Interessen for professionshøjskolernes store velfærdsuddannelser som sygeplejerske, pædagog og lærer står stille. Det sker trods øget søgning til videregående uddannelser generelt og opfordringer til de unge om at søge bredt. Vi kan se den perfekte storm på særligt pædagogområdet.
”Samfundet har brug for, at vi uddanner fx flere pædagoger og sygeplejersker. Ellers kan daginstitutioner, botilbud, det nære sundhedsvæsen i kommunerne og sygehusene ikke følge med stigningen i antallet af børn og ældre. Så der er grund til ikke alene at være meget opmærksom på, at interessen for velfærdsfagene står stille, men også at kalde til handling” siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
Formanden slår fast, at udviklingen på professionshøjskolerne ligger langt under både det, der er behov for og de politiske ønsker på området:
– I alt er der sket en stigning i antallet af ansøgninger til videregående uddannelser på syv procent mod en stigning på kun to procent på professionshøjskolerne. De videregående uddannelser har fået næsten 6.000 flere ansøgninger end sidste år mod 534 flere på professionshøjskolerne.
– Samtidig har der været et politisk ønske om flere studerende på velfærdsuddannelserne. Antallet af ansøgninger er steget med 69.
Tallene viser desuden, at fordelingen mellem land og by også nærmest er uændret, og at interessen for de store velfærdsuddannelser som sygeplejerske, lærer og pædagog ligger nogenlunde på niveau med sidste år. Sygeplejerskeuddannelsen er steget med to procent, læreruddannelsen er steget med en procent og pædagoguddannelsen er faldet med en procent.
Jordemoder- og bioanalytikeruddannelsen er blandt undtagelserne med stigninger på hhv. 17 og 11 procent, mens fysioterapeutuddannelsen oplever et fald på 15 procent.
De 10 velfærdsuddannelser
Tabel 1 viser udviklingen i antallet af 1. prioritetsansøgninger til de 10 velfærdsuddannelser på professionshøjskolerne.
*: Omfatter ikke antal ansøgere til Aalborg Universitet
LÆS MERE: Rekruttering til centrale velfærdsuddannelser går den forkerte vej
Dermed er opfordringer fra både Christiansborg og fra organisationer som FH, KL og Danske Regioner om at søge bredt både geografisk og fagligt ikke slået igennem hos de unge i forhold til professionshøjskolernes uddannelser. Det er i sig selv en problematisk stilstand, og den generelle stigning i søgningen til de øvrige videregående uddannelser styrker bekymringen.
”I lyset af den generelle stigning i søgningen til videregående uddannelser må vi desværre konstatere, at velfærdsuddannelserne og de jobs, de leder til, ikke har tilstrækkelig appel,” siger Stefan Hermann.
”Med et stigende antal børn og plejekrævende ældre, lav ledighed og forøgede politiske krav på dagtilbudsområdet og sundhedsområdet, er situationen meget kritisk. Særligt på dagtilbudsområdet, hvor minimumsnormeringer skal forøge andelen af uddannet personale kigger vi ind i den perfekte storm de kommende år. Det kalder på en langt mere robust plan og en samling af regering, fagforeninger og arbejdsgivere om at få styrket de unges interesse, løftet og investeret i uddannelserne og understreget og udviklet udviklingsveje og muligheder i pædagogfaget. Det kan kun gå for langsomt” understreger han.
Lyspunkter på tekniske og maritime uddannelser
Der er dog også gode nyheder i tallene for søgningen til de videregående uddannelser på professionshøjskolerne. Uddannelser som maskinmester, diplomingeniøruddannelser indenfor bl.a. bioteknologi, bygge- og anlæg og software og erhvervsakademiuddannelser indenfor bl.a. it og energi oplever markante stigninger.
”Vi glæder os over fremgangen. På disse områder er det lykkedes at få de unge til at lytte til opfordringerne om at søge bredt indenfor bl.a. STEM-fagene. Vi skal heller ikke glemme, at det er uddannelser, som leverer meget væsentlig arbejdskraft til erhvervslivet,” siger Stefan Hermann.
LÆS MERE: Søgningen til uddannelser på professionshøjskolerne 2020
