Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelles kvalifikationer spiller en afgørende rolle i et sundhedsvæsen, hvor både presset og kompleksiteten er konstant stigende. Nu viser en evaluering fra Rambøll, at professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse klæder deltagerne bedre på til udfordringerne.
”Det er guld værd. Vi kan mærke en markant faglig forskel. De bliver mere rolige i deres faglighed og kan mere. Der sker noget i afdelingen, når vi får folk afsted til de uddannelser, og især når vi har mulighed for at sende mange afsted. I år sender vi ti afsted, så vi kan tydeligt mærke det,” siger en afdelingssygeplejerske, som har deltaget i evalueringen.
Evalueringen undersøger, hvordan de sundhedsprofessionelle selv oplever og anvender den viden, de bliver præsenteret for i efter- og videreuddannelserne, ligesom deres ledere vurderer udbyttet af uddannelserne.
FAKTA OM EVALUERINGEN
Evalueringen fra Rambøll undersøger fire uddannelser. De tre er specialuddannelserne i henholdsvis kræftsygepleje, borgernær sygepleje og til sundhedsplejerske. Endelig er det den sundhedsfaglige diplomuddannelse. I alt estimeres det, at der er omkring 3.000 deltagere i uddannelserne årligt.
Med rapporten er det fremover lettere at belyse, hvorfor efter- og videreuddannelse er et vigtigt element i et effektivt sundhedsvæsen.
”Både sygehusvæsenet og det nære sundhedsvæsen i kommunerne står over for mere komplekse borgere, et større pres i form af flere ældre og et større behov for samspil mellem de mange forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det stiller stadigt højere krav til medarbejderne, og derfor er opkvalificering en nødvendig måde at styrke sundhedsvæsenet på,” siger Birthe Friis Mortensen, rektor på UC SYD og ansvarlig for sundhedsområdet i Danske Professionshøjskoler.
Tæt kobling til sundhedsvæsenet
Evalueringen konkluderer bl.a., at ”uddannelserne opkvalificerer hovedparten af de deltagende sundhedsprofessionelle til øget faglig refleksion, videreudvikling af praksis, håndtering af nye opgaver, og vidensdeling til kollegaer”. En af deltagerne beskriver det med disse ord:
”Jeg fik konkret viden, som jeg kunne bruge og tog det, jeg lærte, med i vores faggruppe. Jeg gik straks i gang med at bruge det.”
Professionshøjskolernes tætte kobling til sundhedsvæsenet er en af styrkerne i efter- og videreuddannelserne, påpeger Birthe Friis Mortensen.
”Vi uddanner til alle hjørner af sundhedsvæsenet, og vi har en tæt og løbende kontakt med aftagerne, især sygehuse og ældreplejen. Det betyder også, at vi kender de sundhedsprofessionelles behov og vilkår, og det gør os bedre i stand til at skabe uddannelse, som kan bruges og lever videre, når deltagerne tager hjem igen,” siger hun.
Birthe Friis Mortensen uddyber, at professionshøjskolernes brede portefølje af sundhedsuddannelser skaber enestående muligheder.
”Vi kan trække på videnmiljøer i alle egne af sundhedssektoren fra terapeuter til jordemødre og fra bioanalytikere til sygeplejersker – vi dækker det hele. Og det betyder utrolig meget for anvendeligheden af den efteruddannelse, man får som sundhedsprofessionel,” siger hun.
Arbejdspladsen spiller en vigtig rolle
Evalueringen viser også, at arbejdspladsen spiller en vigtig rolle for, hvordan deltagernes nye viden kommer i spil i sundhedsvæsenet efterfølgende. Det er en vigtig læring, mener Birthe Friis Mortensen.
”Vi har fået bekræftet, at arbejdspladsen skal bakke op om uddannelsen for at opnå den bedst mulige effekt. Desuden gør det en positiv forskel, når flere kollegaer er af sted sammen, og når deltagerne har mulighed for at bruge eksempler fra deres egen arbejdsplads. Og ikke mindst skal der være formaliserede strukturer på arbejdspladsen for, hvordan dimittendernes nye kompetencer og viden bringes i spil,” siger hun.
Det bekræfter en af deltagerne i uddannelsen i evalueringen:
”Det er bestemt ikke noget med, at man bare er på kursus, og så får det lov til at ligge, når man kommer hjem. Jeg tvinges til at afprøve det, jeg har lært. Lederne stiller krav til os, og deres forventninger til mine arbejdsopgaver er steget efter uddannelsen, men de sørger også for at rose os og anerkende os – og så italesætter de løbende uddannelsen.”
En anden beskriver fællesskabets betydning, når flere er på uddannelse sammen:
”Det var godt, at vi var flere kollegaer af sted. Det gør, at vi taler om det i frokostpauserne, og de andre kollegaer spørger ind til det. Det fylder meget – på den gode måde – når så mange fra gruppen er af sted på samme tid. Det gør det nemmere at holde fokus på det i hverdagen.”
Styrket forståelse på tværs af faggrupper
Opkvalificeringen af medarbejderne har også betydning for kommunikationen og samarbejdet mellem faggrupperne i sundhedsvæsenet.
”Det har styrket samarbejdet med lægerne og med ledelsen også. Nu har vi noget i hånden om, hvad vi skal argumentere på patienternes vegne,” siger en af deltagerne i professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse.
Birthe Friis Mortensen ser også den forbedrede kommunikation som en vigtig udløber af opkvalificeringen.
”Den stigende kompleksitet stiller store krav til at samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet. Mange fagligheder spiller sammen, der er mange snitflader mellem for eksempel sygehuse, hjemmepleje, praktiserende læge og mange andre og arbejdstempoet er ofte højt. Her er forståelsen mellem faggrupperne en vigtig faktor i den bedst mulige behandling,” siger hun.
LÆS MERE: Se hele evalueringen fra Rambøll.
