Mere anvendt forskning på det sociale område vil skabe viden, som udvikler kvaliteten i det sociale arbejde. Professionshøjskolerne, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund peger derfor på relevante forskningsemner, som skal løfte indsatsen overfor udsatte borgere samt behovet for en vidensinfrastruktur, der smidigt får viden ud i praksis
Af Harald Mikkelsen, Danske Professionshøjskoler, Niels Christian Barkholt, Dansk Socialrådgiverforening og Benny Andersen, Socialpædagogernes Landsforbund
Den socialpolitiske redegørelse, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann, V, offentliggjorde 20. juni, er et skridt på vejen til mere viden om den meget store indsats, bl.a. kommuner og regioner gør på det sociale område. Men efter vores mening får dette os ikke i mål. Der er brug for en fokuseret og systematisk indsats med vægt på anvendelsesorienteret forskning, hvor resultaterne efterfølgende kan løfte kvaliteten af arbejdet generelt. Som ministeren også er inde på, skal vi i langt højere grad end i dag vide, hvad der virker.
De tilbud, som samfundet giver til børn og voksne borgere med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer, må hvile på et fundament af forskningsbaseret viden og udvikling af nye metoder. Ligeså afgørende er det, at en forskningsindsats tilrettelægges med afsæt i relevante behov fra praksis, og resultaterne kommer tilbage til de professionelle blandt andet ved, at de tænkes ind i grund- og efteruddannelse af socialrådgivere, socialpædagoger og andre faggrupper, som arbejder med vores udsatte medborgere.
Men sammenligner man med andre velfærdsområder, er midlerne til forskning relativt begrænset på det sociale område, særligt i forhold til, at der i dag anvendes 44 pct. af de offentlige udgifter på det sociale område, mens sundhedsvæsenet står for 16 pct., hvor der i mange år har været en omfattende forskningsmæssig indsats.
Et socialt udviklings- og demonstrationsprogram
For at kunne bidrage til efterspørgslen om viden, der virker, skal forskningsindsatsen være mere ambitiøs. Derfor opfordrer vi politikerne til at etablere et egentligt nationalt, anvendelsesorienteret udviklings- og forskningsprogram inden for det sociale område. Programmet skal udvikle, teste og formidle videnskabelig viden og praksis og vil skabe ny viden om, hvad der virker. Den nye praksisrettede forskning og udvikling vil højne kvaliteten af de fagprofessionelles arbejde, effektivisere indsatserne og danne et bedre grundlag for at anvende de offentlige udgifter i en tid med hårde økonomiske prioriteringer.
Helt konkret er der et stort og udækket behov for professionsrettet og anvendelsesorienteret viden i forhold til organisering af det sociale arbejde og arbejdsformer. Dertil indsatser vedrørende udsatte børn samt voksne med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer. Der er ikke alene behov for mere forskning. Vi mangler at bygge en vidensinfrastruktur, som kan sikre, at viden dynamisk kommer ud i praksis i socialt arbejde; integration, beskæftigelse, børn og unge, handicap, mv. Strukturen skal være et loop, der får viden ud i praksis og hvorfra praktikere giver feedback til forskningsmiljøer om videnshuller, og om hvordan forskning kan formidles med gradvist større træfsikkerhed.
Internationalt niveau og forankring i praksis
Kernen i et udviklings- og forskningsprogram skal være, at forskningen både skal udvikle ny viden på internationalt anerkendt niveau og samtidig teste og demonstrere, hvordan denne viden umiddelbart kan anvendes af de fagprofessionelle i praksis til at give udsatte borgere den bedst mulige understøttelse. Samtidig er det afgørende med kriterier, som sikrer forankring i den fagprofessionelle praksis, et anvendelsesorienteret sigte og partnerskaber med forskningsmiljøer på universiteter.
Derudover skal resultaterne demonstreres og afprøves med henblik på udbredelse til alle landets kommune og regioner. Endelig skal der være en tæt kobling til uddannelse af kommende og nuværende medarbejdere på det sociale område. Et forsknings- og demonstrationsprogram inden for de beskrevne områder, vil til en start kunne finansieres for en promille af, hvad der samlet bruges til det sociale område, det vil sige ca. 50 mio. i en to årig periode.
Bragt i JP 18. juli 2016
