Fakta om pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse. Find viden og fakta her.

Pædagoguddannelsen er med mere end 17.000 studerende Danmarks største videregående uddannelse. De studerende har mulighed for at læse i 23 byer landet over, og på siderne her er fakta om uddannelsen samlet emnevis. Derudover kan du finde vores udspil om uddannelsen, relevant analyse, debatindlæg og meget mere på vores temaside om pædagoguddannelsen.

Professionshøjskolerne uddanner pædagoger til alle de områder, faget dækker. Det er bl.a. børn og unge i børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner, fritidshjem og SFO samt unge og voksne, som for eksempel er omsorgssvigtede, lever med handicap eller har funktionsnedsættelse.

Se også vores øvrige faktasider for yderligere viden og baggrund om professionshøjskolerne og vores øvrige uddannelser samt emner som økonomi, demografi og studerende. 

Med over 17.000 studerende er pædagoguddannelsen Danmarks største videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3,5 år, hvoraf over en tredjedel (36 pct.) foregår i praktik.

Det første år af uddannelsen er fælles for alle studerende med et fokus på pædagogens grundfaglighed. Efter det første år starter de studerende en specialisering inden for enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.

Pædagoger uddannes i hele Danmark på landets professionshøjskoler: På Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland, VIA University College i Region Midtjylland, UC SYD og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark, Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland og Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I alt kan pædagoguddannelsen læses 23 steder i landet.

 

 

Pædagoguddannelsen er både Danmarks største og mest søgte videregående uddannelse. Ved søgningen i 2020 havde 5.909 ansøgere pædagoguddannelsen som 1. prioritet, jf. figur 1.

 

Siden 2014 har der på landsplan været et fald i antallet af kvalificerede 1. prioritetsansøgere til pædagoguddannelserne, jf. figur 2. I 2020 havde 5.326 kvalificerede ansøgere pædagoguddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 22 pct. sammenlignet med 2014, hvor 6.816 kvalificerede ansøgere havde pædagoguddannelsen som 1. prioritet.

 

 

Andelen af pædagogstuderende, der optages uden for de fire store byer, er steget fra 50 pct. i 2010 til 54 pct. i 2019, jf. figur 3. I 2019 blev der optaget 505 flere pædagogstuderende uden for de fire store byer end i 2010. Det svarer til, at 74 pct. af den samlede stigning i optaget fra 2010 til 2019 er sket uden for de store byer.

 

Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet
Damvad Analytics har undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet1. Analysen viser, at et år efter færdiggjort uddannelse bor 70 pct. af de tilflyttede dimittender stadig i kommunen. Det ligger lidt over det nationale gennemsnit på 65 pct., jf. tabel 1.

Pædagoguddannelsen har fire praktikperioder på i alt 1 år og 3 måneder svarende til 75 ECTS-point (36 pct. af uddannelsen). Praktikken er ens placeret på alle 23 udbud. I anden og tredje praktikperiode får de pædagogstuderende løn og indgår i praktikstedernes normering.

 

Frafaldet på pædagoguddannelsen er væsentligt lavere end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelser og akademiske bacheloruddannelser. I 2019 var frafaldet på pædagoguddannelsen for studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2018 på 11,7 pct. For studerende påbegyndt i 2016 var frafaldet 22,9 pct., mens det for studerende påbegyndt i 2013 var 22,3 pct. jf. figur 4.

Det relativt lave frafald på pædagoguddannelsen medfører, at der er dimitteret ca. 4.200 studerende fra pædagoguddannelsen om året siden 20152.

 

Pædagoguddannelsen er karakteriseret ved at optage studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde, jf. figur 5. Sammenlignet med optaget på øvrige videregående uddannelser, har pædagoguddannelsen en stor del af studerende med hf eller en erhvervsuddannelse som adgangsgrundlag. Hver femte (22 pct.) pædagogstuderende har en erhvervsfaglig uddannelse bag sig, før de starter på pædagoguddannelsen.

 

Pædagoguddannelsen uddanner en stor andel af studerende med forældre uden en videregående uddannelse. I 2019 havde 14 pct. af de optagne pædagogstuderende forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse er folkeskolen. Det er en væsentligt større andel end gennemsnittet for alle de korte og mellemlange videregående uddannelser (7 pct.).

Det samme mønster ses for studerende, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse. 44 pct. af de pædagogstuderende har forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, mens det tilsvarende er 32 pct. af alle studerende på en kort eller mellemlang videregående uddannelser, jf. figur 6.

 

Underviserne på pædagoguddannelserne har både teoretisk og praktisk erfaring med i undervisningslokalerne. Af de i alt 647 fastansatte undervisere på pædagoguddannelserne er 35 pct. uddannede pædagoger3, og 37 pct. af underviserne har tidligere arbejdet som pædagog, jf. tabel 3.

Af de 37 pct. af underviserne, der har arbejdet som pædagog, har over halvdelen arbejdet som pædagog i mere end fem år. Mere end en tredjedel har arbejdet som pædagog i mere end 10 år.

60 undervisere, svarende til 9 pct. af alle 647 undervisere på pædagoguddannelserne, har en ph.d.-grad.

 

De færdiguddannede pædagoger arbejder i en række forskellige institutioner. Den største aftager af dimittenderne er de aldersintegrerede institutioner, hvor 813 dimittender (18 pct.) af dimittenderne fra 2016 er ansat, jf. tabel 4.

 

Uddannelsernes økonomi er betinget af politisk fastsatte takster, hvor de videregående uddannelser inddeles i ti takstgrupper. Taksten til pædagoguddannelsen har historisk set været en af de laveste indenfor de professionsrettede videregående uddannelser.

Taksten for pædagoguddannelsen er i 2020 på 41.200 kr. pr. studenterårsværk, jf. figur 7. Den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser er i 2020 på ca. 56.300 kr. Forskellen mellem den gennemsnitlige takst for professionsbacheloruddannelser og taksten for pædagoguddannelsen svarer til ca. 15.100 kr. pr. studenterårsværk.

Pædagoguddannelsen er i 2019 tilført et ekstraordinært tilskud på 127,5 mio. kr. over perioden 2020-2022 til at understøtte kvaliteten i uddannelsen. På finansloven for 2020 blev pædagoguddannelsen tilført 43 mio. kr. i 2023 til kvalitetsløft af uddannelsen. Midlerne svarer til, at undervisningstaksten løftes til niveauet for læreruddannelsen på 45.000 pr. studenterårsværk.

 

Fodnoter:

1Damvad Analytics (2018): Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Tilgængelig på www.danskeprofessionshøjskoler.dk.

2Gennemsnit over årene 2015-2019 jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

3Det dækker også over meritpædagoguddannelsen.

4Øvrige tilskud er grundtilskud, resultattilskud og kvalitetspuljen.

Senest opdateret september 2020

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Christian Lund Nielsen

Konsulent

M: 53 60 67 54

E: cln@dkprof.dk