Danske Professionshøjskoler er optaget af, at uddannelserne til samfundets professioner i den offentlige og private sektor har en alsidig gruppe af motiverede ansøgere med en stærk faglighed, stærke studiekompetencer og engagement.
De fem gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX, HTX OG EUX) udgør ca. 80 pct. af professionshøjskolernes optag med hovedvægten på STX (39 %) og HF (25 %). Der optages derudover 10 % fra HHX og 4 % fra HTX[1].Vi er derfor optaget af den nye gymnasiereform.
Danske Professionshøjskoler om stx:
- Professionshøjskolerne ønsker at sikre det nuværende optagelsesgrundlag fra STX med endnu flere motiverede STX-ansøgere. Knap 40 % af vore studerende har en baggrund fra STX.
- Der er behov for at styrke optaget til blandt andet læreruddannelsen, deriblandt at tiltrække unge med naturvidenskabelig og sproglig interesse. Danske Professionshøjskoler bifalder derfor det styrkede fokus på naturvidenskab og matematik samt fremmedsprog i den nye reform herunder nationale strategier i naturvidenskab og fremmedsprog.
- Gymnasierne skal blive endnu bedre til at gøre de unge klar til en bredere kreds af uddannelser – også professionsbacheloruddannelserne. Derfor er vi positive over, at den nye reform lægger op til praktik og samarbejder med virksomheder og organisationer, der kan bidrage til eleverne kan afklare deres videre uddannelsesvalg.
Danske Professionshøjskoler om HF:
- Vi er positive over for, at der med reformen fortsat vil være direkte adgang fra HF til alle videregående uddannelser – erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter uden nogen ekstra overbygning. Det er afgørende, at HF også i fremtiden kan åbne døre for alle videre uddannelsesveje.
- Det er vigtigt ikke at sænke det faglige ambitionsniveau for HF. Professionshøjskolerne har brug for dygtige studerende og modtager ca. 25 pct. af sine studerende fra HF.
- Det er ærgerligt, at de kreative fag, idræt og historie nedprioriteres på HF med den nye reform. Tidligere var idræt og praktisk/musiske fag obligatoriske fag. Vi er glade for, at der med den nye reform fortsat vil være et af fagene, som er obligatorisk og at timetallet for fagene i kultur- og samfundsgruppen (historie, religion og samfundsfag) bliver bibeholdt. Vi er dog bekymrede over, at kun ét af fagene i kultur- og samfundsgruppen udtrækkes til prøve, da det kan betyde, at eleverne tillægger det mindre vægt. Danske Professionshøjskoler frygter, at det vil have negative konsekvenser for eksempelvis fremtidens pædagoger og lærere, hvis ikke de fra ungdomsuddannelsen får kompetencer inden for musiske/praktiske fag, idræt og historie med. Vi mener, at en skærpet faglighed er afgørende, men det må ikke ske på bekostning af grundlæggende almendannelse samt musiske og praktiske kompetencer.
- Vi ser et fornuftigt perspektiv i at varedeklarere HF-uddannelsen tydeligere med mulighed for spor eller toninger rettet mod blandt andet grupper af professionsbacheloruddannelser, systematiserede brobygningsforløb til de videregående uddannelser og et stærkt fokus på opbygning af studiekompetencerne, så de unge i højere grad fra start af er bedre klædt på til at gennemføre den ønskede videregående uddannelse. Der er allerede gode erfaringer med fagpakker rettet mod fx pædagoguddannelsen.
[1] Kilde: KOT-tal 2015 samt Danske Professionshøjskolers notat ’Adgangsveje 2015’
