Af Stefan Hermann, formand, Danske Professionshøjskoler
Det har været interessant at følge temaet om læreruddannelsen her i Politiken Skoleliv med meget at hente og meget at tænke over. Særligt når man har ansvaret for en læreruddannelse, der både er meget traditionsrig, reformeret adskillige gange de sidste 20 år og under stedse kritisk opmærksomhed – og ikke mindst i lyset af den nyligt offentliggjorte delevaluering 3 om læreruddannelsen. Den vender jeg tilbage til.
Den måske vigtigste essens i Skolelivs tema er i mine øjne, at vi, der har en aktie i skoledebatten, har brug for at tale meget mere sammen. Ikke for at opnå en forloren konsensus, men for at afklare uenigheder, proportionere problemstillinger og finde veje frem for læreruddannelsen, som gavner skolen. En lidt afdæmpet, nærmest jordstrygende konklusion måske, særligt målt op imod de noget mere konfrontatoriske udmeldinger debatten byder på.
Centralnerven i en debat er selvfølgelig at stille argumenter op mod hinanden, men en bivirkning er nogle gange, at flertydigheder og historiekendskab forpasses, medens dramatik og sort/hvide billeder overspilles. Nu og da bliver vi endog en lille smule svagtseende over for det faktum, at et synspunkt ikke altid udelukker et andet. Lad mig give et par eksempler.
Man kan få det indtryk, at læreruddannelsen kan gennemføres uden en nævneværdig indsats. Det er ikke tilfældet, men sagen er, at der indiskutabelt er for mange lærerstuderende, der ikke udfordres nok, og som lægger en for lille arbejdsindsats. Af samme grund arbejder vi på at øge studieintensiteten, at sikre bedre vilkår for sammenhæng og fordybelse og gøre prøver mere omfattende og krævende, ligesom bachelorprojekters tilknytning til undervisningsfag er i vækst og blevet et tydeligere krav. Regeringens konsekvente besparelser er ikke en håndsrækning her. Men der er også gode tegn inden for den nugældende uddannelse. Flere dygtige og motiverede studerende bliver optaget, og færre af dem falder fra. En større andel optages uden for de store byer. Flere tiltag er på vej både nationalt og på de enkelte professionshøjskoler, og en del må afvente politiske justeringer af læreruddannelsen, der er en af Danmarks mest regulerede uddannelser.
Debatten om styrket fagfaglighed kontra ønsket om en tættere forbindelse til folkeskolens hverdag er et andet godt billede på behovet for nuancer. Danske Professionshøjskoler luftede sammen med to borgmestre et ønske om styrket fokus på praksis, fordi vi alle kan se, at mange nyuddannede snubler i netop det felt. Det billede bestyrker både skoleledere og det første hold af dimittender fra den nye læreruddannelse også i den seneste delevaluering. Her peger begge parter på, at det fagfaglige niveau er godt, og at det er andre faktorer, som står i vejen for den gode undervisning. De peger bl.a. på behovet for bedre kompetencer til at håndtere skole-hjemsamarbejdet, konflikthåndtering, klasserumsledelse m.m.
Udmeldingen om behovet for styrket fokus på praksis blev sporenstregs oversat til, at vi ønsker at flytte fokus væk fra en stærk fagfaglighed i lærernes undervisningsfag, og at vi i stedet vil fokusere på mødet med virkeligheden. Det er ikke tilfældet, og derfor har vi vist os åbne overfor, at man går fra tre til to linjefag i læreruddannelsen samtidig med, at det er vores oplevelse, at skoleledere fx ikke finder, at de nyuddannede er ukyndige fagfagligt side om side med, at en tidligere delevaluering viste, at læreruddannelsen er styrket fagdidaktisk og blevet mere professions- og praksisrettet. Endelig er videngrundlaget på læreruddannelsen styrket de senere år, både på grund af den forskning og udvikling, vi selv praktiserer, den megen viden andre bedriver og som vi omsætter, og qua de samarbejder vi har med forskningsinstitutioner.
Vores budskab var, at man skal tage helheden i lærergerningen alvorligt. Uro og forstyrrelser kan overskygge den stærke fagfaglighed, og hvis læreren ikke magter at håndtere det, får børnene næppe den tilsigtede glæde af lærerens egen stærke fagfaglighed. Men vi har også erkendt, at vi ikke har alle svarene. Det er bl.a. derfor, vi fortsætter dialogen om vores Handleplan til en bedre læreruddannelse. Vi lancerede den i marts, og vi fortsætter dialogen.
