Af Nanna Højlund og Camilla Wang, hhv. næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og forkvinde for Danske Professionshøjskoler.
Kronikken er bragt i Altinget d. 7. februar 2024
Regeringen skal med den kommende reform af de professionsrettede uddannelser vise fremtidens unge, at valget af fx sygeplejerske-, pædagog-, lærer- eller socialrådgiveruddannelsen er en spændende og attraktiv uddannelsesvej, som åbner for interessante og alsidige jobmuligheder og attraktive videre karriereveje.
Ambitionen for regeringens kommende reform af de professionsrettede uddannelser må være ganske klar: Det skal være langt mere attraktivt at uddanne sig til og gøre karriere som fx sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver, end det er i dag. Det forudsætter høje ambitioner, men også viljen til rent faktisk at styrke uddannelserne, så endnu flere unge ser de spændende faglige og personlige muligheder, der ligger i at blive en rigtig dygtig sygeplejerske eller pædagog, som hver dag arbejder professionelt med at gøre en positiv forskel for ældre, syge eller små børn.
Udfordringerne tårner sig op, så det er en stor opgave, der venter. Antallet af unge 19-26-årige, der kan søge ind på en videregående uddannelse om ti år, vil være faldet med godt 35.000. På samme tid ventes antallet af ældre over 80 år at være steget med 139.000, som forventeligt må betyde, at flere skal behandles for kroniske sygdomme og multisygdom. Endelig forventes 62.000 flere små børn i alderen 0-6 år, som hver især skal møde omsorg og høj pædagogisk kvalitet i landets vuggestuer og børnehaver. Udviklingen kræver både flere og endnu dygtigere fagprofessionelle.
Det står i skærende kontrast til søgningen mod flere af de store professionsuddannelser på velfærdsområdet. Søgningen mod pædagoguddannelsen og seks ud af otte professionsuddannelser på sundhedsområdet, herunder sygeplejerskeuddannelsen, er faldet med omkring 40 pct. siden 2015. Det betyder, at der i dag er tomme pladser på uddannelserne stort set over hele landet. Og de senere år er frafaldet på uddannelserne hertil også steget.
Den kommende reform skal altså løse det problem, at for mange unge i dag ikke finder det attraktivt nok at blive bl.a. sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver. Fravalget af disse uddannelser skyldes, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, bl.a., at de unge hellere vil på universitetet, ligesom valget af en professionsuddannelse i dag opleves at være forbundet med mindre prestige og færre muligheder for at dygtiggøre sig og gøre karriere.
Opgaven for regeringen og de øvrige partier på Christiansborg er altså kolossal og kræver flere modige og ambitiøse reformtiltag, der kan vende udviklingen. Det indebærer bl.a. tiltag, der får flere børn og unge til allerede i grundskolen og ungdomsuddannelserne, ikke mindst på landets største ungdomsuddannelse, stx, at se mulighederne i at vælge en uddannelse til fx sygeplejerske, lærer eller pædagog.
Dernæst kræver det investeringer, der styrker kvaliteten i selve professionsuddannelserne, gør dem mere intensive og engagerende samtidig med, at undervisningen skal rykkes tættere på den virkelighed, der uddannes til. Sammen med bedre praktik skal det også være med til at forebygge, at for mange studerende falder fra uddannelserne.
Reformen skal også gøre det mere attraktivt at skifte spor, hvis man ønsker at uddanne sig til fx pædagog senere i arbejdslivet – fx via en merituddannelse.
Endelig skal der være flere videreuddannelses- og karrieremuligheder for fagprofessionelle. Det skal sikre, at unge studievælgere, der drømmer om at arbejde med toårige børns udvikling, socialt udsatte eller sikre ældre kronikere et effektivt og sammenhængende patientforløb, ser ind i lige så mange spændende karriereveje og muligheder for livslang læring, som hvis de havde valgt en universitetsuddannelse.
Vi er klar til at yde vores, så fremtidens unge ser en professionsuddannelse og dét at arbejde tæt på borgerne, som mere attraktivt, end det er tilfældet i dag. Professionshøjskolerne er for længst i fuld gang med at tænke nyt og udvikle mere attraktive uddannelser, men opgaven er så stor og kompleks, at professionshøjskolerne ikke kan vende udviklingen alene. Derfor er det nu, politikerne på Christiansborg skal være modige og finde sammen om ambitiøse løsninger, så reformen bliver den uddannelsespolitiske gamechanger, vores velfærdssamfund har brug for.
