetsudvalget om at øge optaget på nye uddannelser for at tiltrække studerende som et formål i sig selv.
Jesper Rasmussens pointe var, at antagelser om at institutioner agerer ud fra en økonomisk egeninteresse er påstande uden egentlige analyser og han understøttede pointen ved at vise, hvor ubetydelig det økonomiske motiv i virkeligheden er for eksempelvis at lade studerende bestå. Tværtom er drift af uddannelse med taxametersystem understøttende for, at der er en rationel adfærd at sikre en god udnyttelse af sin kapacitet da forudsætninger kan ændre sig meget og med kort varsel, mener han.
Et bud på et nyt system
Efter de tre oplæg blev Berrit Hansen spurgt om et bud på et nyt taxametersystem, hvis hun skulle lave det. Hun svarede, at det i givet fald skulle fokusere på enkle systemer og så i øvrigt lande på det, der gav mindst udsving i forhold til systemet, som vi kender det i dag. Hun tror ikke på, at ændringer i tilskudssystemet ville få væsentlig betydning for kvalitet og beskæftigelse, men fandt det problemløst at ændre færdiggørelsestaxametret til et “beskæftigelsestaxameter”. Hun fandt det også nærliggende at omlægge institutionstilskuddene til tilskud med mere direkte politisk relevans for den regionale uddannelsesdækning. Ændring til marginale undervisningstakster bør højst vedrøre marginale aktivitetsændringer fra et år til det næste.
Af andre emner som blev debatteret til gå-hjem-mødet var vigtigheden af at beholde selvejet, problematikker med et stort grundtilskud, og hvordan det nuværende system positivt tvinger institutionerne til at følge med i de studerendes progression, hvilket er det tætteste man kommer på et incement i den eksisterende struktur.
Tilfredshed med nuværende system
Generelt var der blandt de cirka 30 deltagere en god tilfredshed med det nuværende system. Det blev opsummeret af en af deltagerne med ordene ”… med taxametersystemets indførelse har man skabt en agil, fleksibel og effektiv markedsorienteret sektor som intet statsligt organ ellers har kunnet gennemføre. Det er ikke kun godt for os men godt for alle, fordi det ganske simpelt samfundsmæssigt er en bedre måde at nå i mål på…”
Direktør i Danske Professionshøjskoler, Søren Nedergaard, var meget tilfreds med udbytte af det fælles møde.
”Mødet har kun bekræftet mig i, at det er vigtigt, at Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler udveksler erfaringer og synspunkter på uddannelsespolitiske problemstillinger – sammen står vi stærkere i dialogen med ministeriet og andre beslutningstagere”
