Mange tilhørere, gode argumenter og debat, da Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg fredag den 13. maj afholdt en høring om professionshøjskolernes rammebetingelser som forsknings- og udviklingsbaserede uddannelsesinstitutioner
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg afholdt fredag den 13. maj en åben høring om professionshøjskolernes rammebetingelser som forsknings- og udviklingsbaserede videreuddannelsesinstitutioner.
Høringen bød på en række oplæg og debatter, der drejede sig om professionsfeltets udfordringer og strukturelle hindringer for, at professionshøjskolerne kan leve op til deres formål og om, hvordan forskningen på professionshøjskolerne kan udvikles og inddrages samtidig med, at der fortsat er fokus på praktik og professionshøjskolernes tætte samarbejde med praksis.
Høringen blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg, og der var brug for pladsen, da der var mødt mange interesserede op.
Det handler om kvalitet i professionerne
”Det er meget positivt, at folketingets uddannelses og forskningspolitiske ordførere har valgt at få belyst det her område. Det er vigtigt for samfundet og os alle sammen, at professionshøjskolernes uddannelser har de rigtige betingelser til at udvikle sig i takt med de behov både det offentlige og private arbejdsmarked stiller til de mennesker vi uddanner,” siger professionshøjskolernes formand Harald Mikkelsen.
Netop derfor kan en måske lidt abstrakt ting som en politisk høring faktisk få en meget konkret betydning, mener Harald Mikkelsen.
”Jeg håber både politikerne og andre som var mødt op til høringen har fået en bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt for professionsbacheloruddannelserne, at vi som sektor har de rigtige betingelser for at tilvejebringe den forskning og udvikling som skal fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne. Og jeg håber også man bedre forstår, at vi ikke stræber efter at blive et universitet light. Professionshøjskolernes kerneopgave er at fastholde og udvikle kvaliteten i vores praksisnære professionsuddannelser. Og det er praksisnær forskning et middel til, mens en afgørende kerneopgave for universiteterne er forskning i egen ret,” siger Harald Mikkelsen.
Professionsfeltets udfordringer
Høringen blev indledt med en række oplæg om professionsfeltets udfordringer. Første oplæg handlede om, hvilke typer af udfordringer, de kommende årgange professionsbachelorer står overfor, ved Tine Vesterby Sørensen, familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune. Derefter et indlæg fra Thomas Ibsen Jensen, kontorchef Danske Regioner om, hvilke typer af udfordringer der vil komme inden for det sundhedsprofessionelle arbejdsfelt i regionerne.
Det blev efterfulgt at Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogernes Landsforbund, som havde et oplæg om videngrundlag og videnbehov på det socialpædagogiske arbejdsområde, inden Harald Mikkelsen talte om forskning og udvikling som middel til at udvikle professionerne og sikre professionsbachelorernes relevans og kvalitet.
Strukturelle hindringer for professionshøjskolerne
Derefter var overskriften strukturelle hindringer for professionshøjskolerne, som Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol indledte med et oplæg om mismatchet mellem professionshøjskolernes forskningsprofil og strukturen i det statslige forskningsfinansieringssystem samt brug af udbud. Han blev efterfulgt af Prof. Dr. Frank Ziegele Executive Director Centre for Higher Education i Tyskland, der bidrog med den internationale perspektivering ved at tale om the Research Mission of UAS in Europe – Trends, Models and Practices.
Relevant forskning og fokus på praktik
Efter spørgsmål, debat og kaffepause fokuserede høringen på, hvordan forskningen udvikles på professionshøjskolerne og hvordan det sikres, at der sker relevant inddragelse af forskning samtidig med, at der sættes fokus på praktik.
Emnet blev indledt med Jens Erik Mogensen, prodekan Københavns Universitet og Claus Holm, konstitueret Institutleder for DPU, der præsenterede to perspektiver på, hvilke muligheder der er for at styrke og udvide samarbejdet med professionshøjskolerne om forskning inden for professionshøjskolernes fagområder.
Som konkrete ønsker til bedre rammer pegede Jens Erik Mogensen på behovet for en mere målrettet økonomi også inden for de konkurrenceudsatte midler, ligesom det ifølge ham ville gavne med en højere grad af anerkendelse i bevillingssystemet for den praksisrettede forskning via f.eks. en mere relevant incitamentsstruktur. Endelig pegede han på behovet for en mere systematiske platforme for videnspredning og udveksling af resultaterne, så de kommer ud og virke.
Derefter kom et oplæg om erfaringer med ph.d.råds-modellen ved Lise Tingleff Nielsen, forskningschef Professionshøjskolen UCC, og et oplæg om behovet, nytten og effekten af professionshøjskolernes varetagelse af professionsrettet forskning ved udviklingschef Andy Andresen, FTF.
Sidste oplæg handlede om inddragelse af forskning og samtidig fastholdelse af et fokus på klinik/praktik i hhv. sygeplejerske og pædagoguddannelsen. Det stod Randi Brinckmann, Dekan Professionshøjskolen Metropol, og Peter Møller Pedersen, Uddannelseschef VIA University College for.
Ny viden skal ind i uddannelserne
Bertel Haarder, som var ordstyrer til høringen, gav udtryk for, at der stadig skal gøres noget for at få professionshøjskolernes uddannelser på niveau med tilsvarende internationale institutioner i Europa i forhold til at sikre uddannelsernes videngrundlag og relationen mellem forskning og uddannelser. Han måtte derfor også konstatere, at den oprindelige intention med professionshøjskolerne, som han var med til at udvikle i globaliseringsrådet i 2007, endnu ikke var indfriet.
I forlængelse heraf i debatten om rammer og betingelserne for professionshøjskolerne slog også Jeppe Bruus, S, fast, at det handler om at få den seneste relevante forskning ind i uddannelserne.
”Diskussionen skal også handle om indhold i uddannelserne. Uden at gå dybt i diskussion om eksempelvis læreruddannelsen mener jeg ikke vi trækker igennem for alvor i forhold til indholdet, da vi så skal åbne op for diskussionen om forskellen på at tage en universitetsuddannelse og en professionshøjskoleuddannelse.
Man kan undre sig over, at vi ikke lægger mere vægt på, hvordan eksempelvis en lærer kan inkorporere den nyeste viden og derfra stiller krav til uddannelsen Den diskussion danses der rundt om i mange sammenhænge men er relevant i forhold til emnet i dag”.
Hele høringen kan ses eller genses på Folketingets webtv-tjeneste.
Præsentationer fra oplæg kan ses på Folketingets hjemmeside.
For yderligere kommentarer kontakt:
Formand for rektorerne, Harald Mikkelsen, 8755 1001 / hm@viauc.dk
Direktør, Marianne la Cour Sonne, 2483 0354 / mc@uc-dk.dk
Kommunikationschef, David Erichsen, 3140 9985 / de@uc-dk.dk
