Den kommende regering får som bunden opgave at løse den alvorlige rekrutteringskrise på velfærdsområdet. Det mener Danske Professionshøjskoler, som i dag lancerer 18 forslag, der skal få flere til at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.
Hospitaler, skoler og børnehaver melder over hele landet om store problemer med at finde dygtige og uddannede medarbejdere. Og der er langt fra udsigt til, at problemet løser sig selv. En analyse fra Damvad Analytics viser nemlig, at Danmark vil mangle mere end 35.000 sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere i 2030. Samtidig er søgningen til de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet faldet med hele 24 pct. sammenlignet med 2019.
Den udvikling skal vendes, og det kræver, at flere unge og voksne kan se mulighederne i at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, mener Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler. Hun peger på, at unge studievælgere i dag har en opfattelse af, at det gode liv med prestige, gode muligheder for at videreuddanne sig og en høj løn, ligger for enden af en universitetsuddannelse.
- Jeg tror på, at uddannelserne til fx pædagog, lærer og sygeplejerske har et langt større potentiale. Men det kræver, at de opfattes som ambitiøse og attraktive, og som nogle der fører til et godt liv med masser af muligheder. Med vores udspil bringer vi nu 18 helt konkrete uddannelsesforslag ind i debatten om, hvordan vi får flere unge og voksne til at vælge uddannelserne til og også blive i faget efter endt uddannelse, siger Camilla Wang.
Nye fag i gymnasiet og ret til 110 pct. dagpenge
Udspillet fra Danske Professionshøjskoler spænder over forslag, som skal øge gymnasieelevers kendskab til professionsuddannelserne til at sikre flere uddannelsesveje til at blive fagprofessionel – også senere i livet. Der er også forslag til, hvordan professionshøjskolerne udvikler mere ambitiøse uddannelser samt flere karriereveje og muligheder for faglig udvikling efter endt uddannelse.
Et af de konkrete forslag i udspillet er at oprette forsøg med nye fag i det almene gymnasium, stx, som fx ’Pædagogik’. Sammen med obligatorisk studiepraktik, skal det bidrage til, at gymnasieeleverne på landets største ungdomsuddannelse får en bredere faglighed og bedre indblik i uddannelser, undervisningsmetoder og studiemiljøer på landets professionshøjskoler.
Danske Professionshøjskoler foreslår også at udbrede retten til 110 pct. dagpenge, hvis man som voksen ønsker at tage en professionsuddannelse, der uddanner til fag med stor mangel på uddannede medarbejdere som fx sygepleje- eller pædagogfaget. En forhøjet dagpengesats under uddannelsen, frem for SU, vil sikre et ordentligt forsørgelsesgrundlag og gøre det mere attraktivt for flere at skifte spor og karrierevej senere i livet – fx også efter man har stiftet familie og købt hus.
Bestyrelsesformand: ”Mange skal tage ansvar”
Jesper Fisker står i spidsen for Danske Professionshøjskolers bestyrelsesformandskollegie. Han peger på, at udspillet både indeholder forslag til initiativer, som landets professionshøjskoler selv kan gå i gang med nu og her. Men også forslag, som kræver handling fra Folketinget, kommunerne, regionerne, de faglige organisationer og gymnasierne.
- Vi står i en alvorlig situation, og mange skal tage ansvar, hvis det skal lykkes. På professionshøjskolerne er vi klar til at yde vores og er i fuld gang med at udvikle mere attraktive uddannelser. Men det er en kompleks udfordring, som ingen kan løse alene. Derfor er der også behov for, at den kommende regering sætter sig for bordenden og sammen med alle ansvarlige når frem til en samlet analyse og plan, som kan løse udfordringen, siger Jesper Fisker.
