Kronikken er bragt i Avisen Danmark d. 2. juli 2024.
Af rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler: Camilla Wang, Harald Mikkelsen, Anne Vang Rasmussen, Alexander Von Oettingen, Jens Mejer Pedersen og Kristina Kristoffersen
Det er – desværre – efterhånden en ikke-nyhed, at Danmark mangler uddannede fagprofessionelle. Fra pædagoger i landets dagtilbud og sygeplejersker på hospitaler til dygtige medarbejdere i life science-industrien og de erhverv, der direkte knytter sig til den grønne omstilling og digitalisering.
Mens manglen trænger sig på og sætter vores velfærd og virksomheder under pres, har stadig færre unge en af disse samfundsbærende uddannelser øverst på deres uddannelsesønskeliste. Fx er søgningen mod sygeplejerske- og pædagoguddannelsen faldet med hhv. 37 pct. og 42 pct. siden 2014. Den bekymrende udvikling lader til at have bidt sig fast, og det er ingen hemmelighed, at vi på landets professionshøjskoler med bæven ser frem mod d. 5. juli, hvor fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløber. Vi gruer for endnu et nøk ned i ansøgerkurven og endnu et år med tomme pladser på vigtige uddannelser.
Det er ikke kun os på professionshøjskolerne, der har opdaget problemets omfang. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er problemerne så store, at selv en blind kat kan få øje på dem. Som regel kræver store problemer omfattende løsninger, og tilfældet her er ingen undtagelse. At skabe attraktive professionsuddannelser, som får særligt de unge til at tænke: ’Det må jeg være en del af. Den vej må jeg gå’, kræver helt nye greb, som for alt i verden ikke må være små eller spredte. De skal dække bredt og stikke dybt. De skal løse, ikke lappe.
Derfor har vi brug for en politisk reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der sætter ambitionerne tårnhøjt. For os på landets professionshøjskoler er målet med en reform klar: De professions- og erhvervsrettede uddannelser skal blive reelt attraktive at vælge til.
Men hvad skal der så til?
Det korte svar er, at uddannelsernes kvalitet skal hæves, så vi skaber uddannelser med en stærk og tydelig faglighed. Og så skal vores studerende have markant flere videreuddannelses-, udviklings- og karriereveje undervejs i deres arbejdsliv, så de bliver ved med at være motiverede og kan dygtiggøre sig – til gavn for borgere og virksomheder.
”Veksel” er et nøgleord, når vi snakker attraktive og stærke professionsuddannelser. Ganske enkelt fordi vekslen mellem undervisning og praktik er professionsuddannelsernes DNA. Men vekseluddannelser er også komplekse uddannelser, der leder til komplekse fag og opgaver på arbejdsmarkedet. Det betyder, at vores studerende ikke alene skal være teoretisk dygtige. De skal heller ikke alene være praktisk dygtige. De skal værre begge dele, og det kræver selvsagt rigtigt meget af vores studerende. Derfor skal de møde et højt fagligt niveau i undervisningen, ligesom deres uddannelse skal være helt tæt på den virkelighed i vuggestuen, i ældreplejen eller i den lokale virksomhed, de er ved at uddanne sig til.
Men den professionsrettede uddannelses- og karrierevej skal også opleves som muligheder, der åbnes, fremfor som døre, der lukkes. Vekselprincippet skal derfor ikke kun gælde grunduddannelserne, men skal strækkes ud over hele arbejdslivet. Der skal bygges nye uddannelsesveje, der fletter sig tæt sammen med arbejdsopgaverne i praksis, og som gør det muligt at blive den fagligt fremmeste i sit fag, at bygge en supplerende faglighed eller helt at skifte spor. Arbejde og uddannelse skal gå hånd i hånd.
Det professionelle arbejde i både velfærdsområderne og i virksomhederne skal selvfølgelig have høj faglig kvalitet. De studerende, vi uddanner, skal kunne udvikle deres fag og professionelle praksis helt tæt på de borgere og virksomheder, som de arbejder for. Det skal være de fagprofessionelle selv, der ejer fagenes praksis og er garanter for stærk faglighed. Derfor kommer vi ikke udenom, at der skal etableres nye praksisrettede og opgavenære professionskandidatuddannelser på professionshøjskolerne. For ligesom veksel er et nøgleord, når vi snakker stærke og attraktive professionsuddannelser, så er praksisrettet det også.
Alt det kræver naturligvis massive investeringer i de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Særligt er der fem områder, som koster, men som uundgåeligt skal investeres i:
Mere faglig kontakt mellem studerende og undervisere.
Bedre praktik med uddannede praktikvejledere.
Mere tid til at studerende kan træne og øve deres fag fx gennem simulationsundervisning på små hold.
Mere differentieret undervisning og uddannelsesveje, der passer til meget forskellige studerende.
Nye praksisrettede og opgavenære professionskandidatuddannelser på professionshøjskolerne.
At skabe attraktive professions- og erhvervsrettede uddannelser kræver foruden massive investeringer også en god portion mod og nytænkning. Heldigvis har vi set en regering, der har vist vilje til at gå nye veje for at give de praksisrettede uddannelser et nybrud og rette op på flere års politik, der har forsømt netop dét vigtige sted i vores uddannelsessystem. Praksisfagligheden er fx et grundrationale i kvalitetsprogrammet for folkeskolen. Erhvervsuddannelserne har fået et stort løft. Ungdomsuddannelserne står også overfor forandringer. Og nu er det forhåbentlig snart de professions- og erhvervsrettede uddannelsers tur.
Vores budskab til Christiansborg er klart: Der er behov for, at Christiansborg kommer på banen med en ambitiøs reform, der investerer massivt i stærke vekseluddannelser og bygger nye praksisrettede uddannelsesveje, så vi kan vi gøre det reelt attraktivt at vælge en praksis- og professionsrettet uddannelses- og karrierevej. Det har hele Danmark brug for.
