Danske Professionshøjskolers formand: Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at det bliver svært at finde pædagoger, lærere og sygeplejersker til vores børnehaver, folkeskoler og sygehuse.
Danmark står over for større demografiske udfordringer end hidtil beskrevet. Ikke alene stiger antallet af ældre og børn med deraf følgende pres på bl.a. ældreplejen og børneområdet. Ifølge arbejdsmarkedsbalancen er der på nationalt plan omfattende mangel på sygeplejersker, i dele af Danmark er der mangel på pædagoger og socialrådgivere og i de kommende år bliver manglen værre i en udstrækning, hvor det kan blive vanskeligt at finde kvalificerede medarbejdere til sygehuse, børnehaver og folkeskoler.
Frem mod 2030 vil der ifølge Danmarks Statistik være 11 pct. færre 17-årige i hele landet end i 2018, og manglen vil især slå igennem i landområderne. Over hele landet vil der være så få unge, at det truer fødekæden til de uddannelser, der danner grundlaget for den danske velfærd. Det falder sammen med, at der også frem mod 2030 bliver flere ældre og flere børn. I 2030 vil der være 20 pct. flere børn på 0-6 år og ca. 70 pct. flere 80+ årige end i 2018.
Derfor er der et tvingende behov for, at flere unge prioriterer de klassiske velfærdsuddannelser.
“Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får flere unge til at vælge uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske,” siger formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann.
“Alternativet er helt uantageligt: Det her er kerneområder af velfærden, hvor Danmark har brug for veluddannede medarbejdere. Og det er områder, hvor det er svært at forestille sig betydelig import af arbejdskraft. Sker der ikke noget nu, ender vi med væsentligt dårligere dagtilbud og skoler og et sundhedsvæsen, der ikke kan følge bare nogenlunde med. Mit indtryk er, at meget få gør sig klart, hvor kritisk situationen kan blive,“ siger han.
VIVE: Vigtigt at øge søgningen til velfærdsuddannelser
Jens-Peter Thomsen, seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er enig i, at der ligger en vigtig samfundsopgave i at gøre det mere attraktivt for unge uddannelsessøgende at vælge uddannelserne som pædagog, lærer og sygeplejerske.
“Det er vigtigt, at vi får unge til at søge de her uddannelser. Det er dem, der skal indtage kernepositionerne i velfærdsstaten. Det er dem, vi giver vores børn til. Det er dem, der tager sig af os, når vi bliver gamle,” siger han og peger på tre knapper, der relativt let kan skrues på, hvis flere skal søge ind på de mellemlange velfærdsuddannelser: Løn, arbejdsvilkår og jobbets status.
“Det er mærkeligt, at de her – måske de vigtigste job i det danske samfund – har været udsat for en negativ offentlig diskurs og for besparelser hvert år, som ikke har været befordrende for folks lyst til at søge ind på uddannelserne. Man kunne jo også prøve at tale dem op,“ siger han.
Stefan Hermann er bevidst om, at øget søgning til velfærdsuddannelser kan øge manglen på for eksempel akademikere, men her er det mindre problematisk at hente udenlandsk arbejdskraft ind, påpeger han.
“Højtuddannede akademikere benytter sig i forvejen ofte af engelsk, ligesom kortuddannede i for eksempel produktionsfag måske nogle steder kan klare sig med et mindre stærkt dansk. Men på steder med megen kontakt med børn og unge eller mennesker i en sårbar situation for eksempel på sygehuset, i børnehaven og i folkeskolen, er der brug for medarbejdere, der mestrer et rimeligt dansk,” siger han.
“Det her er en presserende opgave og et helt oplagt emne for den kommende regering. Udfordringerne berører både staten, regionerne, kommunerne og uddannelserne, og derfor skal vi finde frem til en sammenhængende løsningsmodel i fællesskab,” siger Stefan Hermann.
BAGGRUND: Få uddybende fakta om udviklingen i manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker på Danske Professionshøjskolers hjemmeside.
Nyheden her blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev. Du kan abonnere på nyhedsbrevet her.
