Fakta om pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen er med mere end 15.500 studerende Danmarks største videregående uddannelse. De studerende har mulighed for at læse i 25 byer landet over. På siden her er fakta om uddannelsen samlet emnevis.
Professionshøjskolerne uddanner pædagoger til alle de områder, som faget dækker. Det er bl.a. børn og unge i børnehaver, vuggestuer, integrerede institutioner, fritidshjem og SFO samt børn, unge og voksne på botilbud og døgninstitutioner.
Med mere end 15.500 studerende er pædagoguddannelsen Danmarks største videregående uddannelse.
Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3,5 år. En tredjedel (36 pct.) af uddannelsen foregår i praktik. Praktikken kan fx være på et botilbud for voksne med funktionsnedsættelser, i en specialklasse på en folkeskole, i en vuggestue eller i en skolefritidsordning (SFO).
Det første år af uddannelsen er fælles for alle studerende med et fokus på pædagogens grundfaglighed. Efter det første år starter de studerende en specialisering inden for enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.
Ud over professionsbacheloruddannelsen til pædagog findes meritpædagoguddannelsen, som ligeledes giver de nødvendige faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at arbejde som pædagog. Mere information om meritpædagoguddannelsen kan findes her.
Pædagoger uddannes på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøj-skole i Region Hovedstaden. Det er muligt at læse til pædagog 25 steder i Danmark.
Man kan læse til pædagog i:
Esbjerg, Grenaa, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Ikast, Jelling, Kolding, København, Nykøbing Falster, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Slagelse, Svendborg, Thisted, Tønder, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg og Aarhus.
Pædagoguddannelsen er Danmarks næstmest søgte videregående uddannelse lige efter civilingeniøruddannelsen, der består af flere forskellige uddannelser. Ved søgningen i 2024 havde 3.523 kvalificerede ansøgere pædagoguddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1.
Antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelsen i 2024 er faldet med 45 pct. sammenlignet med 2015, jf. figur 2.
I 2024 var der ledige pladser på alle udbud af pædagoguddannelsen efter ansøgningsfristen for studiepladser i juli måned, på nær pædagoguddannelsen på VIA University College i Aarhus . Modsat var der i 2015 kun ledige pladser på 9 ud af 24 udbud af pædagoguddannelserne, nemlig i Hillerød, København, Rønne, Nykøbing Falster, Roskilde, Skovlunde, Slagelse, Vordingborg og Aabenraa.
Pædagoguddannelsen har en uddannelsesspecifik dimensionering, som fastsættes af hensyn til blandt andet praktikpladser og arbejdsmarkedsbehov for nyuddannede pædagoger. Det betyder, at der er et loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der fastsætter dimensioneringen på baggrund af ansøgninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner. I studieåret 2024/25 er der 5.997 studiepladser til nye studerende på uddannelsen.
Sammenlignet med de korte og mellemlange videregående uddannelser har pædagoguddannelsen en større andel af studerende med grundskolen, en erhvervsfaglig uddannelse eller en hf-uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens færre har en stx-uddannelse bag sig, jf. figur 3. 14 pct. af de studerende, der startede på pædagoguddannelsen i 2023, havde en erhvervsfaglig uddannelse bag sig og 26 pct. havde en hf-uddannelse. 30 pct. kom fra en stx-uddannelse.
I 2023 havde 61 pct. af de optagne studerende på pædagoguddannelsen et gymnasialt karaktergennemsnit under 7. Det er en stigning fra 2014, hvor det gjaldt 55 pct. af de optagne studerende på uddannelsen. I samme periode er der sket et fald i andelen af optagne på en akademisk bachelor med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7 fra 31 pct. i 2013 til 16 pct. i 2023, jf. figur 4.
Derudover kom 21 pct. af de optagne på pædagoguddannelsen i 2023 uden et gymnasialt karaktergennemsnit. Det gælder blandt andet personer fra erhvervsfaglige uddannelser eller med grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse.
Andelen af pædagogstuderende, der optages uden for de fire store byer, er steget fra 50 pct. i 2014 til 52 pct. i 2023, jf. figur 5.
Pædagoguddannelsen har fire praktikperioder svarende til 36 pct. (75 ECTS ud af 210 ECTS) af uddannelsen, jf. tabel 1. Den første praktikperiode er en del af fællesdelen på pædagoguddannelsen, mens anden og tredje praktikperiode er en del af specialiseringsdelen. Fjerde praktikperiode er kombineret med bachelorprojektet på 7. semester. De tre former for specialisering på pædagoguddannelsen er dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik. I anden og tredje praktikperiode får de pædagogstuderende løn, mens de modtager SU i første og fjerde praktikperiode.
Frafaldet på pædagoguddannelsen et år efter studiestart er på niveau med det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser generelt. I 2023 var 15 pct. af dem, der startede på pædagoguddannelsen i 2022, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser var frafaldet efter et studieår 16 pct., mens det for akademiske bacheloruddannelser var 15 pct., jf. figur 6.
I 2023 var 26 pct. af de studerende, der startede på pædagoguddannelsen i 2017, faldet fra. For studerende på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser gjaldt det henholdsvis 29 og 32 pct., jf. figur 7.
Ser man på tværs af alle korte og mellemlange videregående uddannelser, falder studerende med lave gymnasiale karakterer oftere fra end andre i løbet af det første år på studiet. Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 21 pct. af dem med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9 faldt fra i det første år. For studerende med et karaktergennemsnit fra gymnasiet, som er højere end 7, gjaldt det for 15 pct.
På pædagoguddannelsen gælder det at både studerende med de højeste og laveste gymnasiale karaktergennemsnit, oftere falder fra uddannelsen i løbet af det første studieår, jf. figur 8. Blandt de studerende, der kom med gymnasiale karaktergennemsnit mellem 2 og 3,9, faldt 15 pct. fra i det første studieår. For studerende med gymnasiale karaktergennemsnit på 10 eller højere, faldt 17 pct. fra i løbet af det første studieår.
Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus viser, at 75 pct. af de studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser, som afbrød deres uddannelse mellem 2014 og 2018, er startet på en ny uddannelse. 59 pct. af de frafaldne i perioden startede efterfølgende på en videregående uddannelse.
Blandt studerende, som afbrød pædagoguddannelsen mellem 2014 og 2018, startede 32 pct. (1.907 personer) på en ny videregående uddannelse. Af dem startede flest på en professionsbacheloruddannelse, hvor indskrivning på socialrådgiver- eller læreruddannelsen var de hyppigste valg. Derudover startede 34 pct. (2.029 personer) på en erhvervsuddannelse, heraf flest på det kontoruddannelsens grundforløb. 34 pct. (2.065 personer) er ikke optaget på en ny uddannelse, jf. figur 9.
Over halvdelen af de nyuddannede pædagoger arbejder i daginstitutioner og dagcentre mv. Derudover arbejder en femtedel (19 pct.) på plejehjem, herunder døgninstitutioner, jf. figur 10. Ledigheden blandt nyuddannede pædagoger er på 3 pct.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 28 pct. af forsøgene på at rekruttere en pædagog i perioden september 2023 til og med februar 2024 var forgæves, idet stillingen enten ikke blev besat, eller at den blev besat med en anden profil end den ønskede.
Pædagoger opnår i høj grad beskæftigelse i den offentlige sektor. I det første år efter færdiggjort uddannelse, er 87 pct. af de beskæftigede pædagoger ansat i den offentlige sektor. Ti år efter færdiggjort uddannelse er andelen faldet til 80 pct., jf. figur 11.
16 pct. af de pædagoger, som dimitterede mellem 2004 og 2013, startede på en ny uddannelse inden for de efterfølgende ti år. Størstedelen af dem, der læste videre, startede på en kandidatuddannelse heraf flest på kandidatuddannelserne i pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi og pædagogisk antropologi, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
En stigende andel pædagoger starter på en kandidatuddannelse. Af de pædagoger, der dimitterede fra pædagoguddannelsen i 2004, startede 7 pct. på en kandidatuddannelse inden for de efterfølgende ti år. Blandt årgangen, der dimitterede fra pædagoguddannelsen i 2013, gjaldt det for 11 pct., jf. figur 12.
Senest opdateret oktober 2024
Faktaark
Kontakt
Louise Dyrby Kloch
Konsulent