Fakta om læreruddannelsen

Læreruddannelsen

Læreruddannelsen ligger 18 steder i Danmark. På siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis, hvor du blandt meget andet kan læse om optaget på uddannelsen, de studerendes baggrund, optag i og uden for de store byer og effekten af optagelsessamtaler på uddannelsen.

I september 2022 indgik et politisk flertal en aftale om en ny og bedre læreruddannelse, der blandt andet betyder mere praktik. Læs mere om den nye læreruddannelse her.

Med knap 11.000 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Uddannelsen indeholder 40 ECTS (17 pct.) integreret praktik.

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, Professionshøjskolen UC Syddanmark og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 18 steder i landet.

 

Man kan læse til lærer i:
Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Jelling, København, Nørre Nissum, Odense, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Vordingborg, Aalborg og Aarhus.

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2022 havde 2.631 ansøgere læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.

 

I 2023 havde 2.102 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 11 pct. sammenlignet med 2019, hvor 2.373 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet.

 

 

Andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, har ligget relativt stabilt på knap 40 pct. siden 2012, jf. figur 3. I 2022 blev 37 pct. af de lærerstuderende optaget uden for de fire store byer.

 

Den nye læreruddannelse fra 2023 indeholder 40 ECTS integreret praktik (17 pct. af den samlede uddannelse). Praktikken er integreret i læreruddannelsens fag med henblik på, at den studerende får et sammenhængende undervisningsforløb med uddannelsesmæssig progression i opgaver og ansvar. Praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem professionshøjskolen og praktikskolen.

Der er integreret praktik på alle fire studieår. På første og andet studieår gennemføres praktikken almindeligvis på den samme praktikskole som et udstrakt forløb, f.eks. én dag om ugen eller i mindre blokke. På tredje og fjerde studieår gennemføres praktikken i sammenhængende blokke. De studerende skal senest på fjerde år i individuel praktik med henblik på at opnå erfaring med selvstændigt at varetage et undervisningsforløb.

Du kan læse yderligere om integreret praktik på læreruddannelsen her.

Frafaldet et år efter studiestart på læreruddannelsen er på niveau med frafaldet for professionsbachelor- og
akademiske bacheloruddannelser generelt. For studiestartende i 2020 var frafaldet efter et år 15 pct., mens det for studiestartende i 2021 var steget til godt 17 pct. efter et år.

 

Frafaldet seks år efter studiestart var for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2016, på 35 pct.
For studerende på professionsbachelor- og akademiske bacheloruddannelser var hhv. 29 pct. og 34 pct. faldet fra, jf. figur 5.

 

De fleste studerende, som falder fra, starter på en ny uddannelse
Størstedelen af de studerende, som afbryder en uddannelse, starter på en ny. Det gælder også på læreruddannelsen.

Blandt frafaldne studerende på læreruddannelsen starter knap én ud af fem efterfølgende på en erhvervsuddannelse (19 pct.), knap halvdelen starter på en ny videregående uddannelse (48 pct.), mens 33 pct. ikke er optaget på en ny uddannelse, jf. figur 6.

 

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at optage mange studerende med en gymnasial uddannelsesbaggrund, jf. figur 7. Læreruddannelsen har både en større andel, der starter med en stx som adgangsgrundlag (48 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (44 pct.), og en større andel af studerende, der har taget hf før studiestart (14 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (8 pct.).

 

Læreruddannelsen uddanner en del studerende med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I 2022 havde 35 pct. af de optagne lærerstuderende forældre, hvis højeste uddannelse var en erhvervsfaglig, jf. figur 8. Det samme gør sig gældende for 30 pct. af studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser.

 

De færdiguddannede lærere arbejder primært i grundskoler (67 pct.). En mindre del (9 pct.) af de færdiguddannede lærere arbejder med anden undervisning i bl.a. voksenundervisning eller på gymnasier, mens 5 pct. arbejder inden for øvrige brancher, jf. figur 9.

 

Meritlæreruddannelsen er et alternativ til den almindelige læreruddannelse og giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som folkeskolelærer

Uddannelsens opbygning
Undervisningen er modulopbygget, og uddannelsen tager ca. 4 år at gennemføre på deltid og 2,5 år på fuld tid. Uddannelsesforløbet afhænger af den studerendes baggrund. En universitetsuddannelse med et eller to fag kan fx give merit for undervisningsfagene, og en pædagogisk baggrund kan måske give merit for moduler i pædagogik eller praktikken. Undervisningsforløbet er altså et individuelt tilrettelagt studieforløb.

Optagelseskrav
For at blive optaget på meritlæreruddannelsen, skal man opfylde mindst et af følgende kriterier:

  • Have afsluttet en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.

  • Have en erhvervsuddannelse og to års relevant erhvervserfaring eller fire års generel erhvervserfaring.

Udviklingen i optag på meritlæreruddannelsen
I 2022/23 blev der optaget 427 studerende på meritlæreruddannelsen.

 

Senest opdateret november 2023

Kontakt

Trine Fuglsang

Analysechef

tfs@dkprof.dk

28 57 39 92