Med knap 11.000 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Der er tre praktikperioder, der tilsammen varer et semester (30 ECTS-point).

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen UC Syddanmark og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 18 steder i landet.

Man kan læse til lærer i:
Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Jelling, København, Nørre Nissum, Odense, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Vordingborg, Aalborg og Aarhus.

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2022 havde 2.631 ansøgere læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.

I 2023 havde 2.102 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 11 pct. sammenlignet med 2019, hvor 2.373 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet.

Andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, har ligget relativt stabilt på knap 40 pct. siden 2012, jf. figur 3. I 2022 blev 37 pct. af de lærerstuderende optaget uden for de fire store byer.

Læreruddannelsen har tre praktikperioder til sammenlagt 30 ECTS-point (13 pct. af uddannelsen). Praktikken har tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Hvert kompetenceområde har en række færdighed-, videns- og kompetencemål.

Praktikperioderne ligger forskelligt på institutionerne og nogle steder forskelligt på tværs af de 18 udbudssteder. Fælles er dog, at praktikperioderne er samlet i tre praktikperioder á 10 ECTS-point. I tabel 1 nedenfor vises udvalgte eksempler på praktikperioder på læreruddannelsen.

I september 2022 indgik et politisk flertal en aftale om en ny og bedre læreruddannelse, der blandt andet betyder mere praktik. Nedenstående tabel er gældende for den eksisterende læreruddannelse indtil sommeren 2023.

Frafaldet et år efter studiestart på læreruddannelsen er på niveau med frafaldet for professionsbachelor- og
akademiske bacheloruddannelser generelt. For studiestartende i 2020 var frafaldet efter et år 15 pct., mens det for studiestartende i 2021 var steget til godt 17 pct. efter et år.

Frafaldet seks år efter studiestart var for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2016, på 35 pct.
For studerende på professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser var hhv. 29 pct. og 34 pct. faldet fra, jf. figur 5.

De fleste studerende, som falder fra, starter på en ny uddannelse
Størstedelen af de studerende, som afbryder en uddannelse, starter på en ny. Det gælder også på læreruddannelsen.

Blandt frafaldne studerende på læreruddannelsen starter knap én ud af fem efterfølgende på en erhvervsuddannelse (19 pct.), knap halvdelen starter på en ny videregående uddannelse (48 pct.), mens 33 pct. ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 6.

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at optage mange studerende med en gymnasial uddannelsesbaggrund, jf. figur 7. Læreruddannelsen har både en større andel, der starter med en stx som adgangsgrundlag (48 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (44 pct.), og en større andel af studerende, der har taget hf før studiestart (14 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (8 pct.).

Læreruddannelsen uddanner en del studerende med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I 2022 havde 35 pct. af de optagne lærerstuderende forældre, hvis højeste uddannelse var en erhvervsfaglig, jf. figur 8. Det samme gør sig gældende for 30 pct. af studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser.

De færdiguddannede lærere arbejder primært i grundskoler (67 pct.). En mindre del (9 pct.) af de færdiguddannede lærere arbejder med anden undervisning i bl.a. voksenundervisning eller på gymnasier, mens 5 pct. arbejder inden for øvrige brancher, jf. figur 9.

Meritlæreruddannelsen er et alternativ til den almindelige læreruddannelse og giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som folkeskolelærer

Uddannelsens opbygning
Undervisningen er modulopbygget, og uddannelsen tager ca. 4 år at gennemføre på deltid og 2,5 år på fuld tid. Uddannelsesforløbet afhænger af den studerendes baggrund. En universitetsuddannelse med et eller to fag kan fx give merit for undervisningsfagene, og en pædagogisk baggrund kan måske give merit for moduler i pædagogik eller praktikken. Undervisningsforløbet er altså et individuelt tilrettelagt studieforløb.

Optagelseskrav
For at blive optaget på meritlæreruddannelsen, skal man opfylde mindst et af følgende kriterier:

•  have afsluttet en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse

• Være fyldt 25 år, have en erhvervsuddannelse og to års erhvervserfaring. Der er ikke krav til, at erhvervserfaringen skal være inden for uddannelsesrelevante områder.

Udviklingen i optag på meritlæreruddannelsen
I 2021/22 blev der optaget 542 studerende på meritlæreruddannelsen, hvilket er på niveau med optaget i 2012/13.