Landets professionshøjskoler er allerede i gang med en afdækning af både omfanget af problemer med sexisme og mulighederne for at sætte en stopper for uønsket adfærd. Det skal være trygt at være studerende eller ansat på professionshøjskolerne, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
”Vi skal sende tydelige ledelsesmæssige signaler helt fra toppen om, at vi ikke accepterer nogen form for sexistisk eller krænkende adfærd. Det skal mennesker vide, når de starter på vores uddannelser, skal i praktik, får ansættelse og varetager opgaver. Det er et kulturarbejde, der løbende skal foretages, og det er et arbejde, som er i gang,” siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
Synspunktet aktualiseres af en underskriftsindsamling, hvor næsten 700 forskere står frem i Politiken og skriver under på, at de enten har været udsat for eller vidne til sexisme. Stefan Hermann peger på, at forskning ikke er den mest omfangsrige opgave på professionshøjskolerne, men det ændrer ikke på, at problemstillingen skal tages alvorligt:
”Vi vil sammen med vores medarbejdere, studerende og praktiksteder se på, om vi er klare nok i vores kommunikation om nultolerance over for sexisme, og om vi er gode nok til at tage tegn af eksempler på overgreb eller sexisme. Det kan være i forhold til, om arbejdspladsvurderinger afdækker nok eller har blinde pletter, det kan være praktikevalueringer, studentersurveys osv. Vi vil så vidt muligt have et klart billede af omfanget på professionshøjskolerne,” siger han.
Professionshøjskolerne har allerede et arbejde i gang, som skal afdække spørgsmålene. Det gælder også, om den enkelte studerende eller ansattes muligheder for at indberette eller fortælle om sexisme og lignende er gode nok.
”Vi vil sammen med medarbejdere og studerende drøfte, om vi kan gøre det mere trygt og enkelt at henvende sig, hvis man har oplevet diskriminerende, sexistisk eller uordentlig adfærd i forbindelse med sit arbejde, studie eller andet,” siger Stefan Hermann.
