Vigtigheden af barnets første år er ikke længere til debat. De første år er afgørende for den retning, tilværelsen tager. Alligevel kniber det med viljen til at investere i den viden, der er så nødvendig, når vi skal udvikle og øge kvaliteten for de mindste på grøn stue. Det kan koste dyrt både for det enkelte barn og for samfundet.
Af Elisa Rimpler (formand for BUPL) og Stefan Hermann (formand for Danske Professionshøjskoler).
Kære politikere.
Husk nu at sætte penge af til forskning i de mindste børn, når I forhandler om forskningsreserven. Så enkelt kan det siges.
Hver dag leverer tusindvis af pædagoger en indsats, som gør en positiv forskel for børnene. Uddannelse, levet erfaring og overleveret viden skal ingenlunde undervurderes. Hele børneområdet er en bank af viden, som især uddannede pædagoger hver dag bruger til at skabe gode og trygge udviklings- og læringsmiljøer for de mindste børn. Men de professionelle, som står med ansvaret for vores mindste, har brug for, at der hele tiden skabes ny viden, som de kan bruge til at udvikle og styrke deres pædagogiske praksis.
Regeringens udspil 1.000-dages-program – en bedre start på livet er på mange måder rigtigt set. Vi har som samfund en betydelig opgave i at få fat i og hjælpe de mange, som ikke kommer godt fra start i livet. Jo før den indsats kommer i gang, og jo højere kvalitet den har, desto mindre er omkostningerne, særligt de menneskelige, men også i kommunernes budgetter senere hen. Her er dagtilbuddene en afgørende vigtig indgang. Næsten alle børn går i dagtilbud i løbet af deres første seks leveår. 90 procent af de 1-2-årige går i vuggestue eller dagpleje, mens 98 procent af de 3-5-årige går i børnehave eller integrerede institutioner. En øget indsats over for børn i udsatte positioner er en god investering, men ambitionen må være, at vi bedst muligt sikrer, at investeringen kan grunde sig på nuanceret og solid viden, og det er vanskeligt, når forskningen er underprioriteret.
Vi mener, at der er behov for en forskningsindsats, som går helt tæt på hverdagens lege- og læringssituationer og på samspillet mellem børn og pædagoger. Hvordan kan vi bedst muligt tilrettelægge vores pædagogiske praksis, så vi når intentionerne med vores pædagogiske arbejde og skaber de bedste betingelser for gode børneliv? Forskning, der når ud til pædagoger, dagtilbudsledere og pædagogstuderende. Ny viden, der inspirerer til bedre og klogere måder at tilrettelægge hverdagen i vuggestuen og børnehaven for børnene. Det er ikke tilfældigt, at vi gerne vil rette projektøren i denne retning. Grundforskning og teoretisk viden har en meget stor værdi, men praksisnær og anvendelsesorienteret viden om pædagogisk arbejde af høj kvalitet er underprioriteret.
Professionshøjskolernes flere end 80 uddannelser – fra sygeplejersker over ingeniører og maskinmestre til pædagoger – har i 2018 284 mio. kr. til forskning. Det er et forsvindende lille beløb til uddannelsesinstitutioner, som leverer viden til faggrupper, som sørger for alt fra, at broerne under vores fødder ikke braser sammen til at sende vores børn ud i verden med den bedst mulige ballast.
En direkte opfordring går ind i de forhandlinger om den del af finansloven, der kaldes forskningsreserven, og som netop er begyndt i Folketinget. Her har regeringen valgt at skrotte puljen fra sidste års forhandlinger på 20 mio. kr. til forskning i tidlige indsatser. Det er et forkert og bagvendt træk. Puljen bør tværtimod gøres større – ikke mindst i lyset af regeringens 1000-dagesprogram, der synes at møde tilslutning i brede kredse.
Børn fra familier i udsatte positioner kan med dygtig støtte fra bl.a. pædagoger øge potentialet for en god barndom og få styrket deres muligheder senere i tilværelsen. Jo længere tid der går, før vi sætter ind, jo mere vokser slagsiden, og desto sværere (og dyrere) bliver det at rette op. Derfor skal vi løfte kvaliteten for de mindste. Forskning med fokus på det, der sker hver dag ude på gulvet blandt børnene, kan omsættes i Danmarks største uddannelse, pædagoguddannelsen og dermed også ud i den virkelighed, hvor der er brug for bedre viden. Men det kræver at de fine erklæringer bakkes op af investeringer i viden. Med forhandlingerne om forskningsreserven har I chancen. Grib den.
