Fakta om læreruddannelsen

Læreruddannelsen
Læreruddannelsen ligger 18 steder i Danmark. På siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis, hvor du blandt meget andet kan læse om optaget på uddannelsen, de studerendes baggrund, optag i og uden for de store byer og effekten af optagelsessamtaler på uddannelsen.
I september 2022 indgik et politisk flertal en aftale om en ny og bedre læreruddannelse. Læs mere om den nye læreruddannelse her.
Kort om læreruddannelsen
Med knap 12.000 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Der er tre praktikperioder, der tilsammen varer et semester (30 ECTS-point).
Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen UC Syddanmark og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 18 steder i landet.
Søgning og optag
Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2022 havde 2.586 ansøgere
læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.
I 2022 havde 2.115 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 11
pct. sammenlignet med 2019, hvor 2.373 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet.
Læreruddannelsen har reguleret optag, hvis formål er en fordeling af ansøgerne til læreruddannelserne på
de forskellige udbudssteder og ikke at lægge et samlet loft over antallet af studerende, som kan optages på
uddannelsen. Det regulerede optag fastsættes efter indstilling fra Danske Professionshøjskoler.
Læreruddannelsen i og uden for de fire store byer
Andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, har ligget relativt stabilt på knap 40 pct. siden 2011/12, jf. figur 3. I 2020/21 blev 39 pct. af de lærerstuderende optaget uden for de fire store byer.
Praktikken i læreruddannelsen
Læreruddannelsen har tre praktikperioder til sammenlagt 30 ECTS-point (13 pct. af uddannelsen). Praktikken har tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Hvert kompetenceområde har en række færdighed-, videns- og kompetencemål.
Praktikperioderne ligger forskelligt på institutionerne og nogle steder forskelligt på tværs af de 18 udbudssteder. Fælles er dog, at praktikperioderne er samlet i tre praktikperioder á 10 ECTS-point. I tabel 1 nedenfor vises udvalgte eksempler på praktikperioder på læreruddannelsen.
Frafald på læreruddannelsen
Frafaldet på læreruddannelsen er relativt højt. I 2021 var frafaldet på læreruddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2020 (dvs. et år efter uddannelsesstart) på 15 pct. For studerende på professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser var hhv. 15 pct. og 16 pct. faldet fra, jf. figur 4.
I 2021 var frafaldet på læreruddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2015 (dvs. seks år efter uddannelsesstart) på 36 pct. For studerende på professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser var hhv. 28 pct. og 35 pct. faldet fra, jf. figur 5.
Optagne studerendes uddannelsesbaggrund
Læreruddannelsen er karakteriseret ved at optage mange studerende med en gymnasial uddannelsesbaggrund, jf. figur 6. Læreruddannelsen har både en større andel, der starter med en STX som adgangsgrundlag (46 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (45 pct.), og en større andel af studerende, der har taget HF før studiestart (15 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (8 pct.).
Lærerstuderendes forældres uddannelsesniveau
Læreruddannelsen uddanner en del studerende med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I 2020/21 havde 35 pct. af de optagne lærerstuderende forældre, hvis højeste uddannelse var en erhvervsfaglig, jf. figur 7. Det samme gør sig gældende for 31 pct. af studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser.
De fleste nyuddannede lærere arbejder i grundskolen
De færdiguddannede lærere arbejder primært i grundskoler (70 pct.). En mindre del (8 pct.) af de færdiguddannede lærere arbejder med anden undervisning i bl.a. voksenundervisning eller på gymnasier, mens 5 pct. arbejder inden for øvrige brancher, jf. figur 8.
Meritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen er et alternativ til den almindelige læreruddannelse og giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som folkeskolelærer.
Uddannelsens opbygning
Undervisningen er modulopbygget, og uddannelsen tager ca. 4 år at gennemføre på deltid og 2,5 år på fuld tid. Uddannelsesforløbet afhænger af den studerendes baggrund. En universitetsuddannelse med et eller to fag kan fx give merit for undervisningsfagene, og en pædagogisk baggrund kan måske give merit for mo-duler i pædagogik eller praktikken. Undervisningsforløbet er altså et individuelt tilrettelagt studieforløb.
Optagelseskrav
For at blive optaget på meritlæreruddannelsen, skal man opfylde mindst et af følgende kriterier:
have afsluttet en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
være fyldt 25 år, have en erhvervsuddannelse og to års erhvervserfaring. Der er ikke krav til, at erhvervserfaringen skal være inden for uddannelsesrelevante områder.
Udviklingen i optag på meritlæreruddannelsen
I 2021/22 blev der optaget 542 studerende på meritlæreruddannelsen, hvilket er på niveau med optaget i 2012/13.
Senest opdateret august 2022
Faktaark
Kontakt

Christian Lund Nielsen
Specialkonsulent