Fakta om meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen er et alternativ til den almindelige læreruddannelse. Meritlæreruddannelsen giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som folkeskolelærer. 

Meritlæreruddannelsen er et alternativ til den almindelige læreruddannelse og giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som folkeskolelærer.

Meritlæreruddannelsen udbydes på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN (UCN) i Region Nordjylland, VIA University College (VIA) i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon (Absalon) i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole (KP) i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til meritlærer 11 steder i Danmark.

 


Man kan læse til meritlærer i:
Esbjerg, Haderslev, Hjørring, Jelling, København, Nørre Nissum, Odense, Roskilde, Silkeborg, Skive og Vordingborg.

Uddannelsens opbygning og praktik
Meritlæreruddannelsen kan både læses på fuld tid og deltid. Uddannelsen er samlet på 135-150 ECTS, og består af to undervisningsfag på sammenlagt 75-80 ECTS , tre pædagogiske grundfag på sammenlagt 45 ECTS og praktik på 20 ECTS. Professionshøjskolerne tilrettelægger praktikforløbene forskelligt.

Optagelseskrav
For at blive optaget på meritlæreruddannelsen skal man opfylde et af følgende kriterier:

  • have afsluttet en professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse

  • have en erhvervsrettet uddannelse på minimum erhvervsuddannelsesniveau, samt have mindst to års relevant erhvervserfaring eller fire års generel erhvervserfaring.

Ud over de generelle optagelseskrav, stilles der til de enkelte undervisningsfag krav om at have bestået gymnasiale fag på specifikke niveauer.

Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling på uddannelsen til meritlærer. Prisen afhænger af, hvilke undervisningsfag den studerende har valgt, jf. tabel 1.

 

Det er ikke muligt at få SU under meritlæreruddannelsen. Studerende, som er i job, kan søge tilskud fra Omstillingsfonden, ligesom nogle studerende kan søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Alternative former for meritlæreruddannelse
Organisationen Teach First udbyder, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon, en toårig meritlæreruddannelse, hvor bachelorer, kandidater og ph.d.er ansættes på en folkeskole med fuld løn, mens de læser til meritlærer.

I studieåret 2023/24 blev 475 personer optaget på meritlæreruddannelsen. Det er lidt flere end året før, men et fald på 18 pct. siden 2019/20, hvor 579 personer blev optaget på uddannelsen jf. figur 1.

 

Størstedelen af de studerende på meritlæreruddannelsen optages på Københavns Professionshøjskole, jf. tabel 2.

 

I studieåret 2022/23 dimitterede 288 personer fra meritlæreruddannelsen. Det er en stigning på 13 pct. fra året før, hvor 256 personer dimitterede fra uddannelsen, jf. tabel 3.

 

Senest opdateret oktober 2024

Kontakt

Mette Birkedahl Dehlbæk

Konsulent

28 97 57 52