Af Stefan Hermann, formand, Danske Professionshøjskoler
Når jeg bliver en gammel mand, kommer jeg ikke til at kigge langt efter andre med rynker og furer. De næste 12 år vokser antallet af ældre med to tredjedele, ifølge prognoserne. Det er en ganske voldsom udvikling, og det er selvfølgelig en god nyhed, at vi lever længere – og ofte også har det godt i alderdommen. Udfordringen er, at antallet af ældre med behov for pleje og omsorg fra sundhedsvæsenet også vokser markant. Deres behov bliver endda mere komplekse. Der bliver flere såkaldt multisyge med flere lidelser og dermed flere behandlinger, som skal koordineres. Der er med andre ord god grund til, at sundhed igen er fløjet til tops på den politiske dagsorden, for der er nogle samfundsudfordringer, der skal løses.
Regeringen har et udspil til at styrke sundheden på trapperne. Men allerede inden regeringens sundhedsudspil er offentliggjort har regeringen såvel som Socialdemokratiet lagt stor vægt på, at der skal ansættes og uddannes flere sygeplejersker.
Danske Professionshøjskoler er enige. Et løft af sundheden i Danmark sker ikke alene gennem strukturændringer, men ved at sikre, at der er tilstrækkeligt med fagprofessionelle, der både har de rette kompetencer og de rette betingelser for at løse deres opgaver. Med en de facto ledighed for sygeplejersker på nul, er det hævet over enhver tvivl, at der bør uddannes flere sygeplejersker. Professionshøjskolerne er klar, og vi har allerede taget skridt til at uddanne flere sygeplejersker. Den såkaldte dimensionering, der definerer, hvor mange sygeplejerskestuderende professionshøjskolerne må optage, er blevet løftet med cirka 500 studiepladser svarende til en stigning på 15 pct. siden 2014.
Men vi kan uddanne endnu flere. Professionshøjskolerne afviser nemlig hvert år kvalificerede og motiverede unge, som gerne vil gøre en forskel for deres medmennesker på sundhedsområdet. Og mere end det: Et løft i uddannelsen af sygeplejersker kan i vidt omfang foregå i store dele af Danmark. Professionshøjskolerne uddanner sygeplejersker 22 steder i landet fra Bornholm til Esbjerg og fra Nykøbing Falster til Thisted. Men der skal tages hånd om betydelige udfordringer, hvis vi skal lykkes. Nogle kræver en håndsrækning – andre er vi selv i gang med.
For det første foregår godt 40 pct. af uddannelsen i klinisk praksis – det vi kender som praktik – typisk på et sygehus eller i den borgernære sygepleje i kommunerne. Men det lykkes ikke altid at finde nok praktikpladser til de studerende, og en løsning af den flaskehals er en forudsætning for at få flere studerende gennem uddannelsen. Udfordringen her er ikke almindelig teatertorden, men helt reel.
For det andet indebærer de omfattende og dybe besparelser på uddannelserne særligt de sidste tre år med de årlige 2 pct. besparelser, at det er vanskeligt at opretholde kvalitetsniveauet på sygeplejerskeuddannelsen. Og endsige sværere at løfte eller udvikle uddannelsen i samklang med de stadig større behov i sundhedssystemet. Den samlede akkumulerede besparelse på professionshøjskolerne er på 2,6 mia. over årene 2016-2022. Når vi går ind i 2019, har vi næsten 1 mia. kr. mindre at uddanne studerende for i forhold til 2015. En relativ stor del af besparelserne vil blive høstet på sygeplejerskeuddannelsen, alene på grund af dens volumen som den tredjestørste uddannelse på professionshøjskolerne.
For det tredje vil vi som uddannelsesinstitutioner gøre alt, hvad vi kan for, at flest mulig sygeplejerskestuderende gennemfører uddannelsen og frafaldet mindskes yderligere. Her er vi i fuld gang bl.a. med at forbedre studiestarten, så det bliver tydeligere hvad der forventes af de studerende. Vi arbejder også med at klæde de studerende bedre på til at møde den kliniske praksis i starten af uddannelsen, så praksischokket er mindre første dag på stuegang. Og så har professionshøjskolerne indført mere simulationstræning, så de studerende forhåbentligt føler sig bedre klædt på og mere sikre i deres handlinger i den kliniske praksis.
Professionshøjskolerne er med andre ord mere end klar til at uddanne flere sygeplejersker, hvis regeringen stiller ordentlige betingelser til rådighed for, at vi kan løse opgaven i tæt samarbejde med regioner og kommuner.
