Nej til barrierer i uddannelsessystemet

739 studerende, så mange fra en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse ville i 2014 blive berørt af uddannelsesloftet.

Det er afgørende, at professionsuddannede har mulighed for at skifte spor og dygtiggøre sig igennem hele deres arbejdsliv

Opdateret 01.12.2016

Med en ny aftale lægger Regeringen samt forligspartierne DF og Socialdemokraterne op til, at et uddannelsesloft skal finansiere en ufinansieret del af dagpengeaftalen ’Et tryggere dagpengesystem’.

Kommentar til uddannelsesloftet:
Grunduddannelse benyttes også som efter- og videreuddannelse. Det kunne fx være pædagogen, der vil supplere sin uddannelse med en socialrådgiveruddannelse for at udvide jobhorisonter og blive mere kvalificeret til at håndtere socialt udsatte børn.

Det er afgørende, at professionsbachelorer fortsat kan tage kandidatuddannelser og uddannelser på højere niveau og at studerende med fuldført erhvervsakademiuddannelse kan tage en professionsbacheloruddannelse.

I aftalen lægges der op til en konkret arbejdsmarkedsvurdering. Det er vi positive over. Fx vil det være relevant, at universitetsbachelorer, kunne starte på læreruddannelsen eller bygningskonstruktører kan starte på en diplomingeniøruddannelse.

Det er afgørende, at man fortsat kan skifte studie. Hvis man er startet på jordemoderuddannelsen, men i løbet af første år finder ud af, at man hellere vil være sygeplejerske, skal man kunne skifte studie uden deltagerbetaling.

Aftalen kan suppleres med, at man ser på, hvordan vores uddannelser kan sammensættes mere fleksibelt, så man i højere grad kan undgå, at studerende har brug for at tage en ny uddannelse for at få kompetencer, som går på tværs af eksisterende kompetencer.

Danske Professionshøjskoler mener, at der er behov for investere i videregående uddannelse fremfor besparelser.

Fakta:
I 2014 var der 739 studerende, der startede på en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse på en professionshøjskole og som i forvejen havde en uddannelse på samme niveau eller højere og derfor ville være blevet berørt af uddannelsesloftet.

Fordeles det på de største uddannelser i sektoren er der i 2014 tale om, at 117 folkeskolelærere ville været blevet påvirket af uddannelsesloftet. Det svarer til 4% af alle de optagne på læreruddannelsen.

Af dimittenderne fra 2012 fra en professionshøjskole var det 165, der indenfor 2 år tog en ny professionsbacheloruddannelse, en øvrig MVU eller en akademisk bacheloruddannelse.

Faktaark om konsekvenser af uddannelsesloft (PDF)

Pressemeddelelse fra UFM om dobbeltuddannelser