Videnregnskab 2020

Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I Videnregnskabet opgøres en række nøgletal for professionshøjskolerne.

Professionshøjskolernes forskning og udvikling skaber viden, der bliver til forbedringer i både uddannelserne og i danskernes hverdag.

Forsknings- og udviklingsarbejdet foregår tæt på det arbejdsmarked og de mennesker, uddannelserne handler om. Derfor er vejen for viden kort fra vores studerende og vores uddannelser ud til daginstitutioner, sygehuse, klasseværelser og virksomheder og de mange andre områder, vi er i berøring med.

LÆS MERE: Fakta om uddannelser til hele Danmark

Videnregnskabet for 2020 viser bl.a., at:
  • Fra 2015 til 2020 er antallet af videnskabelige artikler steget med 80 pct.
  • Antallet af medarbejdere på professionshøjskolerne, der bruger mindst 10 pct. af deres tid på forskning, er steget de seneste fire år.
  • Forskning og udvikling på professionshøjskolerne sker i stor grad sammen med vores omverden og tiltrækker flere og flere eksterne midler. I 2020 var den eksterne finansiering samlet på 180 mio. kr.

I videnregnskabet 2020 opgøres en række nøgletal for professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for finansiering, forskningsaktivitet, FORSK2025-temaer, medarbejderkompetencer, videnomsætning og viden til professionerne.

LÆS MERE: Professionshøjskolerne i tal

Herunder ligger emneopdelte afsnit om de enkelte områder i Videnregnskabet. 

I professionshøjskolernes lovgrundlag er det fastlagt, at institutionerne skal ”…varetage praksisnære og anvendelsesorientererede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.”

Det fremgår også, at professionshøjskolernes uddannelser skal ”bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.”

Professionshøjskolerne har siden 2013 modtaget en årlig statslig bevilling på 298 mio. kr., som skal give professionshøjskolerne mulighed for at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter skal gennemføres bl.a. i samarbejde med universiteterne og det omgivende samfund med henblik på udvikling af uddannelsernes kvalitet og faglige niveau.

Den samlede bevilling på 298 mio. kr. fordelt på de enkelte professionshøjskoler fremgår af anden nedenstående figur.

 

 

Ekstern finansiering af professionshøjskolernes forskning og udvikling

Den eksterne finansiering af professionshøjskolernes aktiviteter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 180 mio. kr. i 2020, hvilket er en stigning på 72 pct. siden 2015. Dermed bidrager ekstern finansiering fra eksempelvis fonde, virksomheder, regioner og kommuner med 605.000 kr. for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager som årlig finanslovsbevilling.

Finansiering fra danske virksomheder og fonde udgør 39 procent af den samlede eksterne finansiering i 2020, og andelen fra danske virksomheder og fonde er steget med 14 procentpoint fra 2015 til 2020. 

 

 

 

Den viden, der skabes gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter, skal blandt andet omsættes i uddannelserne, så de studerende modtager undervisning, der bygger på nyeste viden. Derfor er det vigtigt, at professionshøjskolerne har en stadig større gruppe af medarbejdere, der forsker.

Der er tale om forståelsen af forskning og udvikling, som ligger inden for Frascati-manualens definition. Det vil sige den officielle, internationale definition, som også følges af Danmarks Statistik ved opgørelser af forskning og udvikling til såvel nationale formål som leverancer til både OECD og EU.

I de nedenstående figurer vises nøgletal om antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) på professionshøjskolerne. I tallene indgår både forsknings- og teknisk/administrativt personale.

 

 

 

 

 

 

Nedenfor vises opdelingen af forsknings- og udviklingsprojekternes temaer. Opdelingen svarer til strukturen i FORSK2025, som er Uddannelses- og Forskningsministeriets katalog over fremtidens forskningsbehov og -potentialer. Opgørelsen knytter sig alene til de FoU-årsværk, som kan henfø-res til FORSK2025-temaerne. Der er også forskning, som ikke knytter an til disse temaer.

 

Relevant og opdateret viden er en central del af professionsuddannelserne. Dette kræver, at en stor andel af underviserne har kompetencer til dels at bedrive relevant og praksisnær forskning og udvikling og til dels til at omsætte forskningen i uddannelse. Professionshøjskolernes undervisere skal have tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at professionshøjskolerne kan gennemføre forsknings- og udviklingsaktivitet, som lever op til internationalt anerkendte definitioner.

Undervisere med ph.d.-baggrund og igangværende ph.d.-uddannelse

I de tre nedenstående figurer fremgår antal og andelen af undervisere med ph.d. samt antallet af ph.d.-studerende. Andelen af undervisere med ph.d.-grad var på 16 pct. i 2020, hvilket er en stigning på 6 procentpoint siden 2015.

 

 

 

Docenter

Med den nuværende stillingsstruktur fik professionshøjskolerne fra og med 2014 mulighed for at ansætte docenter og dermed tilknytte stærkere ressourcer inden for undervisning, FoU og ledelse af FoU-indsatserne. Docenter er forskere med minimum en ph.d.-grad, der varetager forsknings- og udviklingsopgaver. Docenter planlægger, leder og evaluerer forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor professionen. Docenter har typisk den faglige ledelse af et forskningsområde.

 

Ikke-ph.d.-uddannede medarbejderes forskningspublikationer

Det er ikke en forudsætning for medarbejderne at have en ph.d.-grad for at deltage i FoU-aktiviteter, og mange er (med)forfattere på forskningspublikationer.

I de to nedenstående tabeller fremgår antallet af medarbejdere uden ph.d., der i løbet af deres arbejdsliv har publiceret forskningsbidrag i enten tidsskrifter eller på forlag, der optræder på autoritetslisterne og kvalificerer til point i Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Autorisationslisterne er oversigter over de tidsskrifter, bogserier, konferenceserier og forlag, som er pointgivende i Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). BFI er en opgørelsesmetode, der viser forskningsproduktion og graden af citationer af forskningspublikationer. Desuden vises antallet af medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i øvrige tidsskrifter eller forlag.

 

 

Professionshøjskolernes forskning og udvikling har som formål at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden til uddannelser, professioner og erhverv. Et centralt element er, at den retter sig mod praksis og skal omsættes til viden både i professioner og uddannelser. Forskning og udvikling er et middel til at skabe endnu bedre uddannelser og til at forny og forbedre den praksis, de studerende uddannes til. Professionshøjskolerne omsætter viden til praksis både gennem videnskabeligt anerkendte kanaler og ved at publicere bredt i danske og internationale tidsskrifter og forlag.

Publiceringer

Professionshøjskolernes vidensproduktion opgøres i to kategorier: publikationer, der opfylder kriterierne fra Den Bibliometriske Forskningsindikator og øvrige publikationer gennem fagligt anerkendte forlag og tidsskrifter. Sidstnævnte kategori omfatter publikationer, som ikke opfylder alle BFI-kriterier, men som er publiceret gennem forlag eller tidsskrifter på BFI-listen eller på professionshøjskolernes lister over fagligt anerkendte forlag og tidsskrifter.

 

 

 

 

 

 

Tidsskrifter og engelsksprogede publikationer

Professionshøjskolernes medarbejdere publicerer viden fra forskning- og udviklingsaktiviteter bredt i forskellige tidsskrifter. I 2020 blev der udgivet artikler gennem i alt 389 forskellige danske og internationale tidsskrifter, hvoraf 275 optræder på BFI-listen for serier. Som det fremgår af nedenstående figur er antallet af engelsksprogede publikationer steget hvert år siden 2015.

 

Konferencer

Konferencer er væsentlige fora, hvor professionshøjskolernes medarbejdere præsenterer, deler og drøfter resultater af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter med aftagere, studerende og andre interessenter. I nedenstående figur fremgår antallet af konferencebidrag i 2020 i form af papers, po-sters, abstracts, konferenceartikler og bidrag til proceedings, uanset publiceringskanal. Faldet i antal konferencebidrag fra 2019 til 2020 kan forklares med, at mange konferencer blev aflyst pga. COVID-19-pandemien.

 

Et sigte med professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsarbejde er at løfte kvaliteten af uddannelserne. Enten i en formidlet form i lærebøger og øvrigt undervisningsmateriale, i brugen af forskningsbaseret viden eller direkte ved, at de studerende selv deltager i udviklingsopgaver, jf. nedenstående figurer. De studerende kan f.eks. deltage i udviklingsaktiviteter som en integreret del af deres uddannelsesforløb, og de studerende skriver ofte bachelorprojekter om problemstillinger, der enten er bestilt eller godkendt af en samarbejdspartner i praksis.

 

 

 

 

Senest opdateret juni 2020.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Claus P. B. Hansen

Administrator

M: 51 26 00 96

E: ch@dkprof.dk