Plan for gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark svækkes af stram økonomi

Aftalen mellem regeringen og et næsten samlet Folketing om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” er den første langsigtede plan for uddannelser i hele Danmark. Men planen er udfordret af, at professionshøjskolerne selv skal finansiere de nye uddannelser, og at søgningen falder til de store velfærdsuddannelser, mener Danske Professionshøjskoler.

Danske Professionshøjskolers formand, Stefan Hermann, fremhæver på den ene side, at aftalen mange steder forbedrer mulighederne for at oprette nye uddannelser uden for de store byer: Økonomien for lokale uddannelser styrkes, uddannelserne kommer mange steder til at ligge i gode studiemiljøer sammen med eksisterende uddannelser, og der er fokus på praktik til alle studerende.

”Vi uddanner i hele Danmark, og med aftalen får man mange steder et bedre grundlag for at skabe flere uddannelser uden for de store byer. Desværre er finansieringen meget mangelfuld, og i nogle regioner er der næppe tvivl om, at de studerende i de store byer vil opleve forringelser, fordi krudtet skal bruges på at lave flere uddannelser i den samme region,” siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, om aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.

Han peger desuden på, at den nye plan står og falder med, at uddannelserne kan tiltrække studerende. Det er de senere år blevet stadigt sværere på bl.a. de store velfærdsuddannelser som pædagog, lærer og sygeplejerske. Aftalen indeholder en mulighed for at sætte et arbejde i gang med fokus på at rekruttere flere studerende. Det arbejde skal sættes i gang snarest, hvis planen skal have en chance for at blive til virkelighed, understreger formanden, som savner, at regeringen for alvor tager spørgsmålet op.

Flere studerende til velfærdsuddannelserne er en forudsætning for planen

”I 2030 vil Danmark mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Samtidig har vi de senere år set faldende søgning til de samme uddannelser. Hvis ikke den udvikling bliver vendt, risikerer stolene at stå tomme på de nye uddannelsessteder. Og endnu værre: Vi kommer til at mangle de pædagoger, lærere og sygeplejersker, som kompetent og professionelt kan møde de behov, vores børn, unge og syge har,” siger Stefan Hermann.

Han noterer sig desuden, at kravet om at flytte velfærdsuddannelsespladser ud af de store byer er blevet blødt op i forhold til regeringens oprindelige udspil. Der skal nu flyttes 1000 velfærdsuddannelsespladser ud af de store byer mod 1300 oprindeligt. Det er et skridt i den rigtige retning i forhold til også at kunne forsyne de store byer med bl.a. de uddannede pædagoger, der er stor mangel på lige nu.

”Professionshøjskolerne er i dag til stede i 38 byer i landet, og det er vores DNA at uddanne i hele Danmark. Der er ikke en modsætning mellem land og by. Der skal fx være uddannede pædagoger nok til børn, uanset om adressen er Nordvest-kvarteret i København eller Nørre Nissum. Og pædagogmanglen slår igennem i mange dele af landet i de kommende år,” siger Stefan Hermann.

Ingen nye penge spænder ben

Aftalen er for en stor dels vedkommende finansieret af besparelser andre steder på professionshøjskolerne og de videregående uddannelser, og det regnestykke er svært at få til at gå op, siger Stefan Hermann.

”Vi skal finde en stor del af finansieringen af planen på vores eget budget og gennem store indskrænkninger af de engelsksprogede udbud. Så mens Folketinget med den ene hånd styrker nogle områder, så bliver andre områder uundgåeligt svækket, og det går ud over, hvad vi har at tilbyde de studerende. Vi havde gerne set og har knoklet for, at man politisk havde fundet en mere robust finansiering. Det svækker chancerne betydeligt for, at planerne lykkes,” siger Stefan Hermann.

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev