Professionshøjskolerne: Klar til flere studerende

Harald Mikkelsen, rektor VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler
Harald Mikkelsen, rektor VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler

Professionshøjskolerne er klar til at uddanne flere unge til både det offentlige og private arbejdsmarked på vores praksisnære og anvendelsesorienterede videregående uddannelser. Anvendelsesorienteret, praksisnært og tæt samarbejde med aftagerne er nøgleord i sektoren for både uddannelse, forskning og udvikling

Bragt i Altinget den 29. september

Af Harald Mikkelsen, formand Danske Professionshøjskoler

Professionshøjskolerne vil gerne kvittere for uddannelses- og forskningsministerens udmelding om at erstatte det faste mål, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse med flere uddannede på korte og mellemlange videregående uddannelser.

Professionshøjskolerne har en alsidig vifte af praksisnære videregående uddannelser, som er klar til at uddanne unge mennesker til professioner, hvor der er brug for dem i både private og offentlige jobs. Det kan for eksempel være til folkeskolen, der med reformen er midt i en ambitiøs forandringsproces, eller til sygeplejerske, pædagog, ingeniør eller andre uddannelser, hvor der enten er mangel på arbejdskraft, eller arbejdsløsheden er lav sammenlignet med andre videregående uddannelser.

Hvad skal den nye minister tage fat på? Sådan lyder opdraget til dette debatindlæg. Samtidig med at finanslovsforslaget offentliggøres, følger alle i uddannelsessektoren med spænding, hvor stor en del af de bebudede besparelser på det videregående uddannelsesområde, forslaget indeholder. De udmeldte besparelser har en størrelse, som kommer til at påvirke alle dele af de videregående uddannelser og særligt professionshøjskolerne, der med sin regionale forpligtigelse til at udbyde uddannelser har en række små udbudssteder over hele landet, hvor det bliver en udfordring at opretholde kvaliteten i uddannelserne. Dermed trues flere af provinsens udbudssteder på eksistensen.

I en tid med få ressourcer er det derfor vigtigt at se på, hvordan vi som sektor kan få lov at gøre det, som giver bedst samfundsnytte – ikke kun på uddannelsesområdet, men også i forhold til forskning og udvikling. Professionshøjskolernes forskning og udvikling skal løfte kvaliteten i vores uddannelser, og det sker, når det kortlægges, hvilke metoder og værktøjer der virker i professionerne, hvordan professionerne kan udvikles, og den ny viden opsamles og integreres i undervisningen på grunduddannelser og efteruddannelse.

Professionshøjskolerne er ved at udarbejde sektorens årlige videnregnskab om forskning og udvikling, som indeholder en række konkrete eksempler på professionshøjskolernes produktion af viden og effekt på kvaliteten af offentlig velfærd og kvaliteten i private virksomheder. Eksemplerne handler om alt fra effekten af motion for hjertepatienter, borgerservice i ny lærerrolle, lodret jordvarme og succeskriterier for ny teknologi på plejehjem til ledelse af inklusion og metoder til implementering af den ny folkeskolereform.

Fælles for disse forsknings- og udviklingsprojekter er, at de planlægges og gennemføres i samarbejde med praksis. Det betyder, at den viden, som skabes af projekterne udover at løfte kvaliteten i uddannelserne gennem inddragelse af studerende i projekterne og som undervisningsmateriale fremadrettet, også er med til at udvikle praksis direkte gennem deltagerne fra for eksempel kommuner og skoler.

Der er i dag betydelige midler til forskning og udvikling inden for de områder, professionshøjskolerne uddanner til. For eksempel midler til socialt arbejde med udsatte børn og unge, til udvikling af folkeskolen, ældreområdet, sundhedsområdet etc. Det vil derfor give god mening med en mere direkte forankring af forskning og udvikling i professionerne på disse områder, da det vil styrke den afgørende sammenhæng mellem forskning og udvikling, professionerne og uddannelse og efteruddannelse til professionerne. Vigtigheden af den sammenhæng understreges også af en undersøgelse om forskning i praksis, som FTF offentliggjorde i går.

FTFs undersøgelse konkluderer, at både processer og resultater bliver værdifulde og anvendelige, når praksis inddrages i forskning og anbefaler derfor, at forskning optimeres ved at styrke relationen mellem praktiker og forsker, at der målrettes bevillinger til praksisrettet forskning og udvikling, at der stilles krav om mere forskningsbaseret praksis i kommunerne, og at tildelingsmulighederne gentænkes.

Det vil professionshøjskolerne derfor også gerne opfordre uddannelses- og forskningsministeren til at tage fat på. For eksempel ved reelt at sikre langt mere lige adgang til konkurrenceudsatte offentlige midler til forskning og udvikling. Vi er som sektor klar til at løse opgaven.