UDLØBET: Student til Danske Professionshøjskoler

Vil du være med til at løfte vores strategiske kommunikation og bidrage til vores arbejde med at skabe gode velfærdsuddannelser i hele Danmark? Vi søger en struktureret student med forståelse for politik, kendskab til sociale medier og gode skrivefærdigheder.

Interesserer du dig for dansk (uddannelses)politik og for kommunikation, så kan vi tilbyde en stilling hos Danske Professionshøjskoler, hvor du lærer mere om begge dele fra en af de centrale aktører på uddannelsesområdet.

Danske Professionshøjskoler er sekretariat for professionshøjskolerne, som dækker centrale uddannelsesområder, og hvor især vores velfærdsuddannelser står højt på den politiske dagsorden. Pædagoguddannelsen spiller en hovedrolle i regeringens ambitioner på børneområdet, mens sygeplejerskeuddannelsen står lige så centralt i ambitionen om flere sygeplejersker til sygehusene. Derudover dækker vi en lang række andre områder, som er centrale for vækst og velfærd i Danmark.

Sekretariatet har ansvar for politisk interessevaretagelse, og en væsentlig del af opgaven er at tegne et skarpt og præcist billede af professionshøjskolerne og vores mærkesager. Det stiller krav til både evnen til at prioritere og til at kommunikere klart og præcist. 


Vi søger en student, der kan:

  • Bidrage til vores platforme på sociale medier, især Linkedin, Facebook og Twitter samt deltage i udviklingen af platformene.
  • Bidrage til artikler, pressemeddelelser og debatindlæg.
  • Researche som understøttelse af vores politiske arbejde såvel som vores analysearbejde.
  • Bidrage til at planlægge og afvikle arrangementer.

Derudover er det et grundvilkår, at vi hjælper hinanden med en række små og store opgaver.

 

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig eller kommunikationsfaglig uddannelse (om du læser statskundskab, journalistik eller noget helt tredje er underordnet, hvis du passer på beskrivelsen).
  • Har en sund interesse for dansk politik, og gerne for uddannelsesområdet i særdeleshed.
  • Er velskrivende, velstavende og i stand til at sætte et korrekt komma.
  • Har en struktureret tilgang til dine opgaver, da du får en bred vifte af dem.

 

Til gengæld får du mulighed for at komme helt tæt på interessevaretagelse og strategisk kommunikation i en uformel organisation med mulighed for at arbejde med mange typer af opgaver.

Om os
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX og Maskinmesterskolen København.

Vi er 15 ansatte i sekretariatet i Vester Voldgade i hjertet af København. 


Løn- og ansættelsesvilkår

Vi har en god kantine og en humoristisk tone. Arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til studiet og udgør i snit cirka 10-15 timer ugentligt. Tiltrædelse hurtigst muligt.


Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV og eventuelle bilag her senest 20. december.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til kommunikationschef Peter Starup på 2677 2599 eller på pst@uc-dk.dk.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag og torsdag formiddag i uge 2.

Tilmeld nyhedsbrev