Fra undervisere på professionshøjskolerne er der opbakning til en ny læreruddannelse med flere timer, en styrket praktik og et opgør med korte moduler.
Else Skibsted er underviser og forsker i børn og unges udvikling, læring og dannelse og ansat på University College Via. Hun har været med i en arbejdsgruppe, nedsat af Danske Professionshøjskoler, under den udviklingsgruppe, der i november kom med anbefalinger til en ny læreruddannelse. I den har hun sammen med en gruppe kolleger arbejdet med forslag til en revision af det pædagogiske fagområde. Den eksisterende læreruddannelses opbygning i 24 moduler uden progression ser hun som en stor udfordring:
” Det gør det svært for de studerende at fordybe sig i tingene, og de mange og detaljerede mål gør det vanskeligt at inddrage de studerende i et reelt samarbejde om undervisningens indhold og form. Grundfagligheden er simpelthen blevet ringere med den her opbygning, og det styrker bestemt ikke udviklingen af de studerendes lærerfaglighed, når der ikke er sammenhæng og progression i deres studier.”
Lektor Nikolai Andersen, der underviser i engelsk på Københavns Professionshøjskole, har også siddet med i en arbejdsgruppe. Han er enig i den betragtning:
” Som det er nu, har jeg meget mindre overblik over, hvad de studerende lærer, og jeg kan derfor ikke tale ind i det, som de får viden om på de andre moduler. Der er virkelig stoftrængsel på modulerne, og det bliver et stort ræs, som er meget pensumorienteret. Det didaktiske og det faglige skal hænge bedre sammen, og det kan ske med undervisningsforløb over længere stræk.”
Flere timer og færre hold giver bedre tilhørsforhold
Et ønske fra underviserne er, at der kommer flere timer på læreruddannelsen, der i dag har ca. 13 planlagte undervisningstimer i gennemsnit om ugen. Men også færre hold, der skal undervises på, hvilket bl.a. kan ske ved at indføre semestre fremfor korte moduler.
” Jeg underviser lige nu på syv hold, og jeg har 167 studerende. Hvis jeg kun har de fleste af dem i ét modul, så lærer jeg ikke altid navnene på dem alle. Det betyder noget, at de studerende føler sig set og hørt, for hvem gider engagere sig, hvis de alligevel ikke bliver bemærket? Også i forhold til feedback, så kan det gøres langt bedre, når relationerne er i orden. Det samme gælder, når der skal sættes ting op med skolerne. Det kan ikke lade sig gøre, når man har så mange hold og studerende.”
Else Skibsted tror også, at man med fordel kan tænke i forløb og relationer, der styrker tilhørsforholdet til uddannelsen og de medstuderende:
”Det forpligtiger både den studerende og underviserne, hvis der er semestre, hvor man arbejder med emner over længere tid og det kan også styrke fællesskaberne, hvis man ikke skal skifte mellem så mange hold. Det er en del af dannelsen også at indgå i de her forpligtende fællesskaber. De skal lære at tage initiativ, arbejde projektorienteret og inddrage andre med anden viden, der kan hjælpe dem. Det skal de jo også i jobbet. ”
Praktikdelen skal styrkes
Begge undervisere ser et stort potentiale i en styrket praktik, der i 2013 blev til et selvstændigt fag.
”Det er svært at få fat om klasseledelse, didaktik og relationer, som de studerende skal arbejde med i praktikken, når de ikke kobles til et undervisningsfag. Praktikken er også frakoblet fagene til prøverne, og der er tendens til, at de studerende behandler mere overordnede tematikker i stedet for at undersøge og reflektere over centrale læreropgaver som fx skole-hjem-samarbejdet,” siger Else Skibsted.
Hun pointerer samtidig, at de analytiske kompetencer er mindst lige så vigtige, som de praktiske og pædagogiske kompetencer. De gør studerende i stand til at forstå praksis og have kritisk sans, som er med til at styrke lærernes autoritet overfor elever, forældre og omverdenen. På den måde bliver de heller ikke ofre for nye koncepter, der kan ramme folkeskolen, fordi de har lært at forholde sig analytisk til tingene.
Nicolai Andersen mener, at en nytænkt læreruddannelse også kan give bedre mulighed for at få gode samarbejder op at stå med skolerne:
”Idealscenariet er, at de har ressourcer på skolerne til samarbejdet, så man kan få nogle små minilaboratorier. Det kunne fx være en 8. klasse, der skulle arbejde med skriftlighed, og så kunne lærerstuderende lave et projekt med dem om det. Det giver kvalitet, at de kan analysere på det, som de oplever med eleverne og det løfter deres engagement. De muligheder vil vi gerne have.”
Han ser meget positivt på de anbefalinger, der er kommet, og tror, der er langt større vilje til at arbejde med en ny læreruddannelse blandt underviserne, fordi det er parterne omkring skolen, der er kommet med anbefalingerne.
