Besparelser på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer og de mange andre professioner rammer i sidste ende børn i vuggestuer og børnehaver, elever i skolen, de syge og ældre.
Af Stefan Hermann, formand Danske Professionshøjskoler
Vores samfundsbærende funktioner bygger på professioner, der hver dag bidrager til udvikling og vækst i offentlig og privat virksomhed. Det er professioner som pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, bygningskonstruktører, ingeniører, journalister og så videre.
Professionsuddannelser er en kilde til det, der udvikler og driver samfundet, og derfor er det ærgerligt igen at skulle læse om besparelser på vores uddannelser, opleve et stadigt tungere bureaukrati, og at den politiske dagsorden mest handler om erhvervspakker, skattelettelser og billige biler frem for at prioritere ressourcer til kvalitetsuddannelser i hele landet.
Besparelser rammer vores velfærd
Med det netop offentliggjorte finanslovsforslag for 2018 rundes 1,7 mia. kr. i gennemførte og planlagte besparelser i perioden 2016 – 2021 – alene på professionsuddannelserne. Fortsætter man politisk ad den vej på professionshøjskolerne, kan det ende med at blive en samfundsmæssig meget dyr besparelse, da kompetente og stærke professioner er en forudsætning for modernisering af den offentlige sektor, vækst, sammenhæng og velfærd.
Professionshøjskolernes økonomi under pres (PDF)
Uddannelse i hele landet skal prioriteres
Et Danmark i balance er en meget væsentlig dagsorden, men en dagsorden, hvis succes omfatter mere end udflytning af statslige arbejdspladser. Muligheden for at uddanne sig i både store og små byer er eksempelvis helt afgørende, hvis vækst og udvikling skal fordeles i landet. Uddannelser får unge til at blive boende i et område, hvor de typisk også får job efterfølgende.
Professionsuddannelserne udbydes over fyrre steder i Danmark. Vi er forpligtet til at være til stede i hele landet, og det er vores ansvar over for de studerende, vi uddanner, og det arbejdsmarked vi uddanner til, at fastholde kvaliteten i vores uddannelser. Begge dele er en udfordring, da det er væsentligt dyrere at drive mindre end større uddannelsessteder.
Velfærdsforskning er en god investering
Regeringen vil med finanslovforslaget for 2018 styrke forskning generelt. Det er vigtigt, at udvikling af velfærd sker på et oplyst grundlag, og derfor er det positivt, at der er sat penge af til forskning i ”læring og uddannelseskvalitet” og ”tidlig indsats”.
En prioritering af forskning i de velfærdsprofessionelles arbejde, f.eks. inden for udsatte børn og unge området eller den nære sundhed i kommunerne, vil ligeledes kunne bidrage til at vi får mest muligt ud af de mange ressourcer vi bruger på velfærd i dag.
Visionær uddannelsespolitik efterlyses
Der er brug for, at uddannelsespolitik handler om mere end filosofikum og nye karakterskalaer. Det skal også handle om grunduddannelser og efter- og videreuddannelse for medarbejderen på kommunekontoret, læreren i vores børns skole, socialrådgiveren og sygeplejersken i den borgernære sundhed. De professionelle skal have et solidt og opdateret fundament for deres virke.
Derfor er det både ærgerligt og på lang sigt samfundsmæssigt ufornuftigt ikke at prioritere professionsuddannelser.
De er et væsentlig led i den fødekæde, som sikrer, at vi uddanner kompetente og stolte professionsudøvere, som hver dag bidrager til at skabe udvikling, vækst og velstand – i hele Danmark.
For yderligere kommentarer kontakt:
Formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, sthe@phmetropol.dk 2613 7397
