Unges søgning mod universiteterne er steget

Mens sygehuse, folkeskoler og børnehaver mangler uddannet personale, er antallet af studenter fra det almene gymnasium, som optages på universiteterne, steget med 76 pct. over de seneste 25 år.

(Tal for optag på universitetet fra stx er opdateret den 10. februar 2022)

Det er en dobbelt så stor stigning sammenlignet med optaget af studenter på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Det viser en ny analyse fra Danske Professionshøjskoler, som også viser, at antallet af dimittender fra universiteterne er steget med 68 pct. siden 2010, mens antallet af nye lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgiver kun er steget med 8 pct.

Udviklingen bør få alarmklokkerne til at ringe hos politikerne på Christiansborg, som i disse uger følger op på den store uddannelsespolitiske aftale ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”.

Det mener Jens Stenbæk, formand for bestyrelsesformændenes kollegie i Danske Professionshøjskoler. Han er enig i intentionen bag aftalen om at skabe et Uddannelsesdanmark i bedre balance. Men han efterlyser langt større politisk fokus på, hvor fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere skal komme fra.

– Jeg bliver bekymret, når en så omfattende aftale ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at vores skoler, børnehaver og sygehuse allerede i dag mangler uddannede medarbejdere. Det er en af vores største politiske udfordringer i dag, og prognoser viser, at problemet kun vil vokse i de kommende år, siger Jens Stenbæk, som også er tidligere regionsrådsformand i Region Sjælland.

Den populære universitetsvej

Den såkaldte ’Udflytningsaftale’ lægger bl.a. op til at reducere antallet af uddannelsespladser på universiteterne med op til 10 pct. i de store byer. Det er der, ifølge Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskolers rektorkollegie, rigtig gode grunde til at holde fast i, når de unge studenter finder en universitetsuddannelse markant mere attraktiv end en uddannelse til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Han mener, at det er nødvendigt at sløjfe loftet over optaget på velfærdsuddannelserne i de store byer, der i høj grad mangler fx pædagoger og sygeplejersker.

– Det er simpel matematik – hvis der ikke reduceres i studiepladser på universiteterne, så får vi færre studerende til pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelserne. Samtidig skal loftet over disse uddannelser i de store byområder annulleres. Vi er i øjeblikket vidne til et trafikuheld i slowmotion, som vil svække centrale institutioner i vores samfund. Det er i høj grad et politisk valg, om det skal undgås, siger Stefan Hermann.

Han tilføjer, at ungdomsårgangene bliver 9 pct. mindre i de kommende år, hvilket kun øger behovet for politisk prioritering. Der bliver simpelthen færre unge at uddanne.

Lav ledighed og hurtigt i første job

Analysen viser også, at nyuddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er markant mindre ledige, end fx kandidater fra universiteterne. Den gennemsnitlige ledighed for nyuddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere er 5,7 pct. målt i 4.-7. kvartal efter dimission i 2018. Til sammenligning er den gennemsnitlige ledighed 12,2 pct for dimittender fra universiteterne.

De studerende fra uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er typisk også i det første job godt en måned efter dimission, hvilket er markant hurtigere end dimittender fra både de øvrige professionsbachelor- og kandidatuddannelser.

LÆS MERE: Danmark står overfor rekrutteringsudfordringer til pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne

Fakta og hovedkonklusioner:

• En tidligere analyse fra DAMVAD Analytics foretaget for Danske Professionshøjskoler viste, at der samlet set forventes at mangle mere end 35.000 uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030.
• Udviklingen i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år, har været konstant på 68-69 pct. siden 2015. Det har betydning for, hvor mange, der kan søge en videregående uddannelse.
• De seneste 25 år har et stigende antal unge valgt at tage en studentereksamen fra det almene gymnasium (stx). I samme periode er antallet af optagne på en akademisk bacheloruddannelse, der har en stx-baggrund, steget med 76 pct fra 1995 til 2020, mens antallet af optagne på pædagog-, lærer, sygeplejerske og socialrådgiveruddannelserne med en stx-baggrund er steget med 36 pct i samme periode.
• Fra 2010 til 2020 er antallet af dimittender fra kandidatuddannelser fra universiteterne steget med 68 pct. mens antallet af dimittender fra lærer-, pædagog, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne kun er steget med 8 pct.
• Søgningen til uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er faldet de seneste år, dog med en mindre stigning fra 2019 til 2020. Det største relative fald på 25 pct. siden 2014 ses på pædagoguddannelsen, som er Danmarks største videregående uddannelse.
• Udbuddet af nyuddannede med en uddannelse til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver er steget relativt lidt, og ledigheden er lav.
• De nyuddannede fra uddannelserne til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver har en markant lavere ledighed og er hurtigere i første job sammenlignet med nyuddannede fra andre videregående uddannelser. Den gennemsnitlige dimittendledighed for nyuddannede fra pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er 5,7 pct. målt i 4.-7. kvartal efter dimission i 2018. For dimittender fra kandidatuddannelserne er den gennemsnitlige ledighedsgrad 12,2 pct og for dimittender fra alle professionshøjskoleuddannelser er den 8,1 pct.