Af rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler: Camilla Wang, Kristina Kristoffersen, Alexander Von Oettingen, Anne Vang Rasmussen, Jens Mejer Pedersen og Gitte Sommer Harrits.
Kronikken er bragt i Altinget Uddannelse den 22. januar 2025.
Med en toårig epx risikerer man at optage studerende med manglende faglige forudsætninger på professionsuddannelserne. Derfor bør adgangskravet være en treårig ungdomsuddannelse, skriver rektorerne fra landets seks professionshøjskoler.
Med 2025 i kalenderen har partierne på Christiansborg taget hul på de politiske forhandlinger om regeringens omfattende reform af ungdomsuddannelserne.
I Danske Professionshøjskoler mener vi, at det er helt rigtigt at reformere ungdomsuddannelserne. Vi bakker op om intentionerne om åbne uddannelsesdøre og attraktive ungemiljøer for alle.
Ligesom vi tror på, at en gymnasieuddannelse med erhvervs- og professionsrettede fag, epx, kan få flere unge til at søge mod professions- og erhvervsrettede uddannelser til fx sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog. Det er vigtigt.
Reformudspillet om ungdomsuddannelserne er en del af regeringens sammenhængende reformprogram på uddannelsesområdet ’Forberedt på fremtiden’, der spænder fra folkeskolen og ungdomsuddannelser til professionsbachelor- og kandidatuddannelser.
Regeringen har fremhævet, at sammenhæng i uddannelsessystemet er afgørende at have blik for. Det er Danske Professionshøjskoler enige i. Både for de studerendes og samfundets skyld.
Der er imidlertid et væsentligt forhold ved regeringens forslag til epx, hvor sammenhængen til det øvrige reformprogram udestår.
Elevers faglige fundament med en toårig epx bekymrer
I ungdomsuddannelsesudspillet er der lagt op til, at den toårige epx skal være adgangsgivende til nogle professionsbacheloruddannelser, specifikt er pædagog-, socialrådgiver, bioanalytiker- og radiografuddannelsen nævnt.
Som rektorer på landets seks professionshøjskoler er vi bekymrede for det faglige fundament, som elever fremover vil have efter to år på epx, når de starter på de udvalgte uddannelser.
Det skyldes, at der i reformudspillet er lagt op til, at den fremtidige epx skal rumme tiende klasse, have lavere fagniveauer end den toårige hf-uddannelse i dag og at der skal være mulighed for optagelse med karaktergennemsnit på to fra grundskolen mod fire på hf i dag.
Epx bliver altså en ungdomsuddannelse, der skal løfte en større uddannelsesopgave med en meget mere mangfoldig elevgruppe end for eksempel den toårige hf i dag.
Færre studerende fra hf lykkes
Allerede i dag er der væsentlige forskelle på, hvordan vores studerende klarer sig afhængig af deres ungdomsuddannelsesbaggrund.
Blandt studerende, der er optaget fra den toårige hf, falder 21 procent fra allerede i løbet af det første studieår. Blandt studerende med en treårige gymnasial uddannelse er frafaldet til sammenligning 15 procent.
Det er altså tydeligt, at ikke nær så mange studerende fra den toårige hf lykkes på en professionsbacheloruddannelse som studerende optaget fra de treårige gymnasieuddannelser.
Noget af forklaringen kan findes i de faglige forudsætninger, de studerende har med.
Hf’erne kommer fra en ungdomsuddannelse med ét A-niveau-fag og et adgangskrav på fire fra grundskolen. De studerende optaget fra stx, hhx eller htx kommer fra ungdomsuddannelser med mindst tre A-niveau-fag og et adgangskrav på fem fra grundskolen.
Derfor er vi bekymrede for, at fremtidige studerende fra epx, som den er tegnet op i reformudspillet, vil få endnu sværere ved at lykkes på en professionsbacheloruddannelse.
Manglende faglige forudsætninger
Bekymringen kommer ikke ud af det blå, men på et bagtæppe af, at der på professionsbacheloruddannelserne allerede i dag er en væsentlig andel studerende med svage studieforudsætninger.
I 2023 havde 51 procent af de optagne studerende på en professionsbacheloruddannelse et gymnasialt karaktergennemsnit under syv. Til sammenligning havde kun 16 procent af de optagne studerende på de akademiske bacheloruddannelser et gymnasialt karaktergennemsnit under syv.
Karakterer siger naturligvis ikke alt, men er en vigtig indikator for, hvordan man klarer sig på en videregående uddannelse.
De studerendes svage faglige forudsætninger viser sig på flere måder.
På én professionshøjskole har en læse-skriveundersøgelse blandt nye studerende vist, at knap 60 procent af de deltagende studerende var utrænede læsere. Og på flere sundhedsuddannelser tilbydes studerende med svage studieforudsætninger ekstraundervisning i studiestarten for, at de kan opnå basale kompetencer for eksempel i kemi og matematik til at lykkes på deres uddannelse.
Det er tid brugt på noget fundamentalt, der kunne være brugt på at uddanne dygtige fagprofessionelle.
Danske Professionshøjskoler er bekymrede for, at endnu flere studerende i fremtiden vil komme med for svage studieforudsætninger.
Adgangskrav bygger på en smal optagelsesvej
I debatten om reformudspillet har regeringen fremført, at det foreslåede adgangskrav fra den toårige epx til professionsbacheloruddannelserne til blandt andet pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker og radiograf bygger på en eksisterende adgangsvej i dag.
Det er helt korrekt. Men den eksisterende adgangsvej er de facto en meget lille og smal adgangsvej i kvote 2, hvor man kan blive optaget, hvis ikke man opfylder kravet i kvote 1, men i stedet har taget fire-fem enkeltfag på hf – de såkaldte hf-fagpakker.
De studerende, der i dag optages den vej, er en meget lille gruppe, som er kendetegnet ved, at de kommer med praktisk erfaring udover deres fagpakke.
Ser man for eksempel på socialrådgiveruddannelsen er det blot ti procent af de optagne studerende, der optages med fire hf-enkeltfag, og de er i gennemsnit 30-33 år, når de starter på deres studie.
På uddannelsen til bioanalytiker er det endnu færre. Her optages cirka 35 studerende om året med fire hf-enkeltfag, svarende til syv procent af det samlede optag på uddannelsen. De er gennemsnitligt også over 30 år, når de optages.
Det er altså en meget lille og smal optagelsesvej primært tiltænkt studerende med livs- og erhvervserfaring, der i regeringsudspillet nu skal være en hovedoptagelsesvej fra epx.
I Danske Professionshøjskoler mener vi, at det er en forkert vej at gå.
Adgangskravet til en professionsbacheloruddannelse skal være tre år på epx
Danske Professionshøjskoler foreslår i stedet, at adgangskravet til en professionsbacheloruddannelse i fremtiden skal være et treårigt forløb på epx – ligesom på de øvrige gymnasiale uddannelser.
Det skal sikre, at de unge får tid til at opnå de faglige niveauer, der giver dem de bedste muligheder for at lykkes med deres professionsbacheloruddannelse.
Epx skal have en anderledes, mere praksisrettet faglighed og pædagogik end stx. Men de faglige niveauer skal være de samme. Ellers svigter vi de unge og deres muligheder for at klare sig godt i deres videre studier.
Der skal naturligvis fortsat være mange veje til en professionsbacheloruddannelse. Ingen har interesse i at lukke døre.
Tager man som ung derfor en toårig epx, foreslår Danske Professionshøjskoler – i lighed med Fagbevægelsens Hovedorganisation – at man skal kunne optages på professionsbacheloruddannelserne igennem kvote 2, hvis man samtidig kommer med supplerende kompetencer, for eksempel relevant erhvervserfaring.
Vi kan se i dag, at studerende optaget fra en erhvervsuddannelse, hvor den studerende har opnået erhvervserfaring, i høj grad lykkes på deres uddannelse. Kun 14 procent falder fra efter første studieår.
Så for os hersker der ingen tvivl om, at kvote 2 også i fremtiden bliver vigtig adgangsvej.
Stærke studieforudsætninger fra ungdomsuddannelserne
Danske Professionshøjskolers forslag til adgangskrav vil sikre, at vi kan fastholde den arbejdsdeling, der i dag er i uddannelsessystemet.
Hvor de gymnasiale uddannelser klæder elever på med grundlæggende studieforudsætninger, mens man på videregående uddannelser, blandt andet professionsbacheloruddannelser, giver studerende kompetencer til at varetage en jobfunktion.
Vi mener nemlig, at ungdomsuddannelserne er meget bedre til at løse opgaven med de grundlæggende studieforudsætninger, end de videregående uddannelser.
Skal kommende studerende på professionsbacheloruddannelserne have det bedst mulige fundament for at lykkes på en professionsbacheloruddannelse og siden som dygtige sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer eller socialrådgivere, så kræver det stærke studieforudsætninger fra ungdomsuddannelserne.
Det tager tid. Derfor skal adgangskravet til professionsbacheloruddannelser være tre år – også på epx.
