Minitopmøde om vejen til verdens bedste dagtilbud

I kølvandet på ambitionen om en national børneplan afholder Danske Professionshøjskoler, DEA og EVA et mini-topmøde om vejen til verdens bedste dagtilbud. Her vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen debattere området med Jens Ive, næstformand, KL’s børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Ruderdal, Elisa Rimpler, formand, BUPL, Mogens Bech Madsen, sektorformand, FOA, og Benny Andersen, formand, Socialpædagogernes Landsforbund.

Arrangementet er desværre fyldt op. Kontakt Mette Juncker på 41898661 eller metj@kp.dk, hvis du er interesseret i en plads på ventelisten.

Regeringen er på vej mod en ambitiøs national børneplan, der skal gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Danske Professionshøjskoler, Tænketanken DEA og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) inviterer til fælles mini-topmøde, hvor vi sætter spot på hvilke elementer, der er brug for i den kommende børneplan.

Vores børn er det dyrebareste, vi har. Både for forældre og for samfundet. Gode vuggestuer, dagplejer og børnehaver spiller en helt afgørende rolle for vores børns trivsel, læring og udvikling – både mens de er i dagtilbuddet, men også for deres videre liv. Danmarks største uddannelse, pædagoguddannelsen med 17.000 studerende på landsplan, står helt centralt i forhold til de politiske ambitioner for børneområdet. Derfor er uddannelsen også central på mini-topmødet

Hvad: Mini-topmøde – På vej mod en ambitiøs børneplan: Hvordan får Danmark verdens bedste dagtilbud?
Hvor: Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, Humletorvet 3, “Warehouse”-bygningen, 2. sal, auditorium 1 (W2.04)
Hvornår: Tirsdag d. 24. september kl. 11-13:30

Læs mere om mini-topmødet her

Tilmeld nyhedsbrev