Befolkningsudviklingen og faldende interesse for velfærdsuddannelserne forværrer mangel på velfærdsuddannede.
Siden opdateret 10. februar med ændring i figur 3
En analyse af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler viser, at der samlet set forventes at mangle 35.600 uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i arbejdsstyrken i 2030. Manglen på velfærdsuddannede inden for de næste ti år forværres af, at rekrutteringsgrundlaget til uddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver bliver mindre med faldende ungdomsårgange. Dertil kommer, at interessen for uddannelserne har været vigende de senere år.
Ungdomsårgangene bliver mindre frem mod 2030
Befolkningsfremskrivninger viser, at der i hele Danmark frem mod 2030 vil være færre unge og flere småbørn og ældre. Frem mod 2030 vil der være 9 pct. færre 17-årige1 i hele landet og samtidig 14 pct. flere børn på 0-6 år og 59 pct. flere 80+ årige ift. 2020, jf. figur 1.
Søgningen til velfærdsuddannelserne falder
Søgningen til uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er faldet de seneste år, dog med en mindre stigning fra 2019 til 20202. Det største relative fald ses på pædagoguddannelsen. I 2020 havde 5.326 kvalificerede ansøgere3 pædagoguddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 16 pct. siden 2016, hvor 6.361 kvalificerede ansøgere havde pædagoguddannelsen som 1. prioritet. Søgningen til pædagoguddannelsen toppede i 2014 med 6.816 kvalificerede 1. prioritetsansøgere.
På læreruddannelsen var der 2.508 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2020, svarende til et fald på 1 pct. siden 2016. På 10 år er søgningen til læreruddannelsen faldet med 26 pct.
På sygeplejerskeuddannelsen var der 4.742 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2020, svarende til et fald på 5 pct. siden 2016, mens der på socialrådgiveruddannelsen var 2.901 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2020, svarende til et fald på 6 pct. siden 2016.
Selvom søgningen til velfærdsuddannelserne har været faldende de seneste år, har optaget på uddannelserne samlet set ligget relativt stabilt med et fald på pædagog- og læreruddannelsen og en stigning på sygeplejerskeuddannelsen. Så længe der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelserne end antal studiepladser, kan udviklingen i optaget på uddannelserne stadig være stabil.
Med faldende søgning fra kvalificerede ansøgere og mindre ungdomsårgange vil optaget på velfærdsuddannelserne efter al sandsynlighed falde i de kommende år.
For få elever fra det almene gymnasium optages på uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver
De seneste 25 år har et stigende antal unge valgt at tage en studentereksamen fra det almene gymnasium (stx). I perioden 1995-2020 er antallet af unge, der påbegyndte det almene gymnasium steget med 37 pct. fra 59.700 elever i 1995 til 82.100 elever i 2020.
Det afspejler sig i antallet af optagne studerende med en stx-baggrund på de videregående uddannelser. Antallet af optagne på en akademisk bacheloruddannelse, der har en stx-baggrund, er således steget fra omkring 10.000 til 17.700 studerende fra 1995-2020 svarende til en stigning på 76 pct., jf. figur 4.
Når man ser på uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver har stigningen i antallet af optagne med stx-baggrund været relativt lille. I perioden 1995-2020 er antallet af optagne på de fire uddannelser steget fra 4.300 til 5.900 studerende, hvilket er en stigning på 36 pct. På professionsbacheloruddannelserne som helhed er antallet af optagne med stx-baggrund steget fra ca. 6.000 til ca. 12.000 svarende til en stigning på 97 pct. Her er det bl.a. uddannelser som bygningskonstruktør, fysioterapeut m.fl., der har oplevet en markant stigning i optag og løfter det samlede optag på professionsbacheloruddannelser.
Antallet af elever, der påbegyndte stx, toppede i 2013 med knap 90.800 elever og er siden faldet med 10 pct. til 82.100 i 2020. Med stx-baggrund menes højest fuldførte uddannelse.
Nyuddannede fra pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er steget relativt lidt
Siden 2010 er antallet af dimittender fra uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver steget fra 9.400 i 2010 til 10.100 i 2020, svarende til en stigning på 8 pct., jf. figur 4. Antallet af dimittender fra uddannelserne toppede i 2016, hvorefter der har været et fald de seneste år på 5 pct. fra 2016 til 2020. Samtidig er antallet af dimittender fra kandidatuddannelser fra universiteterne steget med 68 pct. fra 13.700 dimittender i 2010 til 23.100 dimittender i 2020, mens antallet af dimittender fra alle professionsbacheloruddannelser er steget med 51 pct. fra 2010 til 2020.
Ledigheden hos dimittender fra pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er markant lavere sammenlignet med dimittender fra kandidatuddannelserne
De nyuddannede fra uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver har markant lavere ledighed og kommer hurtigt i første job sammenlignet med nyuddannede fra andre videregående uddannelser. Den gennemsnitlige dimittendledighed for nyuddannede fra de fire uddannelser er 5,7 pct. målt i 4.-7. kvartal efter dimission for dimittender fra 2017-2019, jf. tabel 1. For dimittender fra professionsbacheloruddannelser generelt er ledigheden 8,1 pct., mens ledigheden i 4.-7. kvartal efter dimission er 12,2 pct. for dimittender fra kandidatuddannelser. 12 Samtidig er de studerende fra uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver typisk i det første job efter godt en måned efter dimission, hvilket er hurtigere sammenlignet med øvrige professionsbachelor- og kandidatuddannelse.
Læs hele analysenotatet.
