En omlægning af dansk SU til en norsk model vil kunne frigive op til 1 mia. kr. årligt til investeringer i uddannelse alene i professionshøjskole-sektoren. Penge der kan bruges på et markant løft af kvaliteten af undervisning og praktik
Af Harald Mikkelsen og Carsten Koch, formandsskabet Danske Professionshøjskoler
Med finansloven 2016 starter markante besparelser på professionshøjskolerne, der vil stige til nedskæringer på ca. 330 mio. kr. årligt. Faldet i uddannelsesbevillinger følger efter 10 år med besparelser, der i en vis grad er realiseret med fornuftige effektiviseringstiltag. Men besparelserne har samtidig allerede i dag ført til et snigende fald i kvaliteten på visse uddannelser. Det skal ses i lyset af, at Danmark ligger på en 3. plads i OECDs opgørelse fra 2011 over samlede udgifter til videregående uddannelse pr. studerende i forhold til BNP pr. indbygger. Vi har altså viljen til markante investeringer i uddannelsessektoren, som afgørende for fremtidens vækst og kvalitet i den offentlige sektor.
I Danmark bruges årligt 15,2 mia. kr. på SU til studerende på videregående uddannelser og 15,4 mia. kr. på uddannelserne i form af tilskud til uddannelsesinstitutionerne. Et sådant størrelsesforhold mellem udgifter til SU og uddannelse ses ikke tilsvarende noget sted i verden. De nye besparelser med finansloven for 2016 betyder imidlertid, at udgifter til SU er på vej til at overhale de direkte investeringer i undervisningen på uddannelserne. Samtidig viser tænketanken DEA i et notat fra december 2015, at det danske SU-system er det mest generøse selv blandt de nordiske broderlande. Spørgsmålet er derfor, om tiden er inde til at overveje, om balancen mellem udgiften til SU og investering i uddannelsernes undervisning, vejledning og praktik er blevet forrykket?
I Danmark udløser den højeste stipendietakst til SU og SU-lån et årligt rådighedsbeløb for de studerende på maksimalt knap 108.000 kr. I eksempelvis Norge er situationen en anden. Her får de studerende ikke et stipendie, men har mulighed for at tage et lån på 82.754 kr. årligt, og hvis de består deres eksamener, kan de få eftergivet 40% af lånet årligt.
Professionshøjskolerne uddanner næsten 4 ud af 10 på de videregående uddannelser og de seneste opgørelser fra 2014 viser, at staten bruger i størrelsesordenen 4,1 mia. kr. årligt i SU-stipendier til de studerende på alene professionshøjskolerne.
Danske Professionshøjskoler offentliggør derfor i dag et forslag om at flytte midler fra SU til undervisning. Med skelen til Norge vil en passende andel af midlerne kunne omprioriteres til et kvalitetsløft af undervisningen uden at påvirke de studerendes rådighedsbeløb. Hvis det nuværende SU-stipendie omlægges til et lån med årlig eftergivelse på ca. 75% vil et skøn være, at 1 mia. kr. af de samlede udgifter til SU vil kunne omprioriteres til investeringer i undervisning. De studerendes samlede rådighedsbeløb på over 100.000 kr. årligt vil ikke blive berørt af omlægningen, selvom deres stipendie vil blive reduceret med op mod 25%.
Professionshøjskolerne vil i givet fald forpligte sig på at arbejde for, at midlerne øremærkes til et markant løft af undervisningstimerne, mere praktikvejledning og mindre hold med plads til faglig sparring. Nogle studerende vil få en større optagelse af lån, men de vil samtidig få en markant bedre uddannelse til gavn for dem selv og samfundet.
I Norge er betingelsen for at få eftergivet SU-lånet, at den studerende består alle eksamener. En dansk version kunne være, at den studerende gennemfører på normeret tid evt. med en marginal overskridelse. I det hele taget skal det overvejes meget nøje, hvordan det at prioritere midler fra SU til uddannelseskvalitet kombineres med, at det fortsat er muligt for alle uanset baggrund og livssituation at læse en videregående uddannelse. Det er afgørende ikke at begrænse de studerendes muligheder her. I Norge viser erfaringerne med deres SU system, at det ikke har reduceret den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, men derimod øget både bachelorproduktion og studiefremdrift.
