Fælles forskningsprogram blandt professionshøjskolerne skal skaffe viden om, hvordan professionsuddannelser og professionsdidaktik kan udvikles og videreudvikles, så de uddannelsespolitiske mål realiseres.
Studieaktivitetsmodellen besvarer et politisk krav om at styrke studerendes studieintensitet. Modellen indeholder imidlertid også potentialer i forhold til tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne i forhold til de studerendes studieaktivitet og til videndeling på tværs af uddannelser og institutioner. Derfor har professionshøjskolerne besluttet en fælles forskningsbaseret undersøgelse af modellens effekt.
Formålet med at undersøge studieaktivitetsmodellen som konkret sektoriel intervention er at frembringe viden om, hvordan professionsuddannelser og professionsdidaktik kan videreudvikles fremadrettet.
3 overordnede forskningsspørgsmål om studieaktivitetsmodellen
- Hvordan påvirker studieaktivitetsmodellen såvel tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte undervisnings- og faciliteringsformer?
- Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?
- I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af uddannelser og institutioner, således at der fremmes god praksis samt effektive koncepter for uddannelse og studenterdeltagelse?
Undersøgelsen af modellens implementering tilrettelægges, så der kan opnås forståelse af forholdet mellem professionsdidaktikken) (det intenderede curriculum) og de studerendes udbytte af læring (det realiserede curriculum) set fra forskellige perspektiver.
Fem delprojekter skal belyse uddannelsespraksis
Der er iværksat fem delprojekter, der hver for sig belyser den uddannelsespraksis, hvori studieaktivitetsmodellen udfoldes på tværs af uddannelser, institutioner og faglige kulturer. De fem delprojekter afdækker følgende forskningstemaer på tværs af programmets 3 forskningsspørgsmål:
- Studieaktivitetsmodellens transformation fra policydokument via institutionelle styringstekster til uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningsplan.
- Studieaktivitetsmodellen som plan og realiseret undervisnings- og faciliteringsforløb, herunder i praktik/klinisk uddannelse. Systematisk påvirkning af teamsamarbejde, undervisningsmønstre, aktiviteter og brug af læremidler i bred forstand. Sammenhæng med kommende professionsudøvelse.
- Studerendes opfattelse af studieaktivitetsmodellens betydning for deres uddannelse og studiepraksis, herunder praktik/klinisk undervisning.
- Studerendes konkrete studiepraksis – herunder studieintensitet – set i perspektiv af studieaktivitetsmodellen, herunder betydningen af forskelle i deltagerforudsætninger.
- Studieaktivitetsmodellens italesættelse og betydning for den pædagogiske og didaktiske videndeling, såvel blandt underviser teams inden for uddannelser som på tværs af uddannelser og institutioner
Titel og kontaktperson på de fem delprojekter
- VIA UC Hvilken betydning forskellige deltagerforudsætninger har for opfattelser af studieaktivitetsmodellen, Lisbeth Lunde Frederiksen, lluf@via.dk
- UC Sjælland Epistemiske strategier i studieaktivitetsmodellen, Niels Henrik Helms, nhh@vidensemergens.dk
- PH Metropol Studieaktivitetsmodellen som fælles udviklingsredskab i interprofessionelle undervisningsforløb, Camusa Hatt, caha@phmetropol.dk
- VIA UC Didaktiske udfordringer i selvforvaltede læringsrum, Verner Larsen, vla@via.dk
- UC Lillebælt Blended learning i studieaktivitetsmodellen – et professionsdidaktisk design, Henriette Vognsgaard Hjernø, hevh@ucl.dk
Programansvarlig
Ulla Refstrup Muldbjerg, vicedirektør for Tværgående Uddannelsesudvikling ved University College Lillebælt, ulrm@ucl.dk, 23 34 69 82
