Professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation var emnet til professionshøjskolernes uddannelses- og forskningspolitiske konference, som i år blev afholdt i Aarhus
Af David Erichsen
Hvad er kvalitet og relevans i professionsforskning? Hvordan kan forskning- udviklings- og innovationsprojekter bidrate til at belyse velfærdsprofessionerne og det private arbejdsmarkeds udfordringer? Hvordan kan man arbejde strategisk og didaktisk med videncirkulation?
De tre overordnede spørgsmål var rammen for professionshøjskolernes forskningspolitiske og uddannelsespolitiske konference, som i år blev afholdt torsdag den 27. november på professionshøjskolen VIA i Aarhus N. Målgruppen for konferencen var undervisere, videnmedarbejdere og ledere i professionshøjskolerne. Konferencen blev indledt af formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på VIA, Harald Mikkelsen.
Der er brug for praksisnær forskning
”Der er behov for praksisnær forskning. Professionshøjskolernes mål med forskning og udvikling er at forskningsbasere uddannelser, så vi kan uddanne de dygtigste professionelle til at varetage og udvikle den daglige opgaveløsning. Derudover skal vi udvikle ny viden og konkrete løsninger på aktuelle udfordringer i de tilknyttede professioner og erhverv. Derfor er det også positivt, at Danske Professionshøjskoler er lykkes med vores politiske ambition om at få ret og pligt til forskning på professionshøjskolerne på finansloven,” sagde Harald Mikkelsen.
Han understregede, at den gamle model med at forske et sted og anvende resultatet et andet sted aldrig har virket, og aldrig kommer til at virke. Derfor er afgørende, at vi selv skaber den viden vi har brug for til at videnbasere vores undervisning, at denne viden samskabes med vores omgivelser, og at vi er gode til at samarbejde og dele viden med hinanden.
”Videndeling i sektoren er et område, hvor vi er stærke og gør det godt. Vi har netop udarbejdet et fælles videnregnskab for sektoren med tal for kapacitetsopbygning, Ph.d. grader, ekstern finansiering og publicering. Vores forskningsindsats vil kun styrkes gennem videndeling og samarbejde i sektoren og det samme gælder for den bevilling, vi får på finansloven til forskningsindsatsen,” sagde Harald Mikkelsen.
Han sluttede sin åbningstale med at minde om, at den væsentligste måde, vi får vores viden til at gøre en forskel i omverden er gennem vores studerende, ved at de tilegner sig viden på uddannelsen og bærer den med i professionerne.
Pointer fra kvalitetsudvalget
Næste punkt på konferencen var formand for regeringens kvalitetsudvalg, Jørgen Søndergaard, som gengav pointerne fra udvalgets anden rapport der netop er offentliggjort. Han kom blandt andet ind på betydningen af feedback i forhold til kvalitet og relevans i undervisning. Og han kom ind på, hvordan forskning skaber værdi, og hvordan den stigende mænge af tilgængelig viden bedst bringes i anvendelse og kan indgå i undervisning.
Jørgen Søndergaard sagde blandt andet, at undersøgelser viser, at formidling af egne resultater næsten er uden betydning for en underviser, der er forsker. Det afgørende er, at man som forsker har et fagligt overblik og aktualitet i udvælgelse til undervisning og kan lære studerende kritisk stillingtagen og andre forskningsmetodikker.
Derudover kan studerende potentielt inddrages som aktive deltagere i forsknings- og udviklingsprojekter i et uddannelsesforløb, mener Jørgen Søndergaard, som også er enig i, at god undervisning generelt bør anerkendes mere, da anerkendelse er en vej til fremragende undervisning.
Kvalitetsudvalgets afdækning af forudsætninger for kvalitet og relevans var også kommet frem til, at uddannelse og efteruddannelse er den vigtigste mekanisme til at få viden og forskning ud i erhvervslivet.
Eksempler på kvalitet, videnskabelse- og cirkulation
Næste punkt på konferencen var parallelsessioner om kvalitet og relevans i forskning. Her blev der præsenteret et udsnit af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter med fokus på de teoretiske og metodiske rammer for at skabe og samskabe ny relevant professionsfaglig viden. Hver session blev gennemført med korte oplæg og afsluttende diskussion.
Efter frokost blev der fokuseret på videnskabelse og –cirkulation. Igen i parallelsessioner, hvor der blev præsenteret eksempler på praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter. Eksemplerne var afsæt for drøftelser af udfordringer og anbefalinger i forhold til strategisk og didaktisk videnskabelse og -cirkulation.
Input fra Oslo om den gyldne trekant
Efter de mange muligheder for fordybelse i konkrete projekter og eksempler på sektorens forskning- og udvikling holdt professor ved Senter for profesjonsstudier, SPS, Høgskolen i Oslo og Akerhus, HiOA, Lars Inge Terum et oplæg om ”Den gyldne trekant” i lyset af professionsstudie.
Lars Inge Terum kom ind på mulige paradokser mellem akademisering og praksisnærhed, om det praksisnære står i modvægt til akademisering, og om øget akademisering, hvis denne svækker relevansen, samtidig kan styrke kvaliteten, hvis man forudsætter, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og relevans.
Professionshøjskolerne er godt på vej
Konferencen blev opsummeret og afrundet af formand for Danske Professionshøjskolers Uddannelsespolitiske Udvalg, rektor på UCSJ, Ulla Koch.
”Vi har i dag set og hørt et udsnit af forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter med fokus på de teoretiske og metodiske rammer for at skabe og samskabe ny relevant professionsfaglig viden. Vi har også set og hørt et udsnit af eksempler på praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, som er et spændende afsæt for relevante drøftelser af udfordringer og anbefalinger i forhold til strategisk og didaktisk videnskabelse og –cirkulation,” sagde Ulla Koch.
Hun mener, at dagens mange eksempler klart viser, at professionshøjskolerne er på vej til en ny og tydelig identitet, hvor et stærkt samspil mellem forskning og uddannelse sikrer omverdenen dimittender, der kan medvirke til samfundets fortsatte udvikling, kvalitet i ydelserne og for den enkelte et meningsfyldt, vigtigt og udviklende jobindhold.
”Jeg er allerede i god dialog med uddannelsespolitisk udvalg og forskningspolitisk udvalg om en konference næste år. Allerede nu tør godt love at der bliver en konference igen til næste efterår 2015. Vi glæder os til at se jer alle sammen der,” sagde Ulla Koch.
