Af Thomas Gyldal Petersen og Camilla Wang, hhv. formand for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg og forkvinde for Danske Professionshøjskoler
Kronikken er bragt i Avisen Danmark d. 22. februar 2024
Færre unge søger ind på en professionsuddannelse. Med udsigt til markant flere ældre og børn samt stigende forventninger til fremtidens velfærd er der for alvor brug for nytænkning, hvis vi skal sikre flere og dygtigere fagprofessionelle til landets ældrepleje, sociale tilbud, dagtilbud og skoler. Derfor er det afgørende, at regeringens kommende uddannelsesreform bliver både ambitiøs og bred, mener KL og Danske Professionshøjskoler.
Over hele landet oplever kommunerne udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere. Det gælder i forskelligt omfang pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker. Udfordringer, som ikke bliver mindre i fremtiden. Frem mod 2033 ventes der fx at blive 143.000 flere ældre over 80 år og dermed flere, der skal behandles for kroniske sygdomme og multisygdom. Hertil forventes 59.000 flere små børn i alderen 0-5 år, som hver især skal møde omsorg og høj pædagogisk kvalitet i landets vuggestuer og børnehaver.
Det er afgørende for vores velfærdssamfund, at der uddannes nok dygtige fagprofessionelle. Problemet er bare, at søgningen mod pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen er faldet med hhv. 42 og 37 pct. siden 2014. Det betyder, at vi for første gang i mange år nu står med tomme stole på uddannelserne i stort set hele landet. Hertil er der alvorlige udfordringer med kvaliteten på nogle uddannelser, ligesom frafaldet er stigende.
For os i kommunerne og på professionshøjskolerne er det afgørende, at regeringen tør sætte tilstrækkeligt med løsninger i spil, så reformen bliver det vendepunkt, vi har brug for i bestræbelserne på at få flere til at uddanne sig til og gøre karriere som fx pædagog eller socialrådgiver.
Det kalder på handling nu. Der er brug for at løfte kvaliteten og gøre uddannelserne mere attraktive for flere unge. Derfor var det en god nyhed, da regeringen i sin 2030-plan annoncerede et ambitiøst reformarbejde rettet mod de professions- og erhvervsrettede uddannelser. For os i kommunerne og på professionshøjskolerne er det afgørende, at regeringen tør sætte tilstrækkeligt med løsninger i spil, så reformen bliver det vendepunkt, vi har brug for i bestræbelserne på at få flere til at uddanne sig til og gøre karriere som fx pædagog eller socialrådgiver.
Lad os her pege på fire, for os, helt centrale løsningsspor, der skal i spil:
Ét spor skal fokusere på de 25.000 unge, som hvert år afslutter stx. Undersøgelser viser, at eleverne her oplever universitetet som hovedvejen og kun har begrænset viden om, hvilke muligheder der findes i jobbet som fx lærer eller socialrådgiver. Derfor vil det bl.a. være relevant at indføre nye fag, fx ’Pædagogik’ eller ’Sundhed og sygdom’, så flere unge stifter bekendtskab med velfærdsrettede professioner i deres gymnasietid og motiveres til at søge ind på én af disse uddannelser.
Et andet helt centralt løsningsspor handler om at styrke kvaliteten i uddannelserne. Fx føler 17 pct. af de nyuddannede fagprofessionelle sig ikke godt nok rustet til deres første job. Derfor skal uddannelsernes faglige niveau løftes og rykkes tættere på den hverdag, der uddannes til. Her er kompleksiteten i opgaverne stigende, hvilket uddannelserne skal afspejle, så de matcher arbejdsmarkedet behov. Samtidig skal den kommende reform investere i at styrke uddannelserne bl.a. med flere undervisningstimer på mindre hold. Det vil både gøre disse uddannelser mere attraktive at søge mod og løfte kvaliteten i landets dagtilbud, skoler og ældrepleje.
Tredje løsningsspor skal sikre flere åbne uddannelsesdøre gennem hele arbejdslivet. Både for dem, der ønsker at skifte spor og dem, der vælger at uddanne sig senere i livet. I dag er det ikke fleksibelt og attraktivt nok at uddanne sig til fx lærer eller pædagog senere i livet. Omkring Vi tror, at potentialet er større, hvilket den kommende reform skal være med til at indfri.
Det fjerde og sidste løsningsspor skal handle om at skabe flere videreuddannelsesmuligheder for fx lærere, pædagoger og socialrådgivere, som gerne vil dygtiggøre sig i arbejdet med de borgere, det hele handler om. De nye muligheder skal være praksisrettede, og føre ind i, og ikke ud af professionerne. Det vil både gøre det mere attraktivt at søge mod disse uddannelser, blive i professionen og resultere i flere ’faglige fyrtårne’, der kan tage et særligt ansvar for løsningen af fx inklusionsudfordringer i folkeskolen og de komplekse sager på det specialiserede socialområde.
I landets kommuner og på professionshøjskolerne er vi klar til at bidrage og yde vores. Men opgaven er både stor og kompleks, så der er brug for hjælp fra Christiansborg i form af ambitiøse reformer, hvis det skal lykkes at vende udviklingen og uddanne flere og dygtigere fagprofessionelle.
