”Med udsigt til flere børn og ældre i de kommende år har samfundet brug for, at vi uddanner flere dygtige professionelle til centrale institutioner. Derfor er det positivt, at vi – professionshøjskolerne – i år kan tilbyde flere en studieplads på de fire store velfærdsuddannelser” lyder det fra formanden for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann, der både ser meget gode og mindre gode nyheder i det samlede billede.
De gode nyheder: Særligt sygeplejerske- og læreruddannelsen kan tilbyde flere en studieplads
Læreruddannelsen er den positive overraskelse, hvor et fald i antallet af tilbudte studiepladser siden 2016 nu er vendt til en stigning på 142; svarende til 6 pct. Det betyder, at antallet af tilbudte studiepladser på læreruddannelsen i 2020 nu er på samme niveau som i 2016. Særligt glædeligt er det, at der er langt flere kvalificerede ansøgere end tidligere. Dog med den note, at der fortsat er mere end 1.000 ledige pladser på landets læreruddannelser.
Også sygeplejerskeuddannelsen oplever i år en stigning på 6 pct. i antallet af unge, der tilbydes en plads på uddannelsen. Dette er dog mindre overraskende end på læreruddannelsen, da der i mange år har været et overskud af kvalificerede ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen. Her er det således i højere grad et udtryk for, at der er oprettet flere studiepladser.
Den mindre gode nyhed: Vi er langt fra i mål med pædagoguddannelsen
Trods fremgang på alle fire store velfærdsuddannelser, er den positive nyhed dog mindre god for pædagoguddannelsen, påpeger Stefan Hermann:
”Selvom der er grund til at fejre, at særligt lærer- og sygeplejerskeuddannelserne oplever fremgang, er det vigtigt at hæfte sig ved pædagoguddannelsen, der, trods en lille stigning, langt fra er i mål. I dette øjeblik står vi med mere end 800 ledige pladser. Det harmonerer ikke med behovet for flere pædagoger, der skal imødekomme et stigende børnetal, minimumsnormeringer og høje forventninger til kvaliteten i f.eks. dagtilbud. Der må og skal iværksættes en stærk indsats for at vende interessen for uddannelsen til pædagog, så flere får lyst til at søge den vej”.
På pædagoguddannelsen tilbydes 2 pct flere en plads på uddannelsen i 2020 sammenlignet med 2019. Det svarer til 86 flere optagne. ”Det lyder og er i udgangspunktet positivt”, siger Stefan Hermann og fortsætter: ”Men det skal ses i forhold til, at der stadig er et markant fald i både søgning og optag til pædagoguddannelsen, hvis man ser på udviklingen over en længere årrække” (jf. figur 1).
LÆS MERE: Bekymrende stilstand på velfærdsuddannelserne
Siden 2016 er antallet af tilbudte studiepladser ved optag faldet med godt 350. Og trods stigningen på 86 i 2020 ift. 2019, er der igen i år mange ledige pladser på pædagoguddannelsen, der skal forsøges fyldt op ved et efteroptag. Dertil er det værd at bemærke, at der i år blev oprettet mere end 160 ekstra pladser på uddannelsen i forbindelse med aftalen om ekstra pladser på de videregående uddannelser, som alle Folketingets partier indgik inden sommerferien. De ekstra pladser bliver således ikke udnyttet i optaget.
Figur 1. 1.prioritetsansøgere og optagne ved KOT 2012-2020
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Pædagoguddannelsen har brug for et fælles løft
Med opgaven med at skabe større interesse for pædagoguddannelsen foran os, tilføjer Stefan Hermann, at der er behov for en fælles og langsigtet plan:
”Med blandt andet et krav om minimumsnormeringer, der skal forøge andelen af uddannet personale i vores vuggestuer og børnehaver, skal flere vælge pædagoguddannelsen til. Nu. Pædagoguddannelsen har brug for et ordentligt skub i ryggen i form af en langt mere robust plan og en samling af regering, fagforeninger og arbejdsgivere om at få styrket de unges interesse, løftet og investeret i uddannelsen og understreget og udviklet udviklingsveje og -muligheder i pædagogfaget. Situationen er kritisk”.
LÆS MERE: Her kan du få det fulde overblik over tilbudte pladser på professionshøjskolerne i 2020
Kontakt:
Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler: 2613 7397
