700.000 uden uddannelse er en del af løsningen på mangel på arbejdskraft i vigtige velfærdsfag

Det løser ikke manglen på arbejdskraft, at uddannelserne kun henvender sig til dem, der er klar til at tage en videregående uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. For at løse udfordringerne skal man også kigge på de mange, der ikke tager en uddannelse, mener Danske HF & VUC og Danske Professionshøjskoler.

En stor del af befolkningen tager aldrig en uddannelse, men erfaringerne på voksenundervisningsområdet bekræfter, at hverken lidt flere år på bagen eller omveje i livet er en uoverstigelig forhindring på vejen mod en uddannelse. Derfor opfordrer Danske HF & VUC og Danske Professionshøjskoler til et øget fokus på de mange, som er klar til at komme tilbage på uddannelsessporet.

”Mange som ellers har forladt ideen om uddannelse, kommer tilbage på sporet på VUC. De går blandt andet videre til fag som sygeplejerske eller pædagog. Og alt tyder på, at vi kunne få endnu flere til at tage en uddannelse,” siger Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC.

Sammen med Danske Professionshøjskolers formand, Stefan Hermann, opfordrer hun til et større fokus på de næsten 700.000 danskere mellem 20-69 år, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Det er næsten hver femte af alle voksne i denne aldersgruppe.

 

Tidligere i år viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ni ud af ti kursister på VUCs hf-uddannelser enten er i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse to år efter en afsluttet hf-uddannelse fra VUC. Det skal ses i lyset af, at 15 pct. af kursisterne har ufaglærte forældre mod 9 pct. på en ungdomsårgang. Desuden er mange af dem tidligere begyndt på en ungdomsuddannelse og er faldet fra, ligesom kursisterne har lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen end gennemsnittet.

”Vi kommer til at mangle enten dem, der skal bygge sygehuset eller dem, der skal tage sig af de syge, hvis vi kun har blik for de unge, som er på vej i uddannelsessystemet. Vi skal have flere unge til at have øje for professionshøjskolernes uddannelser, men vi skal samtidigt bruge langt flere kræfter på dem, der helt vender uddannelserne ryggen,” siger Stefan Hermann.

Mangel på sygeplejersker, lærere og pædagoger

Alene på de kritisk vigtige velfærdsområder, som professionshøjskolerne uddanner til, ser de kommende år dystre ud. Der er udsigt til mangel på bl.a. pædagoger, lærere og sygeplejersker.

Presset vokser på fx folkeskoler, daginstitutioner, sygehuse og i ældreplejen, fordi antallet af børn og ældre stiger. Der skal uddannes flere for at følge med væksten, mens antallet af unge daler, altså dem der skal til at vælge uddannelse og i sidste ende imødegå det øgede pres (Se figur 2).

En ekstra udfordring er de politiske ønsker om at skrue op for bemandingen på flere områder: Der skal ansættes flere sygeplejersker, normeringerne i daginstitutionerne skal være bedre og forholdene i ældreplejen skal være bedre, lyder det. Antallet af sygeplejersker og pædagoger skal altså ikke alene følge med befolkningsudviklingen. Der skal findes endnu flere nye studerende blandt det dalende antal unge.

 

Nye veje til uddannelse og beskæftigelse

Marianne Thøgersen er en af dem, der ellers så mulighederne for uddannelse forsvinde længere og længere ud i horisonten, efter en rygskade satte hende ud af spillet. Hun kom i fleksjob syv timer om ugen, men kom langsomt op på 20 timer.

”Selv om jeg ikke kunne arbejde så meget, kunne jeg mærke, at jeg gerne ville tilbage,” siger hun.

Vejen tilbage blev VUC i Aalborg og derefter sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Randers.

”Det er et helt nyt liv. Det er en chance, jeg ikke troede, jeg kunne få,” siger hun.

LÆS MERE: Marianne Thøgersens vej fra fleksjobber til sygeplejerske

Stefan Hermann ser Mariannes historie som et godt eksempel på, hvorfor der er god grund til at fokusere på, hvordan flere kan komme tilbage i uddannelsessystemet.

”Hvis ikke vi kan åbne nye veje, kommer professionshøjskolerne aldrig til at kunne levere de sygeplejersker, pædagoger, lærere og mange andre, som der er brug for på helt centrale områder i samfundet. Her er VUC og de mange uden uddannelse en mulighed, som potentielt kan ændre de ellers meget dystre prognoser,” siger han.

Styrk indsatsen for at få flere ind på uddannelserne

Den linje bakker Danske HF & VUC op om. Formand Pernille Brøndum peger på, at de næsten 700.000 uden uddannelse udgør en mulighed for at gøre kagen større, hvad angår mulighederne for at tiltrække studerende til uddannelser på områder, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft.

Både Stefan Hermann og Pernille Brøndum ser derfor også gode perspektiver i det arbejde, der netop er sat i gang med Kommissionen for 2. generationsreformer. Her fokuseres der blandt andet på, at flere unge skal guides ind på uddannelserne, og at det skal være nemmere at skifte karrierespor ved hjælp af voksen- og efteruddannelse.

”Hvis regnestykket kun handler om de unge, som skal vælge uddannelse de kommende år, så er det rigtigt, at vi ser ind i svære tider, altså reel mangel på arbejdskraft til at løse kritiske opgaver i samfundet. Så galt behøver det ikke at gå, hvis vi formår at skabe nye veje for bare nogle af de mange, som aldrig fik en uddannelse,” siger Pernille Brøndum.

Sammen opfordrer de to formænd til en kortlægning af, hvordan vejen tilbage til uddannelse kan gøres lettere. Det kræver viden fra både VUC, kommunernes jobcentre og ikke mindst de mange uden uddannelse, der ligesom Marianne Thøgersen gerne vil skifte spor, men som har brug for at få åbnet de nødvendige døre.

”Det er et vigtigt arbejde, vi opfordrer til at sætte i gang, og set med samfundsbriller er det også en god investering. Afkastet bliver, at vi kan få passet vores børn, ældre og syge, uden at vi skal give afkald på at løse andre vigtige opgaver i samfundet,” siger Stefan Hermann.

LÆS MERE: Fakta om mangel på arbejdskraft, danskere uden uddannelse m.m. 

Del på twitter
Del på linkedin
Del på facebook

Tilmeld nyhedsbrev