Med dagens søgetal til de videregående uddannelser falder antallet af ansøgere til samfundsbærende uddannelser til fx pædagog, socialrådgiver og lærer. Årets søgetal skriver sig derfor igen i år ind i en langvarig tendens, hvor færre unge søger mod uddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske. Det understreger behovet for en ambitiøs politisk reform, der vender udviklingen, og gør det attraktivt for flere unge at vælge en professionsuddannelse og -karrievej til.
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Dagens søgetal viser et fald på 6 pct. 1. prioritetsansøgere til de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser siden 2023. For pædagoguddannelsen er der tale om et fald i søgningen på hele 10 pct. siden sidste år, mens det for lærer- og socialrådgiveruddannelsen er hhv. 7 pct. og 6 pct. Søgningen til sygeplejerskeuddannelsen er i år status quo med en lille stigning på 1 pct. svarende til ca. 30 flere ansøgere end sidste år.
Foruden de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser oplever flere professionsrettede sundhedsuddannelser et fortsat pres med et fald i søgningen på 8 pct. og 3 pct. til uddannelser til hhv. ergo- og fysioterapeut siden 2023. For uddannelserne til radiograf og bioanalytiker stiger ansøgertallet til gengæld hhv. 8 pct. og 6 pct, mens jordemoderuddannelsen har status quo i antallet af ansøgere.
En del af en langvarig tendens med betydning for Danmark
Én ting er udviklingen i antallet af ansøgere fra sidste år til i år. Ser man på den langvarige tendens over de seneste 10 år, er faldet i søgningen mod samfundsbærende professionsrettede uddannelser dog endnu mere markant. For de fire store velfærdsrettede professionsuddannelser ser man således et samlet fald på hele 36 pct. fra 2015 til 2024, hvor pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen har oplevet det største fald i søgningen på hhv. 45 pct. og 37 pct. siden 2015. Tallene er en del af et samlet billede af fald i ansøgere til uddannelser på landets 6 professionshøjskoler, der fra 2015 til 2024 har fået 32 pct. færre ansøgere svarende til mere end 10.000 færre ansøgere på blot 10 år.
Dagens tal understreger, at der fortsat er alt for få unge, der ønsker at uddanne sig til og gøre karriere som pædagog og sygeplejerske, og at vi som samfund derfor ser ind i en alvorlig mangel på dygtige fagprofessionelle. Det er ifølge Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, en bekymrende og alvorlig udvikling, der sætter både vores danske velfærd og virksomheder under pres.
"Det er et enormt problem, at vi endnu engang ser et nøk nedad i ansøgerkurven til samfundsbærende professionsuddannelser. Dygtige fagprofessionelle er en del af rygraden i det danske velfærdssamfund, og derfor kan vi som samfund ikke leve med at se stiltiende til en udvikling, hvor søgningen til uddannelserne er faldet og fortsat falder så markant”, siger Camilla Wang.
Kræver tårnhøje politiske ambitioner i kommende reform
Den bekymrende udvikling sætter en tyk streg under behovet for en ambitiøs reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Heldigvis er det ikke kun professionshøjskolerne, der har set problemets omfang, og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har varslet, at regeringen kommer med et udspil til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser på den anden side af sommerferien.
Det er en reform, Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, har meget store forventninger til.
”Vi har brug for en politisk reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der sætter ambitionerne tårnhøjt. Det er helt afgørende, at vi ikke blot lapper eller laver småjusteringer af enkeltuddannelser. At skabe attraktive professionsuddannelser og få unge til at vælge de uddannelser og karriereveje til kræver helt nye, strukturelle greb”, lyder det fra Camilla Wang.
Her peger Danske Professionshøjskolers forperson bl.a. på to faktorer i en uddannelsesreform: Dels skal uddannelsernes kvalitet hæves markant, så landets professionshøjskoler kan skabe attraktive og ambitiøse vekseluddannelser for de studerende med mere underviserkontakt og høj faglighed. Og dels skal de studerende have flere praksisnære videreuddannelses-, udviklings- og karriereveje at se frem til i løbet af deres arbejdsliv, så de bliver ved med at kunne dygtiggøre sig igennem hele deres karriere – til gavn for danske borgere og virksomheder. Det skal sikre, at flere unge fremover kan se muligheder ved at gå ind ad døren til en professionsuddannelse, når de står overfor deres valg af uddannelse.
Begge forslag har Danske Professionshøjskoler peget på i et notat med konkrete løsningsforslag tidligere på året.
