Fredag d. 24. november indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale om et nyt bevillingssystem. Bevillingssystemet fører til mere bureaukrati, usikkerhed og styring.
Fredag landede en ny aftale mellem regeringen og de øvrige af Folketingets partier om et nyt bevillingssystem. Aftalen har været undervejs siden 2015, og efter flere års optakt er det godt med en afklaring. Alle partier i Folketinget er desuden med i aftalen, men alt det betyder ikke, at indholdet nødvendigvis er vellykket.
Formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann udtaler:
”Det nye bevillingssystem er bygget på gode intentioner om øget beskæftigelse, mere kvalitet og flere regionale udbud. Det bør anerkendes. Men desværre er resultatet et system, der fører til mere bureaukrati, mere uforudsigelighed og mere direkte politisk styring. Det hele vel at mærke for meget færre penge.”
For det første skaber det nye bevillingssystem en betydelig økonomisk uforudsigelighed. Det skyldes, at bevillingen i fremtiden kommer til at bestå af i alt syv elementer, hvorfra hele fem kan variere uanset antallet af studerende. Et eksempel er, at evalueringer fra studerende fremover skal bruges som et direkte mål for kvalitet. Det betyder, at bevillinger bliver gjort afhængige af de studerendes tilfredshed med deres studie. Det skaber uforudsigelighed, fordi færre ressourcer presser institutionernes mulighed for at levere et godt tilbud til de studerende. Vi risikerer derfor at skabe en spiral, hvor færre midler fører til utilfredse studerende, hvilket fører til endnu færre midler.
For det andet er aftalen et eksempel på mere direkte politisk styring af bevillingerne. Det til trods for at der synes at være bred enighed om, at mindre og ikke mere styring af den offentlige sektor er vejen frem. Mindre styring og mere ledelse tæt på kerneopgaven er også en af Ledelseskommissionens teser. Ledelseskommissionen er nedsat er regeringen, og det er derfor paradoksalt, at bevillingssystemet synes at føre til det modsatte.
For det tredje vil det nye bevillingssystem formentlig skabe unødigt bureaukrati for eksempel i form af den dobbeltstyring, der indføres ift. dimittendernes beskæftigelsessituation. Professionshøjskolerne er allerede reguleret på beskæftigelse ift. antallet af studerende, der kan optages på uddannelserne. Med det nye bevillingssystem får reguleringen en ekstra dimension ved at straffe professionshøjskolerne økonomisk, hvis dimittenderne ikke kommer i beskæftigelse hurtigt nok efter endt uddannelse.
Det nye bevillingssystem skal derudover ses i lyset af det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder, at alle videregående uddannelsesinstitutioner hvert år skal spare 2 pct. Professionshøjskolerne skal således spare 1,7 mia. kr. mellem 2016 og 2021. De såkaldte tilskud på 2 mio. kr. til udbud af uddannelser uden for større byområder er derfor et meget beskedent plaster på såret.
Sammen med de årlige besparelser bliver det nye bevillingssystem med mere bureaukrati, mere uforudsigelighed og mere direkte politisk styring derfor med enkelte undtagelser til en uvelkommen gave i en ellers flot indpakning af gode intentioner.
For yderligere oplysninger
Formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, tlf.: 2613 7397
