Professionshøjskolerne er enige med kvalitetsudvalget i, at god undervisning skal både styrkes og anerkendes mere end det sker i dag, men uenige i udvalgets forslag om at finansiere en indsats ved at beskære de i forvejen pressede taxametre på de videregående uddannelser
Af David Erichsen
De studerendes læring og dermed undervisningen er – som Kvalitetsudvalget afsluttende signalerer, rigtigt nok dét, det hele handler om. Danske Professionshøjskoler er derfor enige med kvalitetsudvalgets udmelding om behovet for at styrke og anerkende god undervisning, som udvalget skriver i sin afsluttende rapport med udvalgets samlede anbefalinger til reform af de videregående uddannelser, der netop er afleveret til forsknings-og uddannelsesministeren.
”For at skabe god undervisning er det afgørende, at der skabes gode rammer for underviserne, og at der fokuseres på at udvikle både pædagogikken og læren om det at undervise på de videregående uddannelser. På professionshøjskolerne er det god undervisning, når koblingen mellem teori, praksis, forskning og udvikling understøtter hinanden. Denne sammenhæng er helt afgørende for at de studerende kan forstå, anvende og omsætte den viden, de tilegner sig på studiet, når de kommer ud i praksis, ” siger Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler.
Han mener der altid vil være forskel på, hvordan de enkelte institutioner bedst kan sikre disse rammer, og hilser det derfor også velkomment, at kvalitetsudvalget fastholder anbefalingen om mere frihed, mindre detailregulering og tilstrækkeligt ledelsesrum til at sikre en løbende udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Af samme grund tager professionshøjskolerne også meget klart afstand fra anbefalingen om at etablere et nationalt fagligt råd, der centralt skal fordele ca. 1. mia. kr. årligt til at ”…understøtte udvikling og afprøvning af nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer, der kan styrke det pædagogiske niveau og relevansen af de studerendes læring…” Beløbet foreslås finansieret ved at beskære uddannelsestaxametrene på alle videregående uddannelser med fem procent.
”Professionshøjskolerne er imod anbefalingen, da vi mener, den adresserer en udfordring, som især findes på universiteterne, som er forskningsinstitutioner, der skal undervise mere og bedre, mens professionshøjskolerne har den omvendte udfordring. Vi er først og fremmest undervisningsinstitutioner, der er i gang med at styrke forskningen netop for at kunne udvikle kvalitet og relevans i undervisningen. Derfor er der en reel risiko for, at en sådan central pulje vil forringe undervisningen på professionshøjskolerne i stedet for at forbedre den, ” siger Harald Mikkelsen.
Han ser hellere, at man fx arbejder med udvikling af stillingsstrukturer og andre formelle anerkendelser af undervisningskompetencer, så der over tid skabes prestige og karrieremuligheder både ved at forske og ved at undervise.
”Det er helt afgørende, at de to ting integreres, så der skabes en naturlig kobling mellem forskning og ny viden i undervisningen. Men det skal samfundsmæssigt prioriteres, og der skal skrues på de nuværende rammevilkår for at få det til at ske på en måde, der kommer uddannelser, professioner og i sidste ende borgerne til gode. Det vil vi gerne arbejde for på professionshøjskolerne, ” siger Harald Mikkelsen.
I sine endelige anbefalinger fastholder kvalitetsudvalget desværre sit meget entydige fokus på universiteternes uddannelser, som professionshøjskolerne allerede tog afstand fra, da de blev præsenteret i udvalgets 1. delrapport. Professionshøjskolernes bekymring nu er den samme som dengang, nemlig at kvalitetsudvalget udviser en art ”tunnelsyn” og ser universitetssektoren som altings problem og løsning, svarende til at se lægerne som altings løsning og problem på sygehusene, som om der ikke fandtes andre personalekategorier.
”Det er både samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk risikabelt, da den tilgang blokerer for at få øje på potentialet i selve samarbejdsfladen- og arbejdsdelingsfladen mellem de enkelte dele af den danske videregående uddannelsessektor, hvor de tre store leverandører er universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier – og ikke kun universiteterne. Professionshøjskolerne vil derfor gerne opfordre til at bringe alle dele af den samlede sektor klogt i spil i forhold til udfordringerne i den samlede uddannelsessektor,” siger Harald Mikkelsen.
Han mener, at både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser alle har kvaliteter, som samlet kan sikre den bedste udvikling af vores videregående uddannelsessektor de kommende år.
”Det er en stor opgave vi har foran os, og derfor er det vigtigt med alle relevante input. Professionshøjskolerne har for eksempel en gennemprøvet og velfungerende praksis med at uddanne bachelorer i partnerskab med både det offentlige og private arbejdsmarked, og integrere praksis med teori og ny viden på uddannelserne. Vi ser frem til den kommende politiske proces og til en god dialog om, hvordan professionshøjskolerne kan bidrage til at styrke kvalitet, relevans og sammenhæng i det samlede videregående uddannelsessystem,” siger Harald Mikkelsen.
