Der mangler midler til professionsrettet forskning rettet mod alle de aspekter af sundhed og sygdom, som sygeplejersker, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter arbejder med.
Af Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler og Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Tidligere på året kunne vi se med, da DR-dokumentarserien ’En syg forskel’ om ulighed i sundhed kørte over skærmen. Her så vi, hvordan der var en forskel på hele 13 leveår for borgere i den rige Aalborg-bydel Hasseris og den fattige bydel Aalborg Øst.
De fleste er enige i, at det er problematisk med så store sociale forskelle i befolkningens sundhed, men vi ved alt for lidt om, hvordan den sociale ulighed bedst forebygges i sundhedsvæsenet. Det er blot et eksempel på et sundhedsfagligt område, hvor vi ikke har nok viden. Hvis vi som samfund virkelig mener, at den samlede sundhedsindsats er afgørende for patienter, borgere og pårørende – ja så skal der forskes og udvikles i det hele.
Det kalder på en ambitiøs indsats for mere forskning og udvikling inden for alle sundhedsprofessionerne – til direkte gavn for kvaliteten på hospitalsgangen, i hjemmesygeplejen og hos den almene praksis. Sygeplejersker, sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale skal være klædt på med den nyeste gennemprøvede praksisviden, hvis patienter og borgere fra Hasseris såvel som Aalborg Øst skal have den bedste pleje og omsorg og de pårørende den bedste støtte.
Vi har stor tillid til sundhedspersonalet i Danmark. Hver eneste dag gør de et livsvigtigt arbejde for kræftpatienten, den fødende og den ældre demente. Men det er bydende nødvendigt, at de har adgang til gennemprøvet og praksisnær viden. Det er forudsætningen for, at medarbejderne kan følge med i et meget omskifteligt sundhedsvæsen med stadig mere komplekse og krævende opgaver og basere deres daglige praksis på den nyeste viden om de bedste metoder. Det er dog langt fra tilfældet i dag. Ikke mindst i kommunerne er der et stort og øget behov for ny, professionsorienteret viden i takt med, at opgaverne bliver mere komplekse og tværgående.
Der er med andre ord behov for en seriøs satsning på professionsrettet forskning på sundhedsområdet. Derfor mener Danske Professionshøjskoler, Dansk Sygeplejeråd og Socialdemokratiet, at der bør etableres et egentligt nationalt, professionsrettet forskningsprogram inden for sundhedsfagene. Programmet skal i et samarbejde mellem professionshøjskoler, kommuner/regioner og universiteter udvikle, teste og formidle videnskabelig viden og praksis. Og det skal skabe ny viden om, hvordan vi fx kommer den sociale ulighed i sundhed til livs, hvordan vi sikrer de bedste patientforløb og det skal give os dokumenteret viden om ny teknologianvendelse.
Med andre ord professionsrettet forskning, der vil føde direkte ind i sundhedspersonalets daglige praksis ad flere veje. For det første skal den nye viden integreres i undervisningen på fx sygeplejerskeuddannelsen, så de kommende sygeplejersker får den nyeste viden med ud i deres profession. For det andet gennem efter- og videreuddannelse af sundhedspersonalet. Og endelig fordi de sundhedsprofessionelle selv forsker og udvikler eller bliver inddraget i testning og udvikling af ny viden og praksis. Det vil altså være et massivt vidensløft af sundhedsprofessionerne.
En yderligere fordel er, at ny viden kan udvikle sundhedsvæsenet og dermed danne et bedre grundlag for at anvende de offentlige udgifter i en tid med hårde økonomiske prioriteringer. Et vitamintilskud i form af et professionsrettet forskningsprogram vil gøre en afgørende forskel for at mindske de sociale forskelle i sundheden mellem borgerne i Aalborg Øst og Hasseris.
