Videnregnskab 2018

Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I Videnregnskabet opgøres en række nøgletal for professionshøjskolerne.

Professionshøjskolerne bidrager til vækst og velfærd i hele samfundet. En væsentlig drivkraft i den indsats er vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indsatserne foregår tæt på det arbejdsmarked og de borgere, vores uddannelser handler om, og derfor er vejen kort fra vores studerende og vores uddannelser ud til folkeskoler, daginstitutioner, det nære sundhedsvæsen, virksomheder og de mange andre områder, vi er i berøring med. Professionshøjskolerne skaber viden, der bliver til forbedringer i både uddannelserne og i danskernes hverdag.

I videnregnskabet 2018 opgøres en række nøgletal for professionshøjskolerne inden for finansiering, forskningsaktivitet, FORSK2025-temaer, medarbejderkompetencer, videnomsætning og viden til professionerne.

Videnregnskabet for 2018 viser bl.a., at:
  • Andelen af eksterne midler til professionshøjskolernes forskning er steget fra 115 mio. kr. i 2015 til 172 mio. kr. i 2018, svarende til en stigning på 50 pct.
  • Antallet af medarbejdere, der forsker, er steget med 5 pct. fra 2017 til 2018.
  • Andelen af undervisere med en ph.d.-grad – og dermed forskningskomptencer – er steget med 85 pct. fra 2014 til 2018.
  • Antallet af artikler, der lever op til kravene for Den Bibliometriske Forskningsindikator, er steget med 46 pct. fra 2015 til 2018.

Uddannelses- og Forskningsministeriet tildelte professionshøjskolerne en bevilling til forsknings- og udviklingsaktiviteter i 2013, mens aktiviteterne siden 2014 har været et formelt lovkrav.

Herunder ligger emneopdelte afsnit om de enkelte områder. God læselyst.

Den eksterne finansiering af professionshøjskolernes aktiviteter til forskning og udvikling (FoU) er siden 2014 steget med 50 pct. Dermed bidrager ekstern finansiering fra eksempelvis fonde, virksomheder, regioner og kommuner med 603.000 kr. for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager som årlig finanslovsbevilling. Den årlige finanslovsbevilling er på 286 mio. kr.

 

 

 

 

 

Nedenfor vises antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU) på professionshøjskolerne.

Tallene viser, at antallet af medarbejdere, der forsker, er steget med 5 pct. fra 2017 til 2018.

Den viden, der skabes gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter, skal blandt andet omsættes i uddannelserne, så de studerende modtager undervisning, der bygger på nyeste viden. Derfor er det vigtigt, at professionshøjskolerne har en stadig større gruppe af medarbejdere, der forsker.

Der er tale om forståelsen af forskning og udvikling, som ligger inden for Frascati-manualens definition. Det vil sige den officielle, internationale definition, som også følges af Danmarks Statistik ved opgørelser af forskning og udvikling til såvel nationale formål som leverancer til både OECD og EU. I tallene indgår både forsknings- og teknisk/administrativt personale.

 

 

 

 

 

 

Nedenfor vises opdelingen af forsknings- og udviklingsprojekternes temaer. Opdelingen svarer til strukturen i FORSK2025, som er det katalog over fremtidens forskningsbehov og -potentialer, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejder. Kataloget udpeger de områder, hvor samfundsnytten af investeringer i forskning forventes at blive størst i de kommende år.

 

Nedenfor ses bl.a., at andelen af undervisere med ph.d.-grad er steget de sidste år, og at andelen d. 31. december 2018 var på 15 pct.

 

 

 

Med den nuværende stillingsstruktur fik professionshøjskolerne fra og med 2014 mulighed for at ansætte docenter og dermed tilknytte stærkere ressourcer inden for undervisning, FoU og ledelse af FoU-indsatserne.

 

 

Det er ikke kun undervisere med en ph.d.-grad, der har dokumenteret erfaring med FoU. Nedenfor ses antallet af medarbejdere uden ph.d., der i løbet af deres arbejdsliv har publiceret forskningsbidrag i enten tidsskrifter eller på forlag, der optræder på autoritetslisterne og kvalificerer til point i Den Bibliometriske Forskningsindikator. Desuden vises antallet af medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i øvrige tidsskrifter eller forlag.

 

Kriterierne fra den Bibliometriske Forskningsindikator anvendes her til at identificere forskningspublikationer fra professionshøjskolerne. Kravene for Den Bibliometriske Forskningsindikator er, at publikationerne er publiceret på et forlag eller et tidsskrift på autoritetslisterne, at der er tale om forskning, at publikationerne er fagfællebedømte, at de har status ’udgivet’ i 2018, og at den eller de tilknyttede medarbejdere har rollen som forfatter. Professionshøjskolerne omsætter dog ikke kun viden til praksis gennem videnskabeligt anerkendte kanaler, men publicerer bredt i danske og internationale tidsskrifter og forlag. Professionshøjskolerne registrerer derfor også øvrige publikationer, der ikke lever op til alle kriterierne for den Bibliometriske Forskningsindikator.

 

 

 

 

 

 

At professionshøjskolernes medarbejdere publicerer bredt, ses nedenfor, hvor der vises de 10 tidsskrifter, der hyppigst blev anvendt som publiceringskanal i 2018. Der blev publiceret mest i tidsskriftet ”Dansk pædagogisk Tidsskrift”, som i 2018 udgav 20 artikler af medarbejdere fra professionshøjskolerne, men listen er langt fra udtømmende. I 2018 blev der udgivet artikler gennem i alt 340 forskellige danske og internationale tidsskrifter, hvoraf 240 af tidsskrifterne optræder på autoritetslisten for tidsskrifter.

 

 

Konferencer er væsentlige fora, hvor professionshøjskolerne præsenterer, deler og drøfter resultater af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter med aftagere, studerende og andre interessenter. Nedenfor ses antallet af konferencebidrag i 2018 i form af abstracts, papers, proceedings, skriftlige bidrag eller posters, uanset publiceringskanal.

 

Et sigte med professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsarbejde er at løfte kvaliteten af uddannelserne. Enten i en formidlet form i lærebøger og undervisningsmateriale, i brugen af forskningsbaseret viden eller direkte ved, at de studerende selv deltager i udviklingsopgaver. De studerende kan f.eks. deltage i udviklingsaktiviteter som en integreret del af deres uddannelsesforløb og skriver ofte gerne selv bachelorprojekter om problemstillinger, der enten er bestilt eller godkendt af en samarbejdspartner i praksis.

 

 

 

 

Senest opdateret november 2019

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Claus P. B. Hansen

Administrator

M: 51 26 00 96

E: ch@uc-dk.dk

  • +45 33 38 22 00
  • uc-dk@uc-dk.dk
  • Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K

Tilmeld nyhedsbrev

  • Tilmeld dig Danske Professionshøjskolers nyhedsbrev, og modtag debatindlæg, nyheder og udspil fra vores forskellige kanaler.