Pædagoguddannelsen før og nu – faldende bevillinger truer kvaliteten

danskeprofessionshojskoler-kvadrat

Pædagoguddannelsen før og nu – faldende bevillinger truer kvaliteten Det pædagogiske område bliver mere og mere anerkendt som helt centralt i et moderne velfærdssamfund, der tager seriøst og langsigtet hånd om børn, unge og voksnes trivsel. Professionshøjskolerne uddanner de pædagoger, der skal løse opgaven.

Den væsentlige samfundsmæssige værdi af denne uddannelse må afspejles i samfundets prioritering af nødvendig kvalitet i uddannelsen. Pædagoguddannelsen har imidlertid historisk været finansieret med et lavt tilskud, som er faldet yderligere over de seneste 10 år og nu står til et yderligere markant fald i 2016. Hvis bevillingsniveauet blot blev bragt tilbage på 2005-niveau kunne kvaliteten i uddannelsen styrkes med fokus på bl.a. øget studieintensitet, underviser- og vejlederressourcer, praktiksamarbejde og tiltag, der understøtter den sociale mobilitet.

Hvis udbuddet af pædagoguddannelsen skal stå mål med de krav, der stilles til at uddanne fremtidens studerende af høj faglig kvalitet, kræver det, at uddannelsens meget lave og historisk bestemte taxametertilskud hæves. Et økonomisk løft af pædagogtaxameteret på for eksempel 5.000 kr. pr. årsværk vil koste ca. 50 mio. kr. årligt. Til sammenligning har universitetsuddannelser med de historisk laveste takster på humaniora og samfundsfag med globaliseringsaftalen i 2009 fået et løft på 5.000 kr. Et sådant løft vil sikre, at 17.000 pædagogstuderende over hele landet fik genetableret kvaliteten i deres uddannelse.

Danske Professionshøjskoler anerkender, at taxametersystemet giver rum og muligheder for intern omfordeling inden for den enkelte institution og med respekt for de selvejende institutioners dispositionsret. Men det fjerner ikke det politiske ansvar for at sikre taxametre, der står i et rimeligt og realistisk mål med de udgifter, der følger af de høje faglige krav i uddannelsen af fremtidens studerende og ny pædagoguddannelse med højere politiske ambitioner. En reform af taxametersystemet bør tage højde for, at økonomien i uddannelserne i højere grad er tidssvarende og matcher ambitionsniveauet for uddannelserne – også efter reformer.

Udviklingen i økonomien
Pædagoguddannelsen er den største videregående uddannelse i Danmark. Den udgør med et årligt optag på ca. 5.000 over 27 pct. af studieaktiviteten på professionshøjskolerne. I de seneste 5 år er aktiviteten steget på pædagoguddannelsen med godt 20 pct., så der er lige så mange studerende som for 10 år siden.

Pædagoguddannelsen har oplevet et direkte fald i bevillingen pr. studerende på 10 pct. i perioden 2005 til 2015, hvis man tager højde for pris- og lønudviklingen. Med udsigt til de kommende års besparelser med omprioriteringsbidrag og den længe varslede omstillingsreserve bliver faldet i bevillinger kun endnu større og vil fuldt indfaset i 2019 være omkring 25 pct. lavere end for 10 år siden. For 20 år siden i 1995 var taksten til undervisning1 på 36.000 pr. studenterårsværk. Omregnes den til et nutidigt prisniveau ville det svare til ca. 55.000 kr. I 2016 vil taksten være på ca. 42.800 kr2 . Der er således tale om, at der er 12.000 kr. mindre årligt at uddanne en enkelt pædagogstuderende for på professionshøjskolerne her 20 år senere, svarende til et fald på over 20 pct. Samtidig er kravene til det faglige og strukturelle indhold og ambitionerne for pædagoguddannelsen ikke faldet – tværtimod.

Notat "Pædagoguddannelsen før og nu" viser sammenhængen mellem faldende taksameter, aktiviteter, holdstørrelser og kvalitet
Notat “Pædagoguddannelsen før og nu” viser sammenhængen mellem faldende taksameter, aktiviteter, holdstørrelser og kvalitet
Aktivitet på pædagoguddannelsen
Aktivitet på pædagoguddannelsen

 

Udviklingen i uddannelsestilbuddet
Der er en entydig sammenhæng mellem taxameterniveau og ressourcer, der fra ledelsesside kan tildeles uddannelsen. Bevillingsfaldet over årene har gjort det nødvendigt at tilpasse kvaliteten af pædagoguddannelsen. I det følgende gives nogle eksempler på, hvordan besparelserne har påvirket uddannelsen. Det er baseret på lokalaftaler for et større uddannelsessted i Jylland som eksempel på, hvordan ressourcetildelingen på pædagoguddannelsen har udviklet sig fra 1998-2012.

Der er ingen tvivl om, at det over de seneste 10 år har været nødvendigt at reducere i det ugentlige antal direkte undervisningstimer på pædagoguddannelsen. Der findes ikke historiske analyser af dette, men i halvfemserne var det ikke ualmindeligt med omkring 30 lektioner om ugen. Undervisning er i dag meget andet end den klassiske holdundervisning. De senere år har studieaktivitetsmodellen været den fælles referencemodel for studie- og læringsaktiviteter på professionsbacheloruddannelserne.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
  • +45 33 38 22 00
  • uc-dk@uc-dk.dk
  • Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.