Per B. Christensen og Jesper Fisker fortsætter som hhv. formand og næstformand for formandskollegiet

Bestyrelsesformand på VIA University College, Per B. Christensen, er genvalgt som formand for Danske Professionshøjskolers formandskollegie.

Per B. Christensen glæder sig til at fortsætte det vigtige arbejde, der venter på landets professionshøjskoler. Ikke mindst ser han frem til at bidrage til regeringens kommende reform af de professionsrettede uddannelser, som han har store forventninger til. 

- Jeg har store forventninger til regeringens reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, som er rykket højt op på den politiske dagsorden. Aldrig har vi talt så meget om professionsuddannelser, som vi gør nu. Det gør mig optimistisk. Men jeg vil også understrege, at hvis det skal lykkes, så kræver det høje politiske ambitioner og ikke mindst en god portion vilje og mod til forandring. Også hos os som uddannelsesansvarlige, siger Per B. Christensen.

Jesper Fisker, der er bestyrelsesformand for Københavns Professionshøjskole og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, fortsætter ligeledes som næstformand for Danske Professionshøjskolers formandskollegie.

Begge poster varetages i to år med virkning fra d. 6. juni 2024.

Om Danske Professionshøjskolers formandskollegie
Formandskollegiet i Danske Professionshøjskoler består af formændene for bestyrelserne på landets seks professionshøjskoler. Pr. 6. juni 2024 består formandskollegie af følgende medlemmer:

  • Per B. Christensen, bestyrelsesformand på VIA University College (formand)

  • Jesper Fisker, bestyrelsesformand på Københavns Professionshøjskoler (næstformand)

  • Jens Stenbæk, bestyrelsesformand på Professionshøjskolen Absalon

  • Mads Duedahl, bestyrelsesformand på Professionshøjskolen UCN

  • Diana Mose Olsen, bestyrelsesformand på UC SYD

  • Poul Erik Madsen, bestyrelsesformand på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

 

Tilmeld nyhedsbrev