Videnregnskab 2019

Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I Videnregnskabet opgøres en række nøgletal for professionshøjskolerne.

Professionshøjskolerne bidrager til vækst og velfærd i hele samfundet. En væsentlig drivkraft i den indsats er vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indsatserne foregår tæt på det arbejdsmarked og de borgere, vores uddannelser handler om, og derfor er vejen kort fra vores studerende og vores uddannelser ud til folkeskoler, daginstitutioner, det nære sundhedsvæsen, virksomheder og de mange andre områder, vi er i berøring med. Professionshøjskolerne skaber viden, der bliver til forbedringer i både uddannelserne og i danskernes hverdag.

LÆS MERE: Fakta om uddannelser til hele Danmark

I videnregnskabet 2019 opgøres en række nøgletal for professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for finansiering, forskningsaktivitet, FORSK2025-temaer, medarbejderkompetencer, videnomsætning og viden til professionerne.

Videnregnskabet for 2019 viser bl.a., at:
  • Fra 2015 til 2019 er antallet af videnskabelige artikler steget med 40 pct.
  • Antallet af medarbejdere på professionshøjskolerne, der bruger mindst 10 pct. af deres tid på forskning er steget de seneste tre år.
  • Forskning og udvikling på professionshøjskolerne sker i stor grad sammen med vores omverden og tiltrækker flere og flere eksterne midler. I 2019 var den eksterne finansiering samlet på 181 mio. kr.

Professionshøjskolerne modtager en årlig statslig bevilling til praksisnær forskning og udvikling og har siden 2016 herudover øget omfanget af ekstern finansiering til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

LÆS MERE: Professionshøjskolerne i tal 

Herunder ligger emneopdelte afsnit om de enkelte områder i Videnregnskabet. 

I professionshøjskolernes lovgrundlag er det fastlagt, at institutionerne skal ”…varetage praksisnære og anvendelsesorientererede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.” Det fremgår også, at professionshøjskolernes uddannelser skal ”bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.” Siden 2013 er der ydet tilskud på finansloven, som skal bidrage til at give professionshøjskolerne mulighed for at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Disse aktiviteter skal gennemføres bl.a. i samarbejde med universiteterne og det omgivende samfund med henblik på udvikling af uddannelsernes kvalitet og faglige niveau. Den eksterne finansiering af professionshøjskolernes aktiviteter til forskning og udvikling (FoU) er siden 2014 steget med 58 pct. Dermed bidrager ekstern finansiering fra eksempelvis fonde, virksomheder, regioner og kommuner med 613.000 kr. for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager som årlig finanslovsbevilling. Den årlige finanslovsbevilling er på 294 mio. kr.
Nedenfor vises antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) på professionshøjskolerne. Tallene viser, at antallet af medarbejdere, der forsker, er steget med 3 pct. fra 2018 til 2019. Den viden, der skabes gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter, skal blandt andet omsættes i uddannelserne, så de studerende modtager undervisning, der bygger på nyeste viden. Derfor er det vigtigt, at professionshøjskolerne har en stadig større gruppe af medarbejdere, der forsker. Der er tale om forståelsen af forskning og udvikling, som ligger inden for Frascati-manualens definition. Det vil sige den officielle, internationale definition, som også følges af Danmarks Statistik ved opgørelser af forskning og udvikling til såvel nationale formål som leverancer til både OECD og EU.  I tallene indgår både forsknings- og teknisk/administrativt personale.
Nedenfor vises opdelingen af forsknings- og udviklingsprojekternes temaer. Opdelingen svarer til strukturen i FORSK2025, som er det katalog over fremtidens forskningsbehov og -potentialer, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejder. Opgørelsen knytter sig alene til de FoU-årsværk som kan henføres til FORSK2025-temaerne. Der er også forskning, som ikke knytter an til disse temaer.

Relevant og opdateret viden er en central del af professionsuddannelserne. Dette kræver, at en stor andel af underviserne har kompetencer til at bedrive relevant og praksisnær forskning og udvikling og til at omsætte den i uddannelse. Professionshøjskolerne skal have tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at professionshøjskolerne kan gennemføre forsknings- og udviklingsaktivitet, som lever op til internationalt anerkendte definitioner.
Nedenfor ses bl.a., at andelen af undervisere med ph.d.-grad er steget siden 2014, og at andelen ved udgangen af 2019 var på 15 pct.

 

 

 

Med den nuværende stillingsstruktur fik professionshøjskolerne fra og med 2014 mulighed for at ansætte docenter og dermed tilknytte stærkere ressourcer inden for undervisning, FoU og ledelse af FoU-indsatserne. Docenter er forskere med minimum en ph.d.-grad, der varetager forsknings- og udviklingsopgaver. Docenter planlægger, styrer og evaluerer forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor professionen. Docenter har typisk den faglige ledelse af et forskningsområde.

 

 

Det er ikke en forudsætning for medarbejderne at have en ph.d.grad for at deltage i FoU-aktiviteter, og mange er (med)forfattere på forskningspublikationer. . Nedenfor ses antallet af medarbejdere uden ph.d., der i løbet af deres arbejdsliv har publiceret forskningsbidrag i enten tidsskrifter eller på forlag, der optræder på autoritetslisterne og kvalificerer til point i Den Bibliometriske Forskningsindikator. Autorisationslisterne er oversigter over de tidsskrifter, bogserier, konferenceserier og forlag, som er pointgivende i Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). BFI er en opgørelsesmetode, der viser forskningsproduktion og graden af citationer af forskningspublikationer. Desuden vises antallet af medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i øvrige tidsskrifter eller forlag.

 

Professionshøjskolernes forskning og udvikling har som formål at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden. Et centralt element heri, er den retter sig mod praksis og skal omsættes til viden både i professioner og uddannelser. Forskning og udvikling er et middel til at skabe endnu bedre uddannelser og til at forny og forbedre den praksis de studerende uddannes til.
Kriterierne fra den Bibliometriske Forskningsindikator anvendes her til at identificere forskningspublikationer fra professionshøjskolerne. Kravene for Den Bibliometriske Forskningsindikator er, at publikationerne er publiceret på et forlag eller et tidsskrift på autoritetslisterne, at der er tale om forskning, at publikationerne er fagfællebedømte, at de har status ’udgivet’ i 2019, og at den eller de tilknyttede medarbejdere har rollen som forfatter. Professionshøjskolerne omsætter dog ikke kun viden til praksis gennem videnskabeligt anerkendte kanaler, men publicerer bredt i danske og internationale tidsskrifter og forlag. Professionshøjskolerne registrerer derfor også øvrige publikationer, der ikke lever op til alle kriterierne for den Bibliometriske Forskningsindikator.

 

 

 

 

 

 

At professionshøjskolernes medarbejdere publicerer bredt, ses nedenfor, hvor der vises de 10 tidsskrifter, der hyppigst blev anvendt som publiceringskanal i 2019. Der blev publiceret mest i tidsskriftet ”UCN Perspektiv”, som i 2019 udgav 29 artikler af medarbejdere fra professionshøjskolerne, men listen er langt fra udtømmende. I 2019 blev der udgivet artikler gennem i alt 329 forskellige danske og internationale tidsskrifter, hvoraf 249 af tidsskrifterne optræder på autoritetslisten for tidsskrifter.

 

 

Konferencer er væsentlige fora, hvor professionshøjskolerne præsenterer, deler og drøfter resultater af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter med aftagere, studerende og andre interessenter. Nedenfor ses antallet af konferencebidrag i 2019 i form af abstracts, papers, proceedings, skriftlige bidrag eller posters, uanset publiceringskanal.

 

Et sigte med professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsarbejde er at løfte kvaliteten af uddannelserne. Enten i en formidlet form i lærebøger og undervisningsmateriale, i brugen af forskningsbaseret viden eller direkte ved, at de studerende selv deltager i udviklingsopgaver. De studerende kan f.eks. deltage i udviklingsaktiviteter som en integreret del af deres uddannelsesforløb og skriver ofte gerne selv bachelorprojekter om problemstillinger, der enten er bestilt eller godkendt af en samarbejdspartner i praksis.

 

 

 

 

Senest opdateret juni 2020.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Claus P. B. Hansen

Administrator

M: 51 26 00 96

E: ch@dkprof.dk

  • +45 33 38 22 00
  • info@dkprof.dk
  • Vester Voldgade 107, 1770 København V

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.