Hvordan sikres det bedste match mellem uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Den udfordring blev belyst og debatteret til konference arrangeret af Danske Professionshøjskoler
Der sker store forandringer på arbejdsmarkedet, som de kommende år vil stille tilsvarende store krav til uddannelsessystemet. Ikke mindst til de kompetencegivende videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse. Den udfordring dannede rammen for professionshøjskolernes konference om matchet mellem uddannelse og fremtidens arbejdsmarked, som blev afholdt i går, torsdag den 2. marts 2017.
Uddannelser tæt på praksis
Formand for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, kom i sin velkomsttale ind på vigtigheden af, at uddannelser er tæt på praksis, og hvordan det er en styrke for professionshøjskolerne i forhold til at være rustet til fremtidens uddannelsesopgave. Han ser det som helt afgørende, at de professionsbachelorstuderende får de 21. årh. kompetencer som samarbejde, innovation, videnskonstruktion og en indgående teknologiforståelse med i uddannelsesrygsækken. Målet er en robusthed i forhold til at kunne matche fremtidens skiftende behov for kompetencer.
Derudover opfordrede Harald Mikkelsen ministeren til også at huske professionshøjskolerne og ikke kun fokusere på universiteterne. Pointen var ikke at slå tvivl om universiteternes vigtighed i uddannelsesbilledet, men at både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter har sin plads og funktion i uddannelsesbilledet. Og at det netop er til sammen, at de videregående uddannelser er et stærkt fundament for fremtiden.
Brug for stærke velfærdsudviklere
Den pointe responderede Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind positivt på i sin tale, hvor han understregede professionsuddannelsernes vigtige rolle i samfundet, nødvendigheden af af samarbejde på tværs og af få skabt det rette fundament på uddannelserne til at gribe teknologiens og videnskabens muligheder rigtigt.
Emnerne i ministerens tale var derudover fokus på dannelse, at der er brug for stærke velfærdsudviklere og vigtigheden af feedback. Han kom også ind på, at man ikke bare skal måle på processer, men gerne ser mere frihed i forhold til metodeanvendelse. Det kræver dog, at vi hjælpes ad med at søge efter de rigtige metoder til at måle kvalitet.
Og så må det godt må være svært at studere på en videregående uddannelse. Ministeren understregede i den forbindelse vigtigheden af at studere på fuld tid. Det har institutionerne ansvaret for at tilrettelægge undervisningen efter, mens de studerende har et ansvar for at udnytte tiden på studiet til at fylde så meget viden på som muligt.
Tre cases på match til fremtidens arbejdsmarked
Næste del af konferencen var præsentation af tre cases, der viste, hvordan professionshøjskolerne i tæt samarbejde med kommuner, regioner, vidensinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer, virksomheder og fagforeninger bidrager til at skabe det rette match med et hurtigt omskifteligt arbejdsmarked.
Den første case var fra VIA og handlede om designuddannelse som understøtter iværksætteri. Oplægsholder var furniture designstuderende Mette Jochimsen. Den næste case var fra UC Sjælland og handlede om det såkaldte MOOC – et nyt personaliseret uddannelsesformat, der adresserer et akut behov for kompetenceløft af folkeskolens lærere. Oplægsholder var Rene B Christiansen, Docent, ph.d., Center for Skole og Læring, UC Sjælland. Tredje case handlede om, hvordan et stærkt, nært og kompetent sundhedsvæsen sikres gennem planlagt kompetenceudvikling. Præsentationen tog afsæt i Ærø Kommune og oplægsholder var Kim Koldby, chefkonsulent, Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler, UC Lillebælt.
Se præsentationer af de tre cases:
• Designuddannelse understøtter iværksætteri – Case 1 MetteJochimsen-VIA
• Blended undervisning med MOOCs – Case 2 – Rene B. Christiansen – UCSJ
• Ærø Kommune og det nære sundhedsvæsen – Case 3 – Kim Koldby – UCL
Debat om uddannelse og fremtidens arbejdsmarked
Sidste del af konferencen var en paneldebat, som stillede skarpt på, hvordan vi bedst uddanner til fremtidens arbejdsmarked. Panelet bestod af Ejner Holst, næstformand for LO, Jacob Mark, uddannelses- og forskningsordfører SF, Jakob Engel-Schmidt, uddannelses- og forskningsordfører V, Mette Fjord, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, Erik Knudsen, rektor på UC Lillebælt og formand for Danske Professionshøjskolers Uddannelsespolitiske Udvalg.
Hastighed, teknologi og omskiftelighed
For Jacob Mark var den største udfordring i forhold til dagens emne, den hastighed og krav til omskiftelighed, som arbejdsmarkedet kræver i dag. Han mener, at unge mennesker i dag føler et stor pres i forhold til at skulle levere på både evne til at samarbejde, til at kunne levere hurtigt og til at være omskiftelig. Og så synes han det var dejligt at høre, at målet med efteruddannelse er at blive en dygtig professionsudøver.
For Mette Fjord er de største udfordringer omskiftelighed, den teknologiske udvikling og samtidig sikring af kernekompetencer. Og så mener hun, at der gerne må være mere fokus på resultatet af uddannelse og mindre på metode, hvilket ministeren også var inde på i sin tale. Denne opfordring til metodefrihed er en bold professionshøjskolerne med fordel kan gribe, sagde hun.
Erik Knudsen ser udvikling af teknologi og digitalisering som en udfordring og mindede på pædagoger og lærere i dagens debat, da de spiller en vigtig rolle i at skabe fundamentet for, at fremtidens unge kan uddannes til fremtidens arbejdskraft. En pointe både LO og Danske Erhverv også tilsluttede sig. Han understregede også vigtigheden af det gode samarbejde i sektoren, med universiteter og andre. Det må der gerne komme mere af. Og så mindede han om, at professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave er relativ ny og tager tid at bygge op.
Ejner Holst understregede, at udfordringen ikke handler om den industrielle revolution 4.0, men om arbejdsmarkedsrevolution 4.0. Han ser et behov for et uddannelsessystem, hvor man kan bevæge sig frit mellem ’etagerne’ eller uddannelsesniveauerne og ikke som i dag, hvor der efter hans mening er låste døre, eller døre der binder fælt imellem.
For Jacob Engel Smidt handlede det om, at man som ung skal være forberedt på, at det man uddanner sig til ikke er det man nødvendigvis kommer til at arbejde med. Og så vil det give mening at gøre det nemmere for professionsbachelorer at få en master. Han mindede afslutningsvis på, at professionsuddannelser er livsgrundlag for rigtig mange mennesker på arbejdsmarkedet, og opfordrede til, at gøre politikerne, samfundet og vores studerende den tjeneste at sige netop det noget højere.
Drøftelse af erhvervskandidat
Der var generel enighed i panelet om nødvendigheden af fleksibilitet i uddannelsessystemet og i vejene til og gennem efter- og videreuddannelsessystemet. Et konkret eksempel var muligheden for en erhvervskandidat, som både panel og flere tilhørere viste interesse for.
Carsten Koch, formand for Danske Professionshøjskolers Formandskollegium samlede op på dagen
Se fotogalleri fra konferencen her
Fotogalleri, præsentationer af case, taler, program og deltagerliste er samlet på konferencens hjemmeside.
