Studievalg: Muligheden for at gøre en positiv forskel for andre mennesker betyder noget

De unge ser flere styrker i at tage en uddannelse til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. Men ser samtidig universiteterne som det ”naturlige” valg efter gymnasiet. Sådan lyder to af konklusionerne i en ny analyse af unges studievalg.

Den 5. juli er der frist for at søge en videregående uddannelse via kvote 1. Men hvad får unge til at vælge eller fravælge en uddannelse som pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver?

Det spørgsmål er de senere år kommet i centrum i den danske uddannelsesdebat, ikke mindst fordi søgningen til disse uddannelser de senere år er faldet. Samtidig står landets hospitaler, daginstitutioner, folkeskoler og kommuner allerede i dag med store rekrutteringsudfordringer.

En ny analyse fra Danske Professionshøjskoler, som er baseret på 20 kvalitative interviews med unge, som enten har valgt eller fravalgt en uddannelse til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver, giver en række bud på, hvad der får unge til at vælge en uddannelse til enten pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver.

Læs om Sidsels vej mod læreruddannelsen

Det gælder bl.a. muligheden for at gå ud og gøre en positiv forskel for fx børn, udsatte og syge. Som en respondent, der har valgt pædagoguddannelsen, siger:

– Man er med til at udvikle individer, give dem en god start og hjælpe dem på vej. Man kan være med til at starte et liv – eller afslutte det, fx hvis man er pædagog på et plejehjem. Derfor valgte jeg uddannelsen – for at gøre nogens liv bedre.

Læs hele analysen (pdf)

Læs folder (pdf)

Formand: Vi skal synliggøre styrkerne i de fire uddannelser

Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, mener at analysen er med til at skitsere, hvad der skal til for, at flere unge i fremtiden vil søge ind på uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver:

– I mine øjne findes der næppe noget mere meningsfuldt og vigtigt end at blive pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. Disse professioner er med til at holde vores samfund oppe på nogle af dets fineste idealer om retfærd, dannelse, værdighed og omsorg. Derfor skal vi som samfund blive langt bedre til at fortælle de unge, at de med fx en pædagog- eller læreruddannelse bliver i stand til at gå ud og gøre en positiv forskel for børn og unge, siger Stefan Hermann.

Der er også en anden konklusion i analysen, som Stefan Hermann mener bør få mere opmærksomhed hos undervisere og studievejledere fremover. Nemlig at flere unge foretrækker den mere anvendelsesorienterede studieform på professionsuddannelserne, hvor man både tilegner sig teori, men også øver sig i at bruge sin viden til at gøre en forskel i praksis. Som en respondent siger:

– Uddannelsesvidenskab var teori og teori og teori. Det er den samme teori vi har her, det er bare sat ind i en kontekst i forhold til, hvordan man skal bruge det.”

Balancér fortællingen om universitetet som det ”naturlige” valg

Analysen viser også, at flere af de unge ser en akademisk uddannelse på universitetet som det naturlige valg efter gymnasiet – især for de ”gode hoveder” med høje snit. Ikke mindst fordi underviserne på gymnasiet, ifølge flere unge, taler mest om universitetet. En respondent siger:

– Lærerne sagde, at når I kommer på universitetet, så skal I skrive opgaver sådan her. Jeg synes ikke, at det var så fedt. Vi kan jo ikke alle sammen læse på universitet. Interviewperson, som overvejer socialrådgiveruddannelsen, og som tidligere har læst på universitetet.

Andre respondenter siger, at de oplevede en tydelig forventning fra deres lærere om at vælge universitetet. Nogle giver også udtryk for, at forventningen kommer fra dem selv eller fra samfundet i bredere forstand.

En problematisk opfattelse, hvis man spørger Stefan Hermann. Han mener, der er behov for at skabe en bedre balance i fortællingen om henholdsvis universitets- og professionsuddannelser – at begge veje bør fremhæves som naturlige og ligeværdige uddannelsesvalg:

– Velfærdskrisen står i skyggen af klimakrisen og den sikkerhedspolitiske krise i Europa. Men den bliver en realitet, hvis ikke vi får flere unge til at se det attraktive i at blive pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. Vi får et forudsigeligt og mærkbart fald i kvaliteten fx i vores daginstitutioner, hvis ikke flere vælger uddannelserne og flere vælger at blive i disse professioner. Vi skal have vendt udviklingen. Og det haster, siger Stefan Hermann.

Han mener, at ét godt sted at starte er på landets gymnasier at styrke fortællingen om bl.a. uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver, hvor man får en anvendelsesorienteret uddannelse og får mulighed for at gøre en positiv forskel for andre mennesker.

Krævende professioner med svære arbejdsvilkår

Udover universitetet som den ”naturlige” vej, er der også andre faktorer, som får de unge til at fravælge én af de fire uddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver.

Flere respondenter i analysen giver udtryk for, at de fra medier, familier, venner og bekendte, får en opfattelse af, at disse professioner har dårlige arbejdsvilkår, som ifølge flere unge kan forhindre dem i reelt at gøre en forskel. Som en respondent siger:

– Jeg tror ikke, at man ikke har tid nok til at forberede sig, og man kan derfor ikke få det udbytte, man kunne håbe på. Interviewperson der har overvejet læreruddannelsen, men valgt en anden uddannelse

Fakta om søgningen mod pædagog-, lærer-, sygeplejerske og socialrådgiveruddannelsen:

Søgningen til uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver har været faldende siden 2016. Konkret er antallet af 1. prioritetsansøgninger fra 2016 til 2021 faldet med 20 pct. på pædagoguddannelsen, 5 pct. på læreruddannelsen, 14. pct. på sygeplejerskeuddannelsen og 13 pct. på socialrådgiversuddannelsen. De nyeste tal fra kvote 2-fristen i marts 2022 tyder på at denne udvikling forstærkes. For eksempel er antallet af kvote 2 ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen faldet med 36 pct. fra 2021 til 2022.

Fakta om rekrutteringsproblemer

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), så er 43 pct. af de opslåede sygeplejerskestillinger i perioden juni til november 2021 ikke blevet besat af en kvalificeret ansøger. Det samme gælder 30 pct. af pædagogstillingerne og 20 pct. af lærerstillingerne i landets folkeskoler.

Om analysen:

Analysen bygger på 20 kvalitative interviews med unge mellem 20 og 29 år. Heraf er 10 studerende på pædagog-, lærer-, sygeplejerske- eller socialrådgiveruddannelsen, mens 10 personer har overvejet at søge ind på en af de fire uddannelser, men ikke søgt. Interviewpersonerne er rekrutteret fra Userneeds panel med 90.000 medlemmer i Danmark.

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev