Lærerstuderende: Vi har brug for en styrket praktik og flere timer

Til sommer er Jesper Søgaard på 24 år færdiguddannet lærer. Han føler sig klar til at komme i gang, men ved ikke helt, om ansvarschokket alligevel vil ramme ham. For som nyuddannet kommer man ud med store forventninger til sig selv, og samtidig er der forventninger fra elever, kollegaer og forældre. 

Det med ansvarschokket er noget, de snakker om på læreruddannelsen på UCL i Odense, og det fylder hos mange af de studerende. Selv mener den lærerstuderende, at mere praktik, flere timer og bedre kobling mellem teorien og virkeligheden i klasselokalet vil gøre en forskel for at blive bedre rustet til jobbet.

Som barn havde han svært ved at sidde stille og lavede lidt for meget ballade. Han ønsker at gøre en forskel for de børn, der minder om det barn, han selv var. Derfor har han valgt at blive lærer. Men uddannelsen, som den er bygget op i dag, gør det ifølge Jesper Søgaard svært at træne de relationer, der er altafgørende for at få et barn til at trives og ændre adfærd og i sidste ende lære noget.

”Jeg har været i praktik, hvor en elev blev rigtig sur i en idrætstime. Jeg forsøgte at trøste eleven og nedtrappe konflikten, men måtte få hjælp fra læreren. I sådan en situation handler det om at have en god relation med eleven, der skal have tillid til dig, og det var der ikke her. Det er ikke noget, du opbygger på de 6 uger, som et praktikforløb varer – hverken til elever eller forældre. Praktikken, som den er nu, giver et forvrænget billede af det at være lærer, for du kommer jo ikke til at være fire mand derude og en lærer, du kan spørge til råds.”

Derfor ville han ønske, at praktikken blev styrket og de løbende kom ud på skolen. For det er her, man som studerende finder ud af, hvem man er, hvordan rummet skal indtages, og hvordan eleverne kan inddrages. Det giver også andre muligheder fagligt. Fx har han kun prøvet at have idrætstimer indendørs og har ikke deltaget i forældremøder, fordi praktikken altid ligger i uge 43-46.

Flere timer til at blive en dygtig lærer

Jesper Søgaard mener, at der er brug for flere timer på læreruddannelsen. Det gælder både timer, hvor de kan blive fagligt dygtigere, og timer, hvor de kan prøve teorien af i praksis.

”Der ikke nok tid til at blive klædt på til at lave fagkompetent undervisning. Man skynder sig lidt gennem fagene og kommer ikke i dybden med de forskellige emner. Og så synes jeg, at længden på mine tre undervisningsfag, matematik, idræt og biologi, burde forlænges fra tre til fire semestre.”

Mange af hans studiekammerater frygter netop at blive sat i en situation, hvor de ikke føler sig klædt godt nok på fagligt. For vil de miste autoriteten hos eleverne, hvis de laver fejl og ikke kan svare? Og hvad med forældrene, hvis de ikke synes, det er godt nok, det de lærer børnene?

Netop forældresamarbejdet fylder også hos Jesper Søgaard. Han tror, at det bliver den største udfordring for ham i lærerjobbet, for han synes ikke, at de har haft så meget om det på studiet, og er i tvivl om, hvordan han går til det. Hvordan han får fortalt forældre, at deres billede af barnet ikke stemmer overens med det, han har som lærer, og hvordan man får det fortalt på en god måde. Den måde, som man er som lærer og går til tingene på, må efter hans mening godt fylde meget mere under uddannelsen.

Bedre samarbejde mellem skoler og uddannelsesinstitutioner

I de tre år Jesper Søgaard har læst til lærer, har de kun været væk fra undervisningslokalerne tre gange og observere eller prøve ting af i forbindelse med undervisningen. 

”Jeg synes, der er behov for et bredt samarbejde med skolerne. På andet år af uddannelsen har vi mulighed for at få praktisk tilknytning til skolerne, men vi skal selv stå for at komme ud på skolerne og aftale forløb med dem. Men mange tænker – ’så kan jeg jo lige så godt blive vikar og få løn for det’. Det ville give langt mere mening, hvis uddannelsesstedet stod for koordineringen og så også tilpassede det med den undervisning, som vi havde. Det ville give større mulighed for at prøve ting af.”

En anden ting, der undrer den lærerstuderende, er, at man ikke fra uddannelsesstedet får en vurdering af det, som man laver i praktikken. På nuværende tidspunkt bliver praktikforløbet kun godkendt af skolen, hvor du har været i praktik, og så er der en skriftlig prøve. Jesper Søgaard kunne godt tænke sig, at det blev til en mere praksisorienteret prøve, hvor man fx skulle lave et undervisningsforløb på 30 min. og så bagefter sammen med underviser og censor have en mundtlig eksamen, hvor man fortalte om oplevelsen, overvejelser og ting der kunne have været gjort anderledes. Men det ville igen kræve, at der var et bedre og mere bredt samarbejde med skolerne.

LÆS MERE: Forslag til en nytænkt læreruddannelse

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev