Kvalitetsudvalgets 2. rapport lægger op til mere frihed og mindre detailregulering af de videregående uddannelser. Det er positivt. Anbefalingen om at etablere et centralt råd for taxameterpenge vil derimod ikke give bedre undervisning til de studerende på professionshøjskolerne
Af David Erichsen
Danske Professionshøjskoler hilser det velkommen, at den netop offentliggjorte rapport fra regeringens kvalitetsudvalg sætter fokus på, hvordan de videregående uddannelser kan bidrage til at maksimere de studerendes læring. Det er i forvejen et område, professionshøjskolerne prioriterer højt.
Overordnet er professionshøjskolerne enige i de af rapportens anbefalinger, som lægger op til en deregulering og større selvstændigt ansvar hos de enkelte uddannelsesinstitutioner. Af samme grund har professionshøjskolerne endog meget svært ved at se ideen med at etablere et nationalt fagligt råd, der centralt skal administrere konkurrenceudsatte bevillinger, som kvalitetsudvalget også foreslår.
Omfordeling af taxameterpenge vil ramme for bredt
Kvalitetsudvalget lægger op til, at et fagligt råd skal fordele ca. 1. mia. kr. årligt til at understøtte udvikling og afprøvning af nye tilrettelæggelses- og undervisningsformer, der kan styrke det pædagogiske niveau og relevansen af de studerendes læring. Beløbet skaffes ved at inddrage fem procent af taxameterbevillingerne på alle videregående uddannelser.
”Professionshøjskolerne er imod anbefalingen, da vi mener, det adresserer en udfordring, som findes på universiteterne, som er forskningsinstitutioner, der skal undervise mere og bedre. Det synes jeg også undersøgelsen viser. Problemet er, at anbefalingen kommer til at gælde for os alle, selv om professionshøjskolerne har den omvendte udfordring. Vi er først og fremmest undervisningsinstitutioner, der er i gang med at styrke forskningssiden netop for at kunne løfte kvalitet og relevans i undervisningen,” siger formand for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen.
Han understreger, at professionshøjskolerne i sit DNA allerede har den tætte sammenhæng mellem undervisning, aftagerne og praksis, som kvalitetsudvalget gerne vil fremme med det nationale råd. Underviserne og uddannelseslederne på institutionerne vil med kvalitetsudvalgets anbefaling få færre midler til undervisning og derudover skulle afsætte tid til at skrive ansøgninger til rådet for måske at få del i midlerne igen. Det vil tage fokus fra kerneopgaven med at undervise de studerende og udvikle undervisningen.
Mere frihed og mindre detailregulering i uddannelser
Professionshøjskolerne er derimod meget tilfredse med kvalitetsudvalgets anbefaling om mere frihed, mindre detailregulering og tilstrækkeligt ledelsesrum til at sikre en løbende udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
”Professionshøjskolerne har allerede gode resultater med at finde nye veje til at understøtte god undervisning og studieintensitet på vores uddannelser, så det er positivt, at udvalget lægger op til at flytte beslutningskompetencer ud på institutionerne. Som sektor har vi en styrke i vores erfaring med at arbejde sammen om fælles udviklingsopgaver og tage fælles ansvar. Udfordringen her bliver at vi samtidig skal undgå, at anbefalingen kommer til at medføre en række administrative byrder på institutionerne, som vil tage ressourcer fra kerneopgaven,” siger Harald Mikkelsen.
Mindre fokus på karakter i optagelsen
Kvalitetsudvalget lægger også op til et nyt optagelsessystem, hvor fokus skal væk fra karaktererne. Professionshøjskolerne er enige i det afgørende i at sikre det bedst mulige match mellem en uddannelse og de studerende på den pågældende uddannelse.
”Det betyder meget for professionshøjskolerne og alle andre institutioner at få de rigtige studerende ind på uddannelserne fra starten, da frafald er en omkostning både samfundsmæssigt, personligt for den studerende, men også institutionelt. Bedre match mellem studerende og uddannelserne betyder konkret flere penge, som kan bruges til at udvikle kvalitet og relevans i vores uddannelser,” siger Harald Mikkelsen.
Professionshøjskolerne har allerede institutionel frihed til at tilrettelægge optagelsen på deres uddannelser, og ser frem til at udvikle området yderligere. For eksempel optages studerende på læreruddannelsen gennem en kombination af karakterer og optagelsessamtale, da de optages på karakter, hvis de har mindst 7 i snit og ellers kan optages gennem en optagelsessamtale.
Høj studieintensitet på alle uddannelser
Et afgørende område for kvalitetsudvalget er studieintensitet og at sikre, at studerende på videregående uddannelser studerer på fuld tid. I kvalitetsudvalgets kortlægning af kvalitet og relevans i de danske videregående uddannelser, ligger professionshøjskolerne pænt i forhold til andre sektorer. Men der er plads til forbedringer, og sådan vil det altid være, mener Harald Mikkelsen.
”Som sektor har vi i flere år arbejdet systematisk med at øge studieintensiteten blandt andet ved at indføre en fælles model for studieaktivitet på alle professionshøjskolernes uddannelser. Derfor noterer vi med tilfredshed, at kvalitetsudvalget i denne rapport refererer til modellen og er enige i vores tilgang, da udvalget netop understreger, at kvalitet og relevans i undervisning ikke handler om flere timer, men om flere studieaktiviteter,” siger Harald Mikkelsen.
Helhedscensur minder om uddannelsesakkrediteringer
Kvalitetsudvalget fremsætter i sin rapport også et forslag om helhedscensur, der betyder, at eksterne censorer kan erstattes med kvalitetssikringer på uddannelsesniveau. Det er professionshøjskolernes vurdering, at dette vil være at betragte som en genindførelse af uddannelsesakkrediteringer, som professionshøjskolerne netop er på vej væk fra med institutionsakkrediteringerne. Forslaget er derfor ikke målrettet den måde professionshøjskolerne optimalt kan sikre kvalitet og relevans på det område blandt andet i form af en velfungerende censorinstitution.
Se artikel fra Altinget ”Professionsformand skyder Søndergaards kanin ned”
Se pressemeddelelse fra ministeriet om kvalitetsudvalgets rapport
