DEBAT: Vores videregående uddannelser drives for samfundet for offentlige midler, og derfor er det helt legitimt, at der er gennemsigtighed om, hvordan institutionerne forvalter opgaven. Kunsten er at sikre transparens grundigt nok uden at bruge flere ressourcer end nødvendigt, da de altid er bedst brugt på at lave gode uddannelser
Af Harald Mikkelsen, Formand, Danske Professionshøjskoler
Professionshøjskolerne er helt på det rene med, at politikerne og offentligheden skal have mulighed for at følge med i, hvordan vi som uddannelsesinstitutioner forvalter de offentlige midler, samfundet stiller til rådighed til at løse en række opgaver inden for uddannelse, forskning og udvikling. Derfor er det helt nødvendigt med systemer, der skal sikre at kvaliteten er i orden og at midler forvaltes korrekt og anvendes effektivt.
Som alle andre uddannelsesinstitutioner er vi optaget af, hvordan flest mulige ressourcer anvendes til kerneopgaven. Derfor er det afgørende, at der kontrolleres nok, men ikke mere end nødvendigt, og at det sker så smart og enkelt som muligt.
Det er professionshøjskolernes opfattelse, at der i dag bruges flere ressourcer end nødvendigt på kontrolsystemer, som til en hvis grad overlapper hinanden. Derfor vil vi slå et slag for en samlet, kritisk gennemgang af de forskellige kontrolsystemer, uddannelsessektoren udsættes for.
Professionshøjskolerne har siden etableringen i 2008 arbejdet massivt på en mere professionel styring og administration som skal nedbringe administrative omkostninger gennem centralisering af fælles funktioner, optimering, bedre indkøb og digital understøttelse af administrative og studieadministrative støttefunktioner.
Vi er nået langt på institutionerne og med sektorløsninger, men er også stødt på eksempler på overlap mellem forskellige statslige styringsinstrumenter. Overlap som betyder ekstra arbejde hos både institutionerne, som skal indberette, og hos de instanser, som har bestilt indberetningerne.
Et eksempel er kontrol og tilsyn med professionshøjskolernes uddannelseskvalitet og økonomiske forhold. Det sker både gennem akkrediteringsinstitutionens arbejde og professionshøjskolernes årsrapporter, og gennem Styrelsen for Videregående Uddannelsers systematiske tilsyn og nu senest af Rigsrevisionen. Hver for sig er kontrolsystemerne rimelige og legitime, men samlet opleves det som flerdobbeltstyring og -kontrol.
En oplevelse, der ikke bliver mindre, når der inden for samme område også skal leveres input om arbejdet med kvalitet i uddannelserne til en taxameteranalyse fra Deloitte og en analyse af professionshøjskolernes administration og administrative støttefunktioner fra Boston Consulting Group.
Professionshøjskolerne vil derfor gerne opfordre til en sammenhængende, overordnet gennemgang af området – ikke mindst i lyset af besparelserne på uddannelses- og forskningsområdet de kommende år, som gør det vigtigere end nogensinde at sikre en stabil, sund balance mellem at udføre og at kontrollere undervisning og uddannelse. Uddannelsernes nødvendige faglige udvikling risikerer at dø, hvis ingen bringer kontrollanterne under kontrol.
Vi anerkender, at opgaven med at dokumentere, kontrollere, kvalitetssikre og levere data er en stor og kompleks størrelse, som stiller store krav til ministerier, styrelser mv., hvis man for alvor skal bekæmpe dobbeltstyring og overlap.
Selv om vi har konstruktive dialoger med de forskellige instanser og styrelser om udfordringerne på området og oplever en positiv lydhørhed fra politisk side i forhold til det uhensigtsmæssige i dobbeltstyring, synes styring og kontrol fortsat at vokse.
Det må stoppe, da mere dobbeltstyring betyder færre midler til kvalitet i vores uddannelser.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 14. januar 2016
