Fakta om læreruddannelsen

Debatten om læreruddannelsen snubler ofte i misforståelser og fejl. Find facitlisten her.

Læreruddannelsen ligger 19 steder i Danmark, og optaget på uddannelsen er de seneste år steget fra 2.936 i 2013 til 3.523 i 2018. På siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis, hvor du blandt meget andet kan læse om optaget på uddannelsen, de studerendes baggrund, optag i og uden for de store byer og effekten af optagelsessamtaler på uddannelsen.

Professionshøjskolerne har de seneste år arbejdet med en række indsatser på læreruddannelsen ud fra “Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner”. Handleplanen beskriver de væsentligste udfordringer på læreruddannelsen og anviser løsningsmuligheder på udfordringerne. En stor del af disse forslag er enten gennemført eller sat i værk. Læs handleplanen her.

Se også rapporten ‘Læreruddannelsen i globalt perspektiv’ og vores faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser. 

Med ca. 11.500 studerende er læreruddannelsen en af Danmarks største videregående uddannelser. Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 4 år. Der er tre praktikperioder, der tilsammen varer ca. et semester (30 ECTS-point).

Lærere uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan læreruddannelsen læses 19 steder i landet.

 

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. Ved søgningen i 2019 havde 3.001 ansøgere læreruddannelsen som deres 1. prioritet, jf. figur 1.

 

I 2019 havde 2.373 kvalificerede ansøgere læreruddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 2. Det er et fald på 6 pct. sammenlignet med 2016, hvor 2.534 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1. prioritet. Både optaget og antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgninger var stigende i perioden 2014-16.

Læreruddannelsen har reguleret optag, hvis formål er en fordeling af ansøgerne til læreruddannelserne på de forskellige udbudssteder og ikke at lægge et samlet loft over antallet af studerende, som kan optages på uddannelsen. Det regulerede optag fastsættes efter indstilling fra Danske Professionshøjskoler.

 

I 2019 havde halvdelen (50 pct.) af de studerende, der startede på læreruddannelsen, et karaktergennemsnit på 7,0 eller højere. Til sammenligning var andelen med 7,0 eller derover i 2012 på 31 pct., svarende til en stigning på 63 pct. siden indførslen af karakterkrav og optagelsessamtaler, jf. figur3.

Andelen af studiestartere med et karaktergennemsnit på over 9,0 er steget med 97 pct. siden 2012.

 

 

I EVA’s rapport Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen fra 2017 konkluderes det, at siden indførelsen af optagelsessamtaler på læreruddannelsen i 2013 er frafaldet for studerende med karaktergennemsnit under 5,0 og over 10,0 reduceret væsentligt.

Studerende med karaktergennemsnit under 5,0 og over 10,0 havde tidligere det højeste frafald på første år af læreruddannelsen. Et højt frafald i disse grupper kan være en udfordring for diversitet og faglighed på læreruddannelsen. Fra 2013-2015 havde studerende med over 10,0 i snit det laveste frafald på læreruddannelsen1.

Når frafaldet, fra før optagelsessamtalerne blev indført, sammenlignes med frafaldet for studerende efter indførelsen af optagelsessamtalerne;

”… tegner der sig et konsistent billede af, at indførelsen af optagelsessamtalerne har ført til et mindre frafald…

Sammenlignes studerende med karaktergennemsnit på lige under 7 med studerende med karaktergennemsnit på lige over 7, har studerende, som har været til optagelsessamtale et frafald, der er 21 pct. lavere end de studerende med karaktergennemsnit lige over 7, der ikke har været til samtale, jf. figur 42.

 

Siden 2010 har andelen af lærerstuderende, der optages uden for de fire store byer, ligget stabilt omkring 39 pct., jf. figur 5. I 2019 blev 2.013 studerende optaget på læreruddannelsen i København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens 1.274 studerende blev optaget på læreruddannelsen uden for de fire store byer.

 

Læreruddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet

Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet3. Analysen viser, at et år efter færdiggjort uddannelse bor 68 pct. af de tilflyttede dimittender fra læreruddannelsen stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 1.

 

Læreruddannelsen har tre praktikperioder til sammenlagt 30 ECTS-point (13 pct. af uddannelsen). Praktikken har tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Hvert kompetenceområde har en række færdighed-, videns- og kompetencemål.

Praktikperioderne ligger forskelligt på institutionerne og nogle steder forskelligt på tværs af de 19 udbudssteder. Fælles er dog, at praktikperioderne er samlet i tre praktikperioder á 10 ECTS-point.  I tabel 2 nedenfor vises udvalgte eksempler på praktikperioder på læreruddannelsen.

 

Læreruddannelsen kan tilrettelægges som en profillinje med en særlig fagpakke, så de studerende dimitterer med en specialiseret lærerprofil. Målet er at imødekomme specifik efterspørgsel på lærerprofiler samt at tiltrække studerende, der ellers ikke ville søge læreruddannelsen4.

Alle professionshøjskoler udbyder profillinjer på læreruddannelsen og i studieåret 2018/2019 blev 498 lærerstuderende optaget på en profillinje, svarende til ca. 14 pct. af årets optag, jf. tabel 3.

 

Mere end halvdelen af underviserne på læreruddannelsen har en baggrund som folkeskolelærer, meritlærer eller lærer fra Den Frie Lærerskole.

61 pct. af underviserne har tidligere undervist i folkeskolen, jf. tabel 4.

Undervisere på professionshøjskolerne skal være uddannet på kandidat-, masterniveau eller tilsvarende. Over 90 pct. af underviserne i læreruddannelsen har en kandidatuddannelse.

 

Frafaldet på læreruddannelsen er højere end gennemsnittet for professionsbacheloruddannelser og lidt lavere end gennemsnittet for akademiske bacheloruddannelser, jf. figur 6.

Det primære frafald på læreruddannelsen sker på det første studieår. I 2019 var frafaldet på læreruddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2018 på 15,7 pct. Heraf har 6,2 pct. af de førsteårsstuderende afbrudt uddannelsen med studieskift.

Samlet set er 34,3 pct. af de studerende på læreruddannelsen faldet fra seks år efter studiestart. Størstedelen af de studerende, der falder fra, er startet på en ny uddannelse umiddelbart efter (23,8 pct.)

Der dimitterer årligt ca. 1.900 nyuddannede lærere.

 

Læreruddannelsen er karakteriseret ved at optage mange studerende med en gymnasial uddannelsesbaggrund, jf. figur 7. Læreruddannelsen har både en større andel, der starter med en stx som adgangsgrundlag (48 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (41 pct.), og en større andel af studerende, der har taget hf før studiestart (14 pct.) sammenlignet med øvrige videregående uddannelser (8 pct.).

 

Læreruddannelsen uddanner en del studerende med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau. I 2019 havde 37 pct. af de optagne lærerstuderende forældre, hvis højeste uddannelse var en erhvervsfaglig, jf. figur 8. Det samme gør sig gældende for 32 pct. af studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser.

 

De færdiguddannede lærere arbejder primært i folkeskoler (68,9 pct.). En mindre del af de beskæftigede lærere arbejder i ungdoms- og efterskoler (4,7 pct.) og specialskoler for handicappede (2,6 pct.), jf. tabel 5.

 

Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper. Taksten for læreruddannelsen er i 2020 på 45.000 kr. pr. studenterårsværk, jf. figur 9. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2020 på ca. 56.300 kr. Forskellen mellem den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser og taksten for læreruddannelsen svarer til ca. 11.300 kr. pr. studenterårsværk.

 

1EVA (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekten-optagelsessamtaler-paa-laereruddannelsen.

2EVA (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/effekten-optagelsessamtaler-paa-laereruddannelsen.

3Damvad Analytics (2018): Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Tilgængelig på www.danskeprofessionshøjskoler.dk.

4På læreruddannelsen findes også talentforløb, hvis mål er at pleje og fastholde særligt motiverede og dygtige studerende.

Senest opdateret april 2020

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@dkprof.dk