Rekruttering til vigtige velfærdsuddannelser går den forkerte vej

GDPR OK

Søgningen til vigtige velfærdsuddannelser som sygeplejerske, bioanalytiker, pædagog, lærer og socialrådgiver er vigende, mens behovet for at styrke rekrutteringen til professionerne stiger. Flere centrale aktører advarer om risiko for huller i velfærden på centrale områder.

Inden coronakrisen ændrede virkeligheden for hele kloden, var en af de vigtigste, sundhedspolitiske dagsordener, at der er behov for flere sygeplejersker på landets sygehuse. Regeringen vil over de kommende år have 1.000 flere sygeplejersker ud på afdelingerne. Behovet for flere uddannede pædagoger lå også højt på den politiske dagsorden, ikke mindst i lyset af aftalen om øgede normeringer i landets daginstitutioner. Alligevel tyder meget på, at det kan blive svært at rekruttere sygeplejersker, pædagoger og medarbejdere på andre centrale områder.

Derfor advarer Danske Professionshøjskolers formand, Stefan Hermann, om, at både coronakrisen og en række andre udviklingstendenser trækker i retning af mangel på uddannede medarbejdere.

”Vi har løbende set en dalende interesse for velfærdsuddannelser som pædagog, sygeplejerske og andre vigtige uddannelser. Det er et problem i al almindelighed, og coronakrisen har blot forstærket behovet for, at vi kan uddanne de medarbejdere, der for eksempel skal drage omsorg for vores børn og vores syge,” siger Stefan Hermann.

Dalende interesse kolliderer med stigende behov

Den dalende interesse slog igennem i søgningen til professionshøjskolernes uddannelser bredt i forbindelse med ansøgningsfristen til kvote 2 i marts. Samlet faldt søgningen til professionshøjskolerne med 1,3 procent. Det skal sammenholdes med, at søgningen til de videregående uddannelser generelt, for eksempel på universiteterne, steg med 10 procent.

LÆS MERE: Kampagne blandt unge skaber synlighed om velfærdsuddannelser

Stefan Hermann nævner som det seneste eksempel, at coronakrisen har skabt et stærkt pres på bioanalytikere, som spiller en væsentlig rolle i smitteopsporingen i samfundet. Bioanalytikerne har arbejdet nærmest i døgndrift med at kontrollere coronaprøver fra borgere, som kan være smittet. Intet tyder på, at behovet for bioanalytikere vil dale, men uddannelsen har de seneste år oplevet en dalende interesse. Siden 2016 er der sket et fald i antallet af ansøgere.

Nedgangen gik også ud over de fire største uddannelser på professionshøjskolerne. Både lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen oplevede et fald i antallet af ansøgere. De mest markante fald ramte pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne med fald på hhv. 8,5 og 6,4 procent. Det er sjette år i træk, at søgningen til kvote 2 på de to uddannelser daler.

Sammen med den demografiske udvikling udgør det en uheldig cocktail. Behovet for netop pædagoger og sygeplejersker stiger, mens interessen for fagene daler. Som det fremgår af figur 1, bliver der flere ældre og børn, mens der bliver færre unge til at søge ind på uddannelserne.

 

I Fagbevægelsens Hovedorganisation FH skaber det panderynker, at interessen for velfærdsuddannelser daler blandt de unge.

”Vi har brug for kvalificerede medarbejdere, som kan udføre det enormt vigtige og meningsfulde arbejde, som gør sig gældende i relation til vores børn, syge, ældre, socialt udsatte m.fl. Så det er klart, at det vil få stor betydning for alle danskere, hvis der bliver mangel på dygtige fagprofessionelle,” siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation om udsigterne.

LÆS MERE: Nanna Højlund og andre centrale aktører om udfordringer og løsninger

Centrale aktører advarer om truende mangel

Udviklingen kan allerede mærkes på for eksempel sygehuse og i daginstitutioner i de dele af landet, som er hårdest ramt. På Fyn er der allerede mangel på sygeplejersker, og det gør det ikke let at se ind i en fremtid, hvor der bliver endnu større rift om de nyuddannede.

”Til nogle områder er der ansøgere nok til at få besat stillingerne, og til andre områder mangler der ansøgere. Derudover er situationen ofte den, at en nyansat sygeplejerske kommer fra en anden stilling, der så skal besættes på ny – det skyldes, at der stort set ingen ledige sygeplejersker er. På den måde er der hele tiden en spiral i gang, hvor glæden ved at have ansat en sygeplejerske et sted betyder, at der er et andet sted, hvor der kommer til at mangle en sygeplejerske,” siger Mathilde Schmidt-Petersen, sygeplejefaglig direktør på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Hun glæder sig over, at der er politisk vilje til at ansætte flere sygeplejersker, men forklarer også, at udsigten til mangel på sygeplejersker er reel nok, hvis interessen for uddannelsen fortsætter med at dale.

”Nogle steder oplever man allerede i dag mangel på sygeplejersker og det vil selvfølgelig være en udfordring, hvis den situation forstærkes. Jeg håber derfor også, at søgningen til uddannelsen vil stige igen, så behovet for sygeplejestuderende og dermed kommende sygeplejersker kan dækkes både nu og i fremtiden,” siger Mathilde Schmidt-Petersen.

LÆS MERE: Derfor er dalende interesse for velfærdsfag kritisk

Anne Vang er direktør for bl.a. børneområdet i Ballerup Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Hun ser også store udfordringer i den dalende interesse for velfærdsuddannelserne, i særdeleshed på børneområdet for hendes vedkommende.

”Det er klart, at når søgningen til uddannelsen daler samtidig med, at der bliver behov for flere pædagoger fremadrettet, så har vi et problem,” siger hun.

Anne Vang peger på, at det gør en forskel for børnene, om der er uddannet personale i daginstitutionerne.

”Når vi ser med bekymring på udviklingen, så er det fordi, forskningen viser, hvor vigtigt det er at have uddannet personale. Det gælder især på 3-5 årsområdet, at antallet af uddannede pædagoger faktisk kan have endnu større betydning end antallet af hænder. Uddannelse betyder enormt meget for kvaliteten,” siger hun.

Professionshøjskolerne efterlyser langsigtet indsats

Stefan Hermann håber, at alvoren går op for både politikerne og de øvrige aktører på for eksempel børneområdet, sundhedsområdet og andre centrale velfærdsområder, når coronakrisen igen efterlader rum til at tage fat om andre vigtige udfordringer.

”Regnestykket lige nu er, at samfundet – vores børn, vores ældre, patienter osv. – får brug for flere veluddannede kræfter, som kan løfte opgaverne på professionel vis. Samtidig daler både interessen for uddannelserne og antallet af unge, som kan søge ind på uddannelserne. Det bliver til et meget problematisk facit, hvor vi risikerer at mangle sygeplejersker, bioanalytikere, pædagoger, lærere og mange andre af de medarbejdere, som er helt centrale i samfundet. Derfor skal alle lægge kræfter i at finde løsninger hele vejen rundt – fra kampagne over gymnasiernes vejledning af de unge til uddannelsernes finansiering og politiske prioritering,” siger Stefan Hermann.

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook
  • +45 33 38 22 00
  • info@dkprof.dk
  • Vester Voldgade 107, 1552 København V.

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.