Danske Professionshøjskoler er enige i, at der er et behov for mere frihed i optaget til de videregående uddannelser. Vores optagelsessystem skal tage mange hensyn og tilgodese både talent, social mobilitet og høj gennemførsel
Af Erik Knudsen, formand for professionshøjskolernes uddannelsespolitiske udvalg
Vi har i Danmark langt hen af vejen i dag et velfungerende optagelsessystem, der er let at administrere, er ressourceorienteret, gennemskueligt og gennemsigtigt for de studerende, der har mulighed for samtidig at søge og prioritere mellem flere uddannelser over hele landet.
Danske Professionshøjskoler synes, at det grundlæggende er sundt, at optagelsessystemet bruger karaktergennemsnit som generelt adgangskrav til optagelse på videregående uddannelser. Vores uddannelser kombinerer teori og praktik, og gode studieforudsætninger fra ungdomsuddannelsen er en vigtig forudsætning for at gennemføre uddannelserne. Men der er behov for mange flere frihedsgrader til lokalt at tilrettelægge optaget, lige som det generelle karaktergennemsnit kan suppleres med meget mere specifikke adgangskrav på uddannelser, hvor det er fagligt relevant.
På læreruddannelsen fik vi i 2013 frihed til en ny optagelsesform, hvor ansøgere med karakteren under 7 i snit har skullet søge gennem kvote 2 og til en optagelsessamtale. Vi kan allerede nu se, at samtalen bidrager til lavere frafald på uddannelsens første år og mere motiverede studerende, og det er derfor en model, som det vil være interessant at udvikle yderligere og tage i brug på andre uddannelser.
Det er også vigtigt med større frihed til, at professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner i langt højere grad lokalt kan tilrettelægge fordelingen mellem optag i kvote 1 og kvote 2 på de enkelte udbudssteder. Det handler om at tilpasse optagesystemet til lokale ansøgerforhold, da der kan være forskel på, hvordan der findes det bedste match mellem ansøgere, uddannelse og efterfølgende job fra uddannelse til uddannelse og sted til sted. Det er ikke sikkert, der skal være samme kvote-fordeling i København og i Skive eller på uddannelsen til pædagog og ingeniør. I dag har de enkelte institutioner mulighed for at byde ind på kvotefordeling, men koordineringen foregår nationalt for hver enkelt uddannelse.
På en række uddannelser kan en kvote 2 med både optagelsessamtaler, prøver og motiverede ansøgninger tilgodese flere typer af talenter og på den måde bidrage til den sociale mobilitet og til at flere finder det bedste match mellem faglige evner, motivation og jobmuligheder. Kombineret med en større institutionel frihed vil vi ganske enkelt få et bedre match mellem studerende og uddannelser og på den måde få mere ud af de ressourcer vi bruger på videregående uddannelser. Derfor er det meget positivt, at der politisk nu er et flertal, som vil se på området, og at ministeren anerkender et behov for frihed til at tilrettelægge optagelsesmetoder.
